Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 ondartet—onde blommer
(D. , alm.) besvime. — 3) vred, arrig,
gnaven; æ hån æ så uh (Malt) gnavent;
wær un mæ jen (Lild) gnaven mod en;
han gor å ær un hiah dawan (S. Hald) ; så
un som 9ti viv o tåw cek (Andst); som dn
^erA;(vests]esv.) ; uj_ som dn tqn (Vens.) som
en terne; som 9n tumn (østj.); som han
wå owdrnapst el. 6w9rståk9n mæ knapdnol
(Vejle); som pefdr å stot glas (Agersk.);
som dt næpat hunvælp (vestslesv.) ; sotn
jæd9r o fogy’wt, el. som jædar o Fila’ks
(vestj.); som jæddr o swåt toba’k; som,
pevdr o toha’k, dær æ rør sarndl (vestj.);
do æ så un, te jprsn stci um dæ, Sgr.
II. 59.324; „si da!" sæp di un; æ di
møj un, så sæjø di: „næj, st da te de
skit!" Sgr. II. 61. 364; „si!" sæfs di un;
„si I da!" næ te di æ moj un; man næ
te di æ mjest un, så sæp di: „i næf, si
1 T da!" (S. Hald); hon sipr så un
uwd (Lild); a hb wat så uj åpdd (Vens.)
vred over det; uj i hwarq’jar, vrede på
hverandre; tvær uJ mæ hon, gnaven mod
hornene (Vens.) ; wær uwn we æ bar (Ag-
ger); „der ingen ting æ uar po jån (jor-
den) ind uind å arrig quinnæ; den hiæ,
som a ait å tån (at have taget); hun æ
så uind, hun grinnæ", And. Frieri; haj
æ så uJ,, de récti de helpdr uwn uk å’
ham (Vens.); „han ær un!" derpå kan
svares med et ordspil: „s(f ær han et
aqstuml!" (Års h.), un = vogn, tvetydig-
heden kan kun bruges i egne, hvor -n
i ond ej er palatiseret. — 4) slet, syndig;
de ær dn ufi wån (D.) en slet vane; uh
falk, gypr uht (vestj.); hon ær d li uj
støc, el. dn hetd uJ krok, et ondt kvind-
folk; haj æ de ujdst mesk, a hb cæj; a
ær ehc rej får bhc an uJ meskdr (Vens.)
;
æ’ 9 fra Bowtåwt, æ gor il uht (vest-
slesv.). — 5) intetk.’s formen som no.
uht i æ maw, de ær a katds plaw (Mali)
;
uht får æ bryst, i æ tæh, æ lyw, æ huw9
(D.); a hbr uhc imel maw å brøst; uhc
skal uhc fådryw; de jør uhc i mej aram
(Vens.) smærte; ligeså: dæn, dær hå lid
moj unt , han kan ås9 tol moj gåt (S.
Hald); hwæm dær et ka uht li, ka et
gåt åpbi (vestj.) ; de æ dær et uht i o
:
noget skadeligt i; di håd såt uht få’
ham (D.) o: vakt uvillie mod ham; di
gor å sæt9r uhc æt9r hwaraj9r (Vens.)
O: anklage hverandre; „knæci wa fåjo’w,
få de wa kast uhc få’ ham", Grb. 60. 8,
O: ond trolddom; di ka jér uhc, dæ
kahc jé gåt. de kan volde fortræd . . , .
;
ønsk uhc øwd non; haj jé hwicdn uhc
Ml9 gåt; dær ær bhr uhc skabt i’ ham;
hqj ga uhc å’ sæ (Vens.); gi uht bw S9,
give knubbede ord; a æ så ræf få ham
sbm få nuj aht uht (Søvind s.); som æ
lis9 ful å uht som 9n gamdl ku å skit
(vestj.); bonde siger om kongen, han
10 kan hverken gore ondt ell. godt, Thiele
1.61, jfr. Kr. Alm. II. 92.231-34; i sam-
talen: det er godt, ... det er ondt, se
Kr. Dyrefabl. s. 219; de tre tyve Illr,
Verri, Verstr, se Gering II. 210; godt
lonnes med ondt, se hugorm I. 666. ib;
lindorm II. 433. 40 a; jfr.Runa VII. 39; jfr.
Aasen vond, isl. vandr; edder-, *grinne-,
jærn-, krotte-, murk-, nappe-, pil-, purk-,
pust-, skolde-, skrub-, syde-.
ondartet, to. uhart9t (D.) = rgsm.;
låneord.
1. onde, uo. hwa gor do no å un9s
hw9r ijæ’n! (S. Hald) gnaver, mukker
over; han tu læy^ PæJ9rs drel, mæn liq
mæ jæt uh 9t åp i’ ham (N. Horns h.)
o: kom vreden op i ham; de uhar åp -i
mæ (vestj.) o: vreden blusser op i mig.
2. onde, no. uh æn -9r (D., vestj.);
uJ e best. uhc flt. uj9r (Vens.) — 1) syg-
30 dom, smærte ; (j| æ uh; no komar æ uh
o, el. æ uh9r kom9r (D.) o : fødselsveerne
;
jfr. hjærte-, lænde-. — 2) skade; de ær
eii9n uh te (D.) det gor ingen skade;
dær o law UJ9 han eti9n uwn (Agger);
kah 9d eri9n gu9 gdr, så kan ad héhr
e^an uh gør (Lild s.); de ma wi ehc ræn
ham te uJ; mæ ka ehc ræn bhn te uJ
får a; a hb så møj uJ g 9 (Vens.); de
gdr efi9n uh (Søvind) skader ikke. — 3)
40 vrede; æ uh fur åp i’ ham (D.). — 4) dæh
uh el. vel også i eder: dæh und9 (vestj.);
dæh uhd9 gql9 mæ (Søvind); dæh uwn
(Agger) djævelen; den onde i en lille
piges skikkelse, Kr. IV. 212.298; få den
ondes hjælp, Sgr. VIII. 218. 877; sælge
sin sjæl til den onde, Kr.VIII. 302.516;
forsværge sig til den onde, Kr. VI. 207.286,
VIII. 267 ; skjule sig i en rugmark for
den onde , Kr. VIII. 303 ; drive ham ud
60 gennem et hul i vinduesblyet, Kr.VIII. 316,
se djævel, fanden, slem, jfr. Grimm
Myth.2- 940 øverst. Jfr. ond, se dvine-,
hjærte-, inden-.
onde blommer, no. flt. J. T. 125,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
