Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ornegalt—os 761
orne, som parrer sig med so, bruges
som „gilliekrog", J. K. 76.91. — 2) wåri
(Nes) den lille stålambolt, hvorpå leen
hares, se harestede; jfr. Aasen rone, isl,
runi hak.; Rietz 489, orne; 548, rane;
se galt, gris, sæg, so, svin; pose-.
ornegalt, no. onagålt æn -galt (D.);
womgålt (Skast) en skåren orne.
ornegilde, no. gilde, som holdtes,
når bymændene fastelavnsmandag leve-
rede korn til manden, som det år holdt
byornen, se Kr. Alm. I. 64. 222, IV. 35. 90.
ornegris, no. wbnigrics i (Vens.)
hangris ; i en stedremse : „de Balle ånning-
grise", Kr. IX. 127.331 (Hors.); jfr. sogris.
ornepes, no. ornens avlelem; de gor
ud o in lisom 9n woti9piJ9S (vestj.).
orre, uo, i udtr. : leq o ord el. ård
(Holms!, klit), et fiskerudtryk: ligge og
vente, inden „bakkerne" tages op; imens
pilker karlene for at fordrive tiden; også
siges: han hår så moj o h9stel, han ka
et or9 dt (ssts.) o: overkomme det? om
samme ord: ordets rigtighed kan jeg
vanskelig nære tvivl om.
orrek, no. se orne.
orrel, no. se øddel.
orrevroggel, no. en vanskabt, for-
vokset person, også om born og krea-
turer. Mb. efter Outz. (Sønderj.).
orreværk, no. se orgel.
orriset, to. se arriset.
orrug, no. se vårrug.
ort, no. wot de (Hvejsel); wotna^
(D.); 09t el. ow9t de (Sall.); ot el. or9d
el. år9d de (Thy, Mors); dr9d nøj (Lild
s.) ; år9 itk, (Vens., Horn. h.) ; år9t (Støvr.)
;
<lr^ (Røgen s.); år9 hest. år9r9 (S. Sams);
ort (Tinglev.); 09t (Sundev.); ywt (Als);
ywt di (Agersk.); yrt de (Braderup); ce
ortdr flt., el. yrt el. tjrt9n9ri (Valsb.) vragede
levninger af kreaturernes torre foder, som
efterlades i krybben; hdmddrn had goto
br9d o djér hyj (Lild s.) ; dær æ mø år9
we hø9rn (Hjorring) de vrager og levner
meget; udtr. synes overalt hvor uo. orte
mangler at være det samme: å jør år9
g 9 (Vens.) vrage, levne ; hqj Jér år9 å
hrø9 (Vens.) levner; „worred æ godt fuer
i trang", J. Saml.-"^- 1, 90 (Djurs!.); ved
kyndelmisse skal man have tilbage halvt
arre og halvt tårre , Kr. IX. 35. 374 , o
:
have i behold det halve af foder og
brændsel; se ko-, tidsel-.
orte, uo.
wot -9r -9t (D., Hvejsel);
unit -9r -9t (Andst h.);
ot el. ow9t (vestj.. Vejr., Holstebro);
wot el. ot (Lb.); oH -9r -9d (Agger) -^
ot el. owt -9r -9d (Thy)
;
09t od9 od9 (Sundev.; Angel);
jywt -9r -9t (Østslesv.(?));
yrt -9r -9t (Bradr., Valsb.) —
1) om kreaturerne : levne foder i krybben,
med el. uden objekt (alm.); æ hre yrt9r
my9 (Valsb.). — 2) ot æ kypr (Lb.);
yrt får æ kre (Bradr.) samle levningerne
af deres krybbe; jfr. Aasen, jorta, urta,
tygge drøv; Rietz, yrata, vraka fodret.
ortehakkelse, no. othak9ls di (Vejr.) \
år9hak9ls di (Vens.) hakkelse, som krea-
turerne levner i krybben.
ortelialm, no. wothahn de (D.); ot-
halm (Vejr.); ånhalm de (Vens.) halm,
som af kreaturerne levnes i krybben.
orve, uo. år9 -r år9 år9 (Vens.)
stille tilfreds; di bén ær ene te å år9;
sign. „wildæ hwæv man oruæs at sit
eghæt". Jyske Lov, N.M.Peters.s udg. s. 3.
orveder, no. orved9r flt. (Holms!, kl.)
fine rodstokke, vistn. af ammophila are-
naria el, af phragmites, der gror i klit-
ten, ofte flere alen lange, og som bruges
til kurve.
orverries, bio. se overværendes.
orværk, no. orværk (Holstebro) stqj,
larm; 1 håhr sår9n æn o —; jfr. orig.
os, no. se ås.
1. os, no. oif;9s æn (Holstebro) ; wus i
(Hjorring, Brønderslev) udløb af en å i
havet; der nævnes Gjørding, Fjaltring,
Skalstrup os, smign. Vosborg ved Stor-
åens udløb, Vostrup ved Skjærn åens;
han skulde over Kjølhede-Os, ... og så
et skib, der stod i osen, Sgr. IX. 67;
byen består af otte storre gårde og så
en lille gård, der kaldes Ushus, tæt ved
det sted, hvor Vorning åen løber ud af
søen, Kr. VI. 71; jfr. Aasen, os, isl. oss
hak., se Randers.
2. os, no. UW9S el. oms de (vestj.);
UW9S de (D.) — 1) oips de (Vejr., Agg.)
= rgsm. , dampen af en rygende lampe
(Agger); jfr. lampe-, tran-. — 2) alm.,
vestj., tobakssaft, der samler sig i pibens
svampdåse; „læ så lidt uus å piven drip
i hans hals". And. Frieri; dær ær tiW9S
i di piv (D.); hæl toha’ksuwds i æn pons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
