Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pengegrisk—pennefjer 805
pærigir9 (Sundev.), pcei^sgær9 (Malt, Hmr.),
pærisgær9 (Agger), = rgsm.
pengegrisk, to. 2)ætisffrisk (vestj.),
= rgsm.
-pengegræs, no. se rødt-.
pengekasse, no. perikas æn (Søvind)^
pæriskas æn -9r (Lild s.), pærikastdn æn
(Agersk.), = i’gsm., se pukkelrygget.
pengekat, no. pætiskatæn (D., vestj.),
et bælte om livet til at bære penge i ; lo rgsm.
pæriskåb æn (Agger); pæi^skab k best. -a
(Vens.); pétiskav et (Søvind s.) = rgsm.;
var alm. fastgjort ved hoved- el. fodende
i seng.
pengeskrin, no. périskrin et (Sø-
vind s.), = rgsm.
pengeskuffe, no. pæ^skof æn (D.),
pætiskof i (Vens.), = rgsm.
pengestolt, to. pænstålt (D.), =
/ stu9r pæriskat åm lyw9 , Kr. IX. 210
(Vens.).
pengekiste, no. pærikest æn -9r
(Agersk.), = rgsm.
pengeknag, no. pæijsknaq æn (Malt),
pengeforlegenhed.
pengekuffert , no. pætikof9rt æn
(Agersk.), = pengekiste.
pengeledig, to. petisléj9 (Søvind s.),
pengeløs.
pengeløs, to. pæt^sløs (Agger), =
rgsm.
pengemand, no. pærisman æn (D.),
= rgsm.
pengemangel, no. pærismaypl æn
(D.); perimari9l æn (Søvind s.), = rgsm.
pengepose, no. pæi^spuw9s æn (D.),
peripowds æn (Søvind) = rgsm.
pengepuger, no. pærispuq9r æn (D.,
vestj.), = rgsm.
pengepung, no. pæ^spåri æn (D.);
pefipdy æn (Søvind), pæijspåri i (Vens.;
Agger), = rgsm.; dertil brugtes i gi. dage
en temmelig stor lærredspose med løbe-
gang og srior, se J. Saml. X. 80, (Vens.,
alm.); en vis fordeling af Hnierne på
håndfladen kaldes i Sælland „penge-
pungen", J. K. 57. 7; hvorledes man skaf-
fer sig en pung, der altid er penge i,
se J. K. 404. 1334, vekseldaler; husbondes « penner ud, se pensle.
pengesum, no. pæ^som æn (D.),
pætisom æn best. -9n flt. -sorn9r (Vens.),
= rgsm.
pengetab, no. pæt^stdv æn (D.),
pæristab k (Vens.), — rgsm.
pengetrang, no. pæ^stråfi æn (D.),
pæristrari (Agger), = rgsm.; haj ær dlt9r
i pætistråri (Vens.).
pengeudgift, no. pænsudgywt æn -9r
20 (D.), = rgsm.
pengevæsen, no. pæriswes9n (Vens.),
perisvæs9n (Søvind), = rgsm.
pengeøde, to. [pærisø] (vestj.), vi
kunde sælge det og få et par skilling
for det; jeg er jo helt pengsøde, Kr. V. 292,
blottet for penge.
penitere, uo. se pønifere.
penne, uo,
pen -9r -t pent (Vens.);
pæn -9 -9t (Elsted);
pæn -9r -9t (D., Agersk.). —
1) banke metal ud med hammerens spidse
ende, pæn æn støk jan ud, spidse det
ud med hammerens pen; pæn æn hjoh
(Gjern h. ; Elsted ; Vens.) , banke æggen
ud, jfr. 2 hare, pikke. — 2) haj phwr
el. pémr å’; hqj kam peni el. pæni,
(Vens.), løbe afsted, komme løbende med
små faste trin, som slagene når man
p- lagt under dortræ, når købt hoved
trækkes i stald, Kr. IV. 356. 107.
pengesager, no. pæiisåq9r (D.),
pétisaq æn (Søvind s.), pæt^saq æn -saq9r
(Vens.), = rgsm.; „de go t9haq få’ dæ!"
so di te mqj, dæ fes; „de jor 9 ås9
ifywr!" swor haj, — haj trom, di
mint hans pærisqq9r (Vens.).
pengeseddel, no. pærisæ9l (Vens.)
= rgsm.
pengeside, no. di ær i famili o æ
pæijsij (D.), O: det, der forbinder, er at
begge har penge, jfr. sølvside.
pengeskab, no. pætiskaf æn (D.),
pennefjer, no. pænfipr æn -fipr (D.),
pænfjed9r æn (Lild s.), pæmfjer æn
best. -9n flt. -fjer (Vens.); en gåsefjer,
skåren til pen; om den lyder gåderne,
som i forsk, former vistnok er kendte
over hele landet:
af kjød og blod er jeg oprunden og ej
en blodsdråbe i mig funden,
de skar mig med en liden kniv og tog
så indret af mit liv,
de gav mig af den sorte saft, deraf
jeg har den store kraft,
at jeg kan krigen stille; (vestj.), el.
. . . hvoraf jeg fik den megen kraft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
