Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plov 849
pldw -9r •9r -ør (Davbj. ; vist
Vejr., Sall.);
pldw -9 -9t plbw9t (Elsted);
plbw -4 -9t plomt (Søvind);
plåw -9 -9 -9 (Sundev,, Ang.); fif. tf.
pldmt {Braåv.y, If. plåmt {By\.); ft. plåmr
(Fjolde); pldiv9tsfo ? (Bvadr.), plojede du?
Lyngby Uo. s. 108. — 1) = rgsm. ;
plåw
æn au:9r te røk (D.), = kast sam9l (Vens.),
ploje ageren sammen ;
plåw 9n ud (D.), =
kast uk (Vens.), er det modsatte; plåw
tyk (D.), tage en tyk fure, pi- tyn —
skrælle (s. d.), tage en tynd fure; æ hær
awplåwd (Sundev.), o: plojearbejdet gjort,
=: a hår åpplåw9t (D.) ;
plåw om, nipr,
o twat (D.); æ hyndv plåw9t et såd9n ud
i garn9l daw som no (Andst), o : pldjede
ikke så store stykker af marken; dæn,
dær plåw9r nær ce suml, ska høst nær
æ jgr (vestj.), o : den, som plojer grundt,
får kort sæd, jfr. Kr. IX. 35. 376; hwæm
dæ plø9r grønc (grundt) å sor fønc ka
ræj å høst (Vens.) ;
plåw få brænvin (D.),
ploje for småfolk, der så trakterer med
brændevin, se plovgilde; man begyndte
samtidig i fælleskabet, se Mejb. Slesv.
Bøndergårde s. 115; „Plejdrup" fik navn
af: „ploje-derop", se Kr. Sagn I. 455. 25. 26.
— ploje med msker, med kvinder:
danske dronning skrev med hende breve
også:
Lidel Kirsten, hun skal for ploven gå,
det hesteføde så skulde hun få ! Kr, I.
308. 13; en mand plojede med to kvind-
folk, som han piskede, Sgr. IX. 179, jfr.
skæmtehist. W^igstr. II. 163 ned., se pige
II. 816. 47 a ; da hyrden, som havde bygget
hus paa heden, ingen trækdyr havde, så
fan han pp æn ån mår, å de skul 9n
snå9r et ha trow9t æn menssk te, får
han spæn hans kornn får æ plåw, Kr.
IX. 1 99. 35, (Hids h.), jfr. xMannh. BK. 1. 56 1
;
en mand havde fire kristne, tre karle og
en pige spændt for ploven, J. M. s, 23;
sign. Save, Åkerns Sagor s. 10, ^iSnge
drog trålen, men också karlen sjelf och
qvinnan med håndkraft dessa tunga red-
skap"; en ridder spændes for plov af
vantro, Grimm S. II. 246; kejseren spænder
sine adelsmænd 1. c. II. 294, Witschel 1. 41; i
i Skanøregnen skal endnu findes kvinde-
plove ,
(Bernh. Olsen) ; Tyrkerne plojer
med msker, Kr. Sagn IV. 156.48-50; „der
Verfasser hat sogar einmal gesehen, dass
FeilberR: Jysk Ordbog. II.
einer seinen Esel und sein Weib an den
Pflug gespannt hatte" (Palæstina), se L.
Schneller, Kennst du das Land ^ (1890),
s. 117; pi- med trælle som forspand,
Rafn Oldn. S. 1. 2 1 7, 01. Tryggv. S. kap. 116;
slet ægtemand spændes f. plov, Ons Volkl.
II. 122, VIII. 83; jfr. Perchtas horn slæber
plov, Gr. Myth.2 253; — i gamle dage er
det tit sket, at mænd har plojet ind på
naboens grund, uden at det er blevet
opdaget; en sådan må efter sin død gå
igen med en gloende plov, som han be-
standig kører, hvor han har gjort uret,
for at ploje den stjålne jord tilbage;
møder nogen ham, må de køre ploven
en „ omfure " for ham, inden de kan slippe
og passe at sætte mærke hvor de be-
gynder, se Kr. Sagn V. 438. 61.65.76;
Thiele II. 124, Gr. GI. d. M. II. 230. 346,
III. 152. 112 flg., J. K. 342. 18, Sgr. IV. 9. 7,
233. 723, Kr. III. 149.208.210, 242.329,
IV. 173. 242.43, VL 114. 163.65, VIII. 114.
200.335.37, 203.340-42, 226.389, Sagn
II. 530 øv., V. 459. 24, jfr. Mhoff 190. 261,
Z. f. iM. II. 43 1 ; Kuhn N. S. 99. 114, 1 1 9. 135,
M. S. 28.27, Strackerj. I. 174. k, 179.1.m ,
219. n.; — boj, hvori bjærgmd. bor, må
ej plojes, se hoj I. 741.1. a., Kr. Sagn I.
24. 112, 62. 267, 160 nr. 39, II. 548. 268,
jfr. Arnås. I. 27 : på alfebo må ej slås
græs el. tages ris; Denh. Tr. I. 9: ej plojes
ved kirke ; ligesålidt som gron plet, hekses
mødeplads, Kr. Sagn VII. 103.53; — pl-
og så over forhekset mske, se Kr.VI. 354.’9,
Sagn I. 403, jfr. IV. 58 1 . 14. 16 flg-, VII. 1 57;
over skifting, J. K. 422. 06; for at mske
kan undgå djævelen, Thiele II. 83 ;
— når
msker flygter for vætter, sætter de tværs
over plojede marker, hvor vætterne har
ondt ved at følge, forklaringen er måske,
at korsets tegn fremkommer, ved at gå
over, derfor må vætter „trimle sig over",
se Kr. Sagn I. 227. 821 ; vætterne falder
over furerne, Kr. Sagn I. 255. 889 flg.,
287. 957 flg., II. 106 øv.; plojes korsfurer
over mark, fås god høst. Save Åkerns S. 26 ;
tilmed har plovens stål gået der: hvor
le har gået, kan spøgelser ej følge, Kr.
Sagn V. 67. 301, J. K. 276. 41, Segerst.
s. 127; se fremdeles Kr."Sagn I. 209 flg.,
264. 910, 407. 17, 437, M. Skr. s. 4. %
Thiele II. 233; jfr. Faye s. 26, 28, „på
rugmark"; Bergh III. 28 anm. ; Sande I.
31, 27, „på ager og eng"; Storaker 38.46,
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
