Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790 passelig—patte
(Hmr.); æpas il å å ha de snak9t,{k^G\:sk.),
jeg synes ikke om at få det omtalt; han
pas et o feykdr, (Andst); a pas et o te
ål falk ska ved mi læjhhijdå (sts.) jeg
synes ikke om, at alle folk skulle kende
mine formuesforhold ;
pasto å væUri ?
(Bradr.) gider du haft vælling? — 4) pas
jej åp (Vens.) ligge på lur efter en, nok
alm, — 5) de passr sæ gåt el. il (D.
vestj.) sommer sig. jfr. Aasen, passa,
mnt. passen Sch. Liibb. ordet henføres
til fr. passer.
passelig, to. pasdU (D. Andst) =
rgsm. dæm stæwl æ reqtd pasdø (Andst)
;
ta sæ æn pasdh dram (Lild s.).
passende, tf. pasdé (D.), pasias
(Vens.) = rgsm. „hjæramaj fej9 da i
slawd så tyk som i arm,, dej tøt haj
da ku wær pasi9s", Grb. 77. 38; „passe"
sts. 31.54; de ær ene pasids få hm å
séj „do" te gamsl falk el. å sæt sæ te
bwdr æj å howrd; »n pastas dram (Vens.)
se pasdram ; de wa pasin ! (Agger) iron.
for hvad der var upassende, se på-, u-.
-passer, no. se heste-, op-.
passere, uo.
pasi’jr ubojel. (Vens.),
påsi’jdr -9r -9t (D. vestj. alm.),
pasejd -r9 -rdt (Søvind s.) —
= rgsm, ; gå forbi, ske : de ka te nøj_
pasi’jr (Vens); de hor åh paseprat i mi
ti (Søvind); pasejasæjal (Søvind) o: pas.
jfr. fr. passer.
-passet, tf. se til-.
passili, no. se persille.
pastinak, no. pastsna’k æn -ar (D.
Thy); huk. hest. -an (Vens.), pastanakal
æn -ar (Thy, Sall.), en køkkenplante,
pastinaca sativa L, ,
„de vv^a fjouten
månete ætte pastinakken fehl nie å slow
katå’fleren å go dæm gall". Jæger Ferie
s. 38, se atten; æn grem j^astana’k (Vens.)
ubest. skældsord ; „ pastenakel " Ndl.Volksk.
V. 136.
pastinakolie, no. der udleveres oleum
scorpioni (Peters.).
pastor, no. pastor i best. -an (Vens.)
= rgsm.; pastora’t é best. -a; jfr. lat.
pastor, hyrde.
patent, no. patæ’nc é (Vens.), pa-
tæ’fit æn (vestj.) = rgsm.; hgeså i smstn.
f. eks. patæ’ncknyw i; jfr. fr. patente,
miat. littera patens, åbent brev.
paternoster, no. Det latinske navn
for fadervor (s. d.); et latinsk p- er endnu
i mundtlig minde fundet hos en gammel
kone på Sams, det lyder : fasten nosten,
kvissen selo, sante pesetium noom tom,
avinium rejnum tom, fiat volundums tom,
sækom selo, fanum nostrum sputti diano,
en ene sant dukas en tentasion kvern
hbra, mester rejn hotensia den gloria
en sekula en sekuloria namen, Kr. VI.
10 250.340; brugt i besv. se J. Saml. IV.
108. 2 113. 9. 124. 36, jfr. Cav.V^år. I. VII.
Wigtr. FS. 151, Monnier s. 208 flg., Pitré
Arch. XV. 292.
paternoster bånd, no. i ældre tider
en alm. soldaterstraf. Forbryderen fik
en tynd hampeline med 5 —6 knuder
lagt om panden, således at knuderne
kom til at sidde nær ojenbrynene, og
et par mod siderne af hovedet. En stokke-
20 knægt fik derefter befaling til at stikke
en kort stok ind i kransen bag ved nak-
ken og dreje stokken således rundt, at
knuderne trængte sig så dybt ind i ho-
vedet, at ojnene sprang frem. S. Kjær
Stavnsb. s. 105 med henvisn, til Rist,
fra Stovlettiden s. 179 — 191.
patete, no, se potet.
1. patron, no. patro’wn æ.n -ar
(Agger), stykket, der skrues på drejer-’
30 bænkens spindel og hvorpå arbejdsstykket
befæstes ;* ladning til skydevåben, jfr. mit.
patronus, mønster.
2. patron, no. patrd’wn æn (D. glds.)
— rgsm.; æn sæ patrown, en særling;
htcans æ defårænp-?{Agg.), en underlig
fremmed person; i en stedremse: „de
Galten patroner" Kr. IX. 127. 331. lat.
patronus, beskytter, se skole-.
patrontaske, no. patro’wntåsk æn-ar
40 (Agger) = rgsm. ; i ævent. en p-, så såre
du banker på den, kan du få så mange
krigsfolk , du vil ønske dig , Kr. V. 1 3
;
til en person, som er langsom i en ven-
ding, og som skal have mange hjælpere,
kan drillende siges : hwar æ men patrp’n-
tåsk å hwar æ met saqar! (Vens.).
1. patte, uo.
pat -ar -a -a (Vens.); ft. tf. -at (Elsted),
pat -ar -at (D.),
pat -a -a -a (Sundev.),
paat patar patat (Bradr.),
pa -ar pata (Sams.) r-
1) = rgsm,; foragtelig siges: å, go do
hjætn o pat æ hun! overmodig: kun a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
