Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
purrefoged—pussel 899
som for storste delen er rodskud af eg;
de yar ude at samle jordbær, og så
lagde de dem om middagen ude under
en purr for at spise meldmad i skyggen,
Kr. VI. 33.
purrefoged, no. på stSrre gårde
havde de en p-, medhjælper under lade-
fogden; i hans forfald gik p-n og purrede
ved, se Kr. Alm. H. 3 ned.
purrekrat, no. J. T. 192; pæykrat
de (Malt), = purrelkrat (N. Slesv.) , for-
krøblet krat.
purrel, no. se puddel.
-purrer, no. se ud-.
purres, no. poris el. puris een -dr
(Thy); pords æn (D., vestj.); lille person
af lav vækst; hwans æ do for æn het9
poris! (Agger); hwqsr poris si knoras
(vestj.), d: hver knøs sin dram; jfr. murris,
pirres.
purreset, to. haA sijar så poris9
uwd (Agger), så ubetydelig.
purrevorn, to. pbrwdn (Søvind);
om hår: modsat af glatliggende.
1. pus, no. pus i hest. -i (Vens.);
os, røg, støv, måske : stærk røg, jfr. puls
;
dær æ sdnt i pus hær ej, æ de frå
låmp9n ? mæ æ fars å hlyw fåjij å dæjpus.
2. pus, no. pus æn -»r (Lild, Thy).
— 1) kælenavn til katten, når der kaldes
på den; pus, pus! (Vens.), se pushare;
også: pys; kom no bef9 pys! (Vens.);
dær ær ene stut å ta å mis å leq åpå
pus, jfr. Sgr. X. 107.284, der er ikke
synderlig at tage fra katten og lægge på
pus, o: der er ingen forskel; i en borne-
historie hedder katten „pusse-lidt-godt*,
Sgr. VII. 183; jfr. holl. poes, poesje; eng.
puss. kaldenavn på kat; „puskatte", Ur-
quel IV. 245 ; se prisse ,
pys ; katte-. —
2) navn, som djævelen giver sig; hendes
søster kom djævelen til hjemme i huset,
den samme dag også i hundelignelse og
for hende lod han sig kalde Pus, Kr.VI. 162,
jfr. hakkelmand.
3. pus , no. pus æn (Agger) ; æn
het9 pus, et lille barn; ét pus (Søvind);
jfr. ralte-, ratti-, tålig-.
4. pus, no. pus æn 9r (vestj.) ;
pus i
(S. Sams.); pus et pus (Agersk.); vand-
pøl (vestj.); „å hwer en puhs a boer
hind øwr, få de te hun wa minner",
Blich. Bindst. ; møddingpøl (S. Sams.);
jfr. SV. vattenpussar flt. Wigstr. II. 256;
pundse, pyt; dynd-, inder-, mog-, mød-
ding-.
pusak, no, pusdk i (Vens.); en-
foldig person; pudsig fyr (Årh.),
1. puse, no. æn on9rliq pus (Hmr. h ),
en sær fyr; Yw9r i æ Burgpr, de ær
æn låjab pus, halt han flej9r d æ kat,
så håd han mefi^r å æ mus, Kr. IV. 218.
2. puse, uo. pus pus9r pust pust
10 (Vens.), frembringe røg, støv; de pu9St
å léjt9d så grern i stdmn (Lild s.);
Iåmp9n pus9 såda’nt, skru i nir (Vens.).
pusen, to. puws9n (Mors, Thy);
pus9n (Hmr., Årh., Søvind s.); hoven,
opsvulmet; jfr. Aasen pusen el. posen;
1 . pose, pæsen, resen ; op-.
pushare, no. = kat, se Kr. Alm.
V. 228, jfr. 2. pus.
-pusing, se inderpus.
puskalv, no. puskai æn -kal (Fanø)
;
navnet på de store, hvide sneglehuse
(fusis?), der i mængde findes v. stranden,
og som hornene leger med.
puskjæbet, to. puskæm (Han h.);
puscæb9 (Vens.); med tykke kæber el.
kinder; posekæbet?
pusle, uo.
pus9l -shr -sht (Malt, Vrads, Brusk h.)
;
pys9l -shr -ssl (D,, Vestslesv.);
pus9l, pys9l el. pojs9l, -shr -S9lt (Vens.)
;
= rgsm. ; sysle med småarbejder; „gor-
buJ9rn gor i gor9n å sté ste9r å pojshr
mé jit å bhc’^ , Grb. 123. 5, nisserne går
i gårde og storre steder og pusler med
et og andet; go å nys9l o pys9l (D.);
pus9l æ sæiiklæi9r (Malt), ryste ferene
op; jfr. Aasen, pusla; se fusle.
pusleri, no. pushrij de (Malt); små-
pilleri.
puslet, to. han såw gråw posh (D.),
så pjaltet og uordentlig ud.
pusling, no. pusleri æn -9r (Agger),
hest. pushtii flt. -9r (Vens.), = rgsm.,
se Kr. IX. 212.
pusmog, no. pusmåq (vestj., Mors);
do ær æn liU p-, siges spøgende til
drenge, vistn. = klat (s. d.); den, som
sidst bliver færdig ved grødfadet (Mors);
jfr. pimpibag.
pussel, no. pus9l de (D. , Lild s.)
;
pos9l de (vestj.. Mors); pows9l de (Agger);
gloende aske; emmer af småpinde, lyng,
halm, der bruges ved bagning til al ilde
ovnen med ; ka do råq æ pus9l ud å æ
57*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
