Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
886 præst
m
Kr. Sagn III. 110.579; døde tumler med
pr-, som ej har lært dem troen ret, Kr.
Sagn II. 304. 25; som genfærd er p- i sort
hundeham med hvid krave, se Kr. Sagn
I. 420.52, V. 166 nr. 36flg.; „dl prhjst,
i de mejst dkm, der hd go i dé sowt
skul, skal ha i skak béqsr, å imæ’l dem
é Seperonus" , Grb. 198. \% jfr. Cyprianus,
sorte skole; i den sorte skole får præsten
kjole og krave og lærer at mane, se
J. K. 359. 1079; mangen gang har slige
præster en særhed, jfr. Thiele Overtro
nr. 623; der har i ældre tid været kloge
præster, Kr. VIII. 235. 409 flg., Thiele
Overtro nr. 779; i Norge var de dog
endnu klogere end herhjemme, Thiele 1. 286,
jfr. Storaker, Till. s. 1 ; de kunde mane
(s. d.) djævel og genfærd, men måtte
altid så bære kjole (s. d.) og krave (s. d.)
se Sgr. I. 54, 111. 8, IV. 233. 725; Krist.
III. 200 flg.; men må ikke have gjort
uret, se f. eks. Kr. 111. 228, VI. 208, VIII. 249,
jfr. stjæle; præsten læser i hatten ved
graven, for at den døde ej skal gå igen,
Thiele Overtro nr. 702; alle pr- ejer
Cyprianus, Kr. Sagn VI. 59. 180, jfr. Hazel.
VII. 16; går op i kirke ved nat, Kr. Sagn
V. 219; har gået i sorte skolen (s. d.)
og kan mane, se Bang, Præstegårdsl.
s. 194 tig. ;
jfr. Wigstr. II. 189, Fritzn. Lapp.
s. 160, Nordlander Trold. s. 1 14 flg., Ndl.
Volksk. VII. 16, Bosq. Norm. s. 304, Mélus
IV. 390; kan se om sjæl er salig, Se-
gerst. 187; volder i katolske lande uvejr,
se Rivista 1. 635. 10, II. 338. 412, Maury,
Magie s. 1
1 , Laisn. II. 1 34 ; lærer for lojer
klog kone at signe, hjælpes selv af hende,
Kr. Alm. VI. 1 40. 305-7 ; har i middelald.
været brugt som læge, se Meyer Abergl,
105. 296; man hjælpes, om man blot
rører hans klæder, se Aldén s. 123, Gav.
Wår. I. 431 ; spot med altergang og vielse
af msker udklædte som præster, lojer i
julelege, se Grb. 195, J. K. 147.7. 149.4,
Ævent. 1. 217, Kr. Alm. IV. 37. 99, 116.346,
VI. 191. nr. 11, Sagn VI. 158. 456, Eftersl.
s. 235. 256; er tit degnens undermand,
se Kr. III. 213. 224. 228. 243, Sagn
V. 266 ned., 414. 54, se mane 11. 546. .38 b;
i fjendskab med degn, Eftersl. 70. 37; hvor
magten brister for de klogeste præster,
må studenten (s. d.) el. den ufødte (s. d.)
træde til, se Kr. 111. 99. 137 ;
præst i kjole
og krave fordriver bjærgmanden, Kr. V. 287;
et præstespøgelse i fuldt ornat, Sgr. 1. 59
;
jfr. sagn om præster i almh., Thiele 1. 326 flg,,
Strackerj. II. 6. 266; møen el. helten om-
skabes i ævent. på flugten til en præst,
Sgr. X. 195, Gr. Æv. II. 90; jfr. Mhoff
s. 399; soldaterne udklædes som præster,
Kr. VII. 71; en præst der er soldat, Kr,
Æv. 237 ; mestertyven skal stjæle præsten,
Sgr. VIII, 137, Eftersl. 181; præsten skal
10 prædike tre tøndesække fulde, Kr. V. 88;
jfr. lyve bryggerkarret fuldt, Asbj. II. 199,
se pose; Hans slår præsten, der skal
vie brudefolkene, ved hovedet el. slån
ham bogen ud af hånden, selv usynlig,
Kr. Æv. s. 46. 89; historien om smeden,
der bliver præst, Sgr. I. 202, se smede-,
præst; barnet, som trold skal have, må
ikke lære at læse og skrive og ej komme
til præsten, Gr. Æv. III. 164; underjordiske
20 og bjærgfolk har præster og kirker , sei.
Kr. Sagn 1. 128. 488, jfr. Arnås. I. 330,,
II. 46 skærpræst på Vestmannaø ; 1 92. 200
;
Bergh III. 56 flg. , Wigstr. FS. 95 ;
pr- i>
prædikestol, Kr. Borner. 475. 65, fingerleg.
— 2) et fiskeriudtryk (Fanø), navn på
en af mændene i fiskerbådens besætning;
„præsten" trækker i linen, kaster de«
kroge, der har gjort fangst, op på en
bakke foran „skolemesteren* for at denne!
kan tage fiskene af krogen ; rorkarlene
fører båden frem efter præstens kom-
mandoråb om at komme hnen nærmere,
eller fjærnere, og „ glibmanden " ligger med
sin glib for at fange de fisk , der
muhg kunde falde af krogene i det oje-
blik „præsten" vil hæve dem op af vandet;
mislykkes dette for , ghbmanden " , straffer
rorkarlene ham med en smædevise ; medd.
af overl. Lauridsen, Fanø; navnet „præst"’
40 kan mulig hidrøre fra, at munden intet
ojeblik står stille på ham. — 3) den
store, bordhoje, flyttelige lysestage, der
blev sat midt på gulvet, og hvorom folkene
i gi. dage arbejdede om aftenen (Låsby), J
se lysebræt, stage 3, stonnismand. — 1
4) præst flt. (Staby), klumper i grød, jfr.
kaptain, munk, soldat. — 5) torsk med
opspilede gællelåg (V. Vens); jfr. Aasen,
prest, isl. prestr hak. ; htsk. priest af gr. lat.
50 presbyter, ældste ; se guds ord ,
gå an,
herre gud, herremand, hestehoved, hjælpe
I. 629. 27 a, hund, kapellan, mane, messe,
plovgang, provst, ride, tobak; hoj-, kakel-
ovns-, lyse-, smede-, sogne-, under-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
