Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ofor—og 735
447, IV. ^57. 300, VF. 183 (Ceylon), VII.
406.589-90 (Indien), Folkl. Journ. VI. 63
(Irl.), Garnett Women II. 213, Laisnel
II. 75, Rivista II. 471, Arner. Folkl. II. 31
(Pensylv.); Lang Gustom s. 204 (Nama-
qua), sign Josva Bog 7. 26, 8. 29, 2 Sam.
18. 17; hermed kan smnstilles, at på sine
steder én ell. flere af ligfølget kaster en
håndfuld jord i graven, hvad jeg har sét
ved en projsisk militærhegravelse på Ul- lo
lerup kirkegård (Sundeved) 1864; sign
Kuhn W.S. I. 143. 149, Woeste VoJksiiberl.
s. 46. 19; sætte mælkegrød ved juletid hen
til nissen (s. d.), jfr. Kr. Sagn II. 78. 146,
J. K. s. 403. 30, se Weinh. Volksk. VIII.
1 37 flg. ; offre et neg til den vilde jæger,
se Gr. GI. d. M. II. 265, Thiele II. 119 ned.,
Sgr.VI. 159 (Møen), jfr. Wigstr. II. 90 et
neg til „ glosoen ", Aldén s. 108; ludfisk
og grød, Wigstr. II. 159, Gavail. Vt^arend 20
I. 212 hø til Odins heste; Mhoff 365. 490,
Grimm Mytlj.^-51; sign nogle afhugne
aks sættes i stubberne for at gore brødet
drojt, Amins. IV. 108; ofTre drik til de
underjordiske, kaste drik på gulvet som
offer, J. K. 404. 32 m. henvisn, til Leon.
Christine Ulfelts Jammersminde, udg. af
Birket Smith ^- s. 111; kaste drik ud af
vinduet nyårsaften, Sgr. VII. 78. 478; det
første øl, Sgr. IX. 42. 143, Kr. Sagn I. so
131. ,501 ; sidste mål mælk, Kr. IX. 1 3. 1 19
;
jfr. Storaker 59, hælde en skål øl ud
om julen; Cavall. Warend L 274. 275.
493 ned., kaste drik, brød på gulvet til
vætterne; Wigstr. II. 155. 156, hælde mælk
ud til vætterne; Mhoff 325 439, Grimm
Myth.2. 52; Pf GE. 105, Folkl. Journ. II.
330, hælde whisky over ploven; Sreca
s. 80, Laisnel II. 102, Garnett II. 48 ned.,
Nyrop Ns Magt s. 141, Gomme, Folkl. 40
Relics s. 86 ; indmure (s. d.) el. begrave
som offer levende msker el. dyr i grund-
volden af bygninger, se levende; kaste
som offer ind i en ny bygning kat, se
II. 106. 51 b, el. hone, se I. 750. 27 a; o–
en kvie for kvæglykke, J. K. 206. 160, jfr.
Strackerj. I. 374, Hardwick s. 37. 39;
bringe madvarer og penge ved juletid til
en h 6 j
(s. d.) og lægge dem på en stor
sten ved hojen, J. K. 403. 31, Kr. Sagn I. sn
282. 941. jfr. Sande I. 4. 69. 70, Haukenæs
I. 127 til Huldre; Storaker 56. 63. 65.
75. 97, bringe øl, mad som offer ved
juletid til sten el. hoj; Cavall. Warend I.
143 flg. 157. 240. 310-11, ofl^re mælk
ved trærod ; Wigstr. II. 89, til trold i bjærg;
sts. s. 209, bær ved stene; Z. f M. III.
334 ned., mel til luft og vand, s. 73.
75 ned., mønter i hul på hoj, sts. IV. 300,
hø til vind; Grimm Myth.^- 524 smore
sten med smor; Kuhn W.S. II. 185.518,
ofi’re til vandet for at få hør; mælk og
grød til dværge, Kr. Sagn I. 49. 217 ; kage,
mad til bjærgfolk, Kr. Sagn 1. 1 12.432 440;
til ellefolk juleaften, Kr. Sagn II. 37. 141
;
jfr. til skogssnufva, Cav.War. II. 53, Rååf
I. 65; til vætter, Wigstrom L 138. 225,
Amins. VIII. 104, Faye s. XXII anm. ; til rå,
Rååf I. 69 ; til snoge, Cav.Wår. II. XXXIV
ned. ; til åmand en skilling, Kr. Sagn II.
157.42; til nøkke. Gav. Wår. II. XV; til
sorå. Nyland IV. 125;Vitra, Hazel. V. 40,
Fossegrim, Faye s. 54 ; endnu kan hen-
vises til Wuttke nr. 423 flg., Mannhardt,
Baumk. d. Germ. I. i registeret under op-
fer, hgeså hos Kuhn N. S., Strackerj. I.
55. 60, Grimm Myth.^ 38. 40. 48. 961.
1068 ned. 1201. 44, Sagen II. 3. 1 10. 4.52,
Mhoff 602. 287, Wigstr. 1. 166, II. 265, Ca-
vall. Warend L 128. 134, Sundblad s. 211,
Henderson 147-49 (Skot!.), Folkl. Record
lU. 129 (Guyana), Folkl. Journ. I. 92
(Ægypt.)227. 219 (Grækenl.), II. 219 (Ru-
mænien); jfr. lat. offerre ; se skalk, skat, tyv.
ofor, bio. se for, ifor.
og, no. uo. se uge, vugge, våge, åg.
og, bindeo. o å (D., vestj.); å (Vens.,
Heil. h., Sønderj.) — 1) = rgsm. ; å å te
(Vens.) af og til; fijr å færn æ nij
(Himmerl.); bo låris å tværs (Agersk.);
jeg, du, han, hun forbindes aldrig med
hverandre indbyrdes el. med andre ord
ved „og" ; i det hojeste han å /rw«, ellers
:
mæ å dæ æ li stowd; hin å Ped9 æ
hlhwdn Tcær9st9 (Søvind s.) ; dæ å mæ å
wi tow å møhn å hans sow , hwamåndv
æ de’? — a drekdr å do bståhr; å-å-å-å
(Vens.) kan siges til den, som bruger
formange og’r i sin tale; jfr. at, mig, se
Dania III. 1 52 ; en gåde, se Urq. IV. 221.4,
Wossidlo nr. 960. — 2) bio. = også: de kan
a åw (D.); åw, å (Bradr.); å vistn. alm.
S. Jyll., Østj. ; de kah æ åw int (Bradr.)
heller ikke. — 3) steo. = som : dær æ eti^n
å ka jat de u (Ang.) som kan love det;
i Alhy sawn dæ va 9n man å kjet Yw9r,
som hed Iver; dær æ etisn hun å lofw
syw 09r gal (smsts.) som løber; Hag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
