Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844 plaske—platting
plaske, uo.
plask -9 -9t (Søvind);
plask 9r -d (Vens.);
plaøsk -9r -9t (Agersk.);
piaski plask9 -9t (Elsted); —
= rgsm. ; leq å plask i wd^c (Vens.).
plaskfuld, to. plqsful (Agersk.), fuld
til at løbe over.
plaskregn, no. plaskræn æn (Sø-
fade osv. CBradr. , Fjolde). — 2) om
kreaturer: een vår, plat ku (D.), o: med
korte ben og bred ryg, — 3) om sproget:
plat dansk (Mellemslesv.) , om almuens
mål; han snak9r gråw plat (D.); hqj æ
så plat i hans snak (Vens.) ; han kam
så plat mæ 9t (Sønderj.), o: altfor lige-
frem, klodset; de sæj9r aplat uw^ (Agger),
rent ud; han var ligeså plat, som en af
viiid s.); plaskræjn een (D., vestj.); plask- ^^y’i andre, Kr. VIII. 28^.483, o: han talte
ræ9n æn (Sundev.); plåsræjn æn (Lindk.);
pla9sræn et (Agersk.); = rgsm.
plaskregne, uo.
plaskren -ræn9r -rent -rent (Vens.);
plaskræjn -ræjnar -ræjH -ræjn (D.) ;
—
= rgsm.
plaskvand, no. plaskwan æn (Lindk.); (Bj. h.) ;
platfor9
pla9svan et (Agersk.); = plaskregn, jfr. fuldfodet.
plaskvåd, to. plaskumd (D.), gen- plathovedet
,
nemvåd, drivende våd. 20 skaldet, jfr. battet.
plasning, no. ^;?asw« i (Sams.) ;
plas-
n9ii æn (Randers); mørkning, jfr. Blich.
Nov. III. 640 ; tjasning.
plasregn, no. se plaskregn.
plaster, no. plast9r æn (D., vestj.);
plåst9r é best. -9 flt. -9r (Vens,); plåst9
et -r9 (Søvind): = rgsm.; gushåns- el.
gushålsplast9r ; hæft-, trækplast9r (D.)
og ganske sikkert mange andre; æn
almuesmål. — 4) om personer: listig,
snedig (Ang.). — 5) bio. de æ plat umuliq
(D.), fuldstændig, helt, jfr. htsk. platt;
se plade.
platfodet, to. platfæt9 el. platfo9
(Vens,); platfud9 (Agger); platfæd9r9t
(Sundev.); = rgsm.;
to, plathum (Lb.),
platlæder, no. platlæj9r de (D.),
en slags svært læder, der er glattet med
et særeget redskab, til sadelmagerbrug,
1. platte, uo. plat -9r -9t (vestj.). —
1) falde, så det giver lyd; læ nåt plat
(vestj.) ; de plat9t niJ9 (Gjern) ; tæj dæ i
ajt do ska et plat mæ 9t (sts.), o: falde
med det; også Vrads herred og Mors;
jfr. blatte, plask. — 2) udlægge græstorv
plaster Sch. Liibb., lat. emplastrum; hæfte-,
kaneldråbe-, mirakel-, navnløst-, spansk-
fagy’lt pi- (vestj,), o: en lort; jfr, mnt. sopå sandene i Ringkb. fjord til landvinding.
— 2) go o plat (Holmsl.), tage af drikke-
varer på en uordentlig måde, så en slat
og så en anden; dær Uyw9r et flød,
udleveres nær 9n sør9n ska go o plat te stæniq-
diachylon MJ9d; jfr. plante.
2. platte, no. plat æn -9r (D., vestj.);
pla9t æn plat9r (Agersk.). — 1) flade,
uregelmæssige græstørv, jfr. vælte; graw
plapr mæ æ hjoh (D.), hugge bunden
æ gorioså nær, at leen tager småstykker af
flue-, træk-.
plaster nr. 4, no. der
enten empl. citrinum el. empl
(Peters.).
plastre, uo.
plast9r -9r -t (Agger);
plåst9r ubcijel. (Vens.); —
= rgsm.; bruge plaster, smore
o plast9r9r po mi biJ9n (Agger) ; de æ
da grow, som do plast9r åpå’ (Vens.).
plasyre, uo. i udtr. som: di hår
plasyr9t 9t wal mæ moq (Hovlbj. h.), o
:
givet det et godt lag; fremmedord, men
hvilket ?
1. -plat, no. mellem-.
2. plat, no, i udtr.: „plat el. krone"
(s. d,), jfr. Korrespbl. IV. 29; Ndl.Volksk.
VII. 177.2; Amer. Folkl. III. 161; Rivistasose mellemplat.
gronsværen af: 9n hoqar æn plat aw{Y).);
tørv af gronjord, der bruges til møntørv,
en på hver side, en ovenpå (Agersk.),
jfr. ryglingssadder. — 2) æn plat er denj
indlagte flade på en fyldingsdor (Lindk.). i
— 3) æn plat (Holmsl.), en lille smule,]
måske et lavt, fladt fad; vi målk9r
ud9n træf smo plapr^ o : tre små fadt
fulde; jfr. ntsk, platte, en flad skål;|
L 230 ,caput aut navis", 388. 635. 11,
874, II. 407, Andree, Parall. II. 104 (Vilde).
3. plat, to. plat (D. , Vens., Ang.,
Bradr., Fjolde). — 1) flad, om marken,
platting, no. plapff de (Agger), tyk,|
grov sejldug, hvormed årer i rostedeti
beklædes, og andet træværk, der går]
slid på,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
