Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pjasken—pjokke 839
pjasken, no. pjqskin æn (Agger),
= rgsm. ; h pjaski (Vens.).
pjaskende, tf. pjasksndss omj (Sø-
vind); så pjgsksndss wud (Agger), pjask-
våd ; i SU9pjaski (Mens.), et svært pjaskende
O: et vådt, skiddent arbejde.
pjaskeri, no. pjaskdrif de (D.), vådt
og skiddent arbejde.
pjasket, to. piaskø (D.); pjasks el.
pjaskan (Vens.) ;
pjaskvåd ; så pjaskan Jo
som æn dru9nt muks (Vens.); pjasks
væjlø (Lem), vådt vejr.
pjaskregn, no. pjaskræjn æn (Andst),
= plaskregn.
pjaskvåd, to. pjaskumd (D.); pjask-
ou)9j (Søvind); pjaskwud (Agger); = rgsm.
-pjast, tf. se for-.
pjat, no. pjat de, æn (D., Søvind.,
vestslesv.), best. -9 (Vens.). — 1) = rgsm.
;
vås, vrovl. — 2) personen, som pjatter ;2o
de ær æn pjat i ham, hin (D.).
pjat-i-lort, no. pjatilp’rt æn (D.),
pjattende person.
pjatte, uo.
pjat -9r -9t (D., vestj., Agger);
pjat pjatsr pjats (Vens.). —
1) gå uordentlig; træde i snavs og pytter
(Vens.). — 2) våse, vrovle (D. , vestj.);
do pjatsr mæ, lisom di Gåssle gæjsl9ri9r,
Sgr. II. 127. 6b4 (Fredericiaegn). — 3) Aawso
pjatdr hans såqsr hæn (vestj.), sætter
dem overstyr, uden at få noget for dem
(vestj.).
pjattegås, no. pjatgos æn (D.), et
pjattet kvindemenneske.
p^&ttehoved, no. pjathotosr et(E\sted),
pjattende person.
pjattekræmmer, no. pjatkr^msr æn
(vestj.), pjattet person.
pjattemager, no. pjatmaqs æn -rsm
(Søvind), pjattet person.
pjatter, no. pjat9r i (Vens.), en per
son, som våser.
pjatte-rædde, no. pjatrh vistn. flt
best. -n (Vens.), sludderbøtte.
pjatterov, no. pjatrow
pjattet person.
pjatteskid
,
pjattet person.
pjatteskrædder, no. pjatskrhr ioo
(Vens.), pjattet person.
pjattestage, no. pjapstdq æn -staqsr
(D.), en pjattet person.
pjattet, to. pjap (D., vestj.), —
æn (D.)
no. pjatskid æn (D.)
1) som pjatter; æ hån hlymr så p-, æn
æ nåk sotsns (vestj.), urimeligt. — 2)
overmåde våd, ^j/a^9 (Bradr.); sjældent i
den alm. betydning.
pjattevorn, pjatwon (vestj.), han
kam så p- fræ »t, f. eks. fra en aftale,
overenskomst, o: det blev forvrovlet.
pjav, no. pjaw æn (D.), lyd, men
vistnok mest klagende; æn ga æn pjaw;
jfr. pjæbe.
pjave, uo.
pjqtv -9r -9t (D.);
pjaw -9r -9t (Agersk.). —
1) græde, klynke; hwa pjawsr do får?
(D.), se pjæbe. — 2) betydn. , pjatte" ligger
tilgrund for sammensætningen pjavehoved
og to. pjavet.
pjavehoved, no. pjqwhom å (S.
Sams.), en pjattet person.
pjavet, to. pjai^ (N. Sams.), om
en fjantet, pjattende person.
pjavle, uo. pjawl -sr -9t (Ringkb.),
klynke; di hytss te o p-, skiftes til at
græde.
pjavs, no. pjaws æn (D.), klynkende
person; de æ så moj æn søls p-.
pje^e, no. pjhj æn 9r (Lild s.), tjavse,
hårtot; dær ær 9n p- dær ær fbr låfi;
hans hor sejdr i pjéjsr, han sir uwd
som kat had suw9å ham.
pjes, no. se pjæs.
pjese, uo. ... udenadslæsning, hvil-
ken disciplene dog, når de så deres snit,
forandrede til indenadslæsning , hvilket
med et konstord kaldtes at „pjese", Wink.
Horn, Grundtvigs Liv og Gjerning s. 41
(Jyll.), samme ord som pjæse?
pjessi, no. se pjit.
pjidder, no. se pjit.
pjii, udrbso. se ptoj.
pjit, no. å, pjit el. pjet, pjat; d,
pjid9r, pjad9r! (D., vestj.); å, pjesi, pjasi
!
(Sall.), a: slidder, sladder.
pjiå, udrbso. se ptoj.
pjok, no. pjåk de e (Vens.). — 1)
sludder; de æ nå pjåk, han pjåksr å’ sæ
(Løgst.). — 2) ei, pjåk (Søvind s,), tosse-
hoved ; den kalkunske kok siger til bonen
:
,dit slemme pjåk, pjåk, pjåk!", Kr. VI.
296. 362; de wa sdn 9 pjpq i muj (Vens.),
vrovlagtig; jfr. Rietz, pjåk, dum person.
pjokke, uo.
pjåk (Løgst.) ;
^ ^
pjåk pjåk9r pjåks (Vens,). —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
