Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
potteskår—Povlsmesse ny 869
personen, som skraber og redskabet,
hvormed der skrabes, jfr. grydeskraber.
potteskår, no. påtskqr æn -skor
(D.); påtskos et (Søvind); påtskor é best.
-skord flt. -skdr (Vens.), = rgsm.; han
fol nijdr o slåw hans row i påtskor (D.);
spøgende udtryk om at falde og slå sig;
„det regner skomagerdrenge og potteskår
ned ", Kok Ordspr. 149.1678, (Burk., Sund.);
i ævent. er guldbægeret en ojenforblændelse
for p-, Gr. Ævent. H. 219, hos Kr. V. 232
lysestagen; vejen, som den rette konge-
son skal ride på, dækkes af glinsende p-,
Sgr. XI. 232; i sagnet er potteskår penge
(s. d.), jfr. Kr. IV. 30; den dumme kone
skal have et p-, se Eftersl. 56.
pottesnager, no. påtsnaqar i (Vens);
= pottekiger.
pottesnuser, no. påtsnussræn (vestj.),
= pottekiger.
potteslæber, no. jfr.Kr.Almuel.il.
175.405, V. 16 øv.
pottetoj, no. påptoj de (D.); swdt,
røp-, samlingsnavn, o: sorte, røde potter.
potte-øl, no. den, som første gang
deltager i høstarbejde på fremmed sted,
skal give en , potte-øl", o: en flaske
brændevin og et pund sukker blandet i
en krukke øl, Sgr. X. 123 (Sams).
povis, no. pov9s æn -»r (Brusk h.;
Hjarnø, Elbo h.); pofss æn -dr (Vrads h.);
tudse (s. d.) ,
jfr. prog, puge; om en
person kan siges: æn tyk povas (Andst).
Povl, no. 1) alm. mandsnavn; Pol
(Agger), se Sgr. X. 176, men Pol Ywssn;
„i leU drkri, de hjæt Powl", men: „Pol
Stin" , Grb. 75. 1.2; æ Påwl hjæm? men:
æ Påwl Hansdn hjæm ? (D.) ; navnerim
:
Påwl ær æn dom skåwl (vestslesv.) , el.
Påtcl han skijdd o æ skåwl,
han hev 9t åp te æ fdwl;
de æ fåwl et vil ha,
de ku Påwl sjæl ta! (vestj.); el. Påwl
i tvåwl i fywri fåwl, omphåht, stomp-
håht, stu9rdw9t Påwl, Kr. Borner. 113. 17
;
el. æn Ipt i »n skåwl, de ka sæj Påwl,
æn rod9n råt, de ka sæj At, se Krist.
Borner. 94. 788.793; er i ævent. jævnlig
en af de tre sonner, se f. eks. Kr. V. 74,
VII. 33. 247. 252, se Peder; betegner
sammen med Peder en ubestemt person:
a ker mæ hwaarksn om Pæi9r æhr Påwl
(vestj.), O: jeg bekymrer mig hverken
om den ene eller den anden; hon ræjnsr
hwærksn Påwl hæls Pæjsr, man æ flask
de æ hin væn, hon drekør a dæ-n, te hon
leqsr i æ særi, se Kr. Borner. 408. 21
;
P- bruges for Povlsdag, se Pedersdag. —
2) æn påwl {\L påwl {Plougsir.), en mejer,
en slags edderkop; navnet til andrikken,
se Sgr. V. 46. 433 (Sams) ; navnet stam-
mer fra gr. Paulus, Aasens Navnebog
har Paal; se politi; trange-.
Povlsdag, no. opdrak man årets
bøder, Kr. Alm. 1.^-6.4; når solen skinner
Povlsdag (25. Jan.), sålænge at Povl kan se
at sadle hans hest, derfor sagde de gamle
:
kan enda’ Påwl si å sål hans hæjst! Kr.
IX. 26. 270, Alm. 2- I. 65, så er det tegn
til, at det vil blive et godt år. Andre
siger, at dersom solen ikke skinner så
længe den dag, vil vi få krig (s. d.)
Kr. IV. 369. 248 ;
jfr. Gr. GI. d. M. II. 243. 391
I
Kok Ordspr. 140.1561; Fb. Fr. H. s. 19
Wigstr. I. 127; variant: solen skal skinne
sålænge, imens ni kvindemennesker kunde
sadle en hest, for ellers antog de gamle,
at der skulde falde en ubehagelig og
streng vinter derefter, Kr. VI. 274. 205;
tiden mellem P- og Pedersdag (22. Febr.)
kaldes af fiskerne den døde måned, se
Jyll. I. 48. 10; skinner solen ikke, vil det
give krig og plage, el. mange husbrande,
el. megen tarre (boghvede) (vestslesv.);
el. der vil dø mange, Sgr. VII. 87. .556,
el. det vil blive et middelmådigt år, Sgr.
VII. 86. 541 ; nær Sant Påwl komdr rijan
o hans gro hæst, så for vi antan sne
æhr ræjn (blest) (vestj.), o: når himlen
den dag er grå; den dag må der ikke
spindes, så dør fårene, Sgr. VII. 47. 166;
med hensyn til disse forestillinger se
H. Hildebr., Bemårkelsesdagar s. 35. 14 flg.
;
’
i besværgelse P-, for at se sin kæreste,
J. Saml. IV. 119.24, se Pedersdag.
Povlsmesse ny, no. nyet Povlsmesse
(25. Jan.); derom hedder det: Påwlsmesnéj
æ dæn hywsst o æ hemal o dæn horsst o
æ jowr (vestj.), jfr. Kr. IV. 370. 255; el.
Påwls nøj el. Påwlsmonds nøj gor høtsst
i skøf, mæn stekar dyvast i døj, Kr. IX.
22. 215 el. Påwlsmæsd nøj æ dæn hymst
o æ hemal o dæn dyvast i æ døj nr. 127,
0: månen står hojest på himlen, frosten
trænger dybest i jorden; St. Povls ny
viser sig aldrig mere [tidligere] end tre
dage for fastelavn og ikke over [senere
end] ni dage derefter, Kr. IX. 23. 218.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
