Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redelig—redningsbådskarle 29
N. Slesv.); 2 redekoner hører med til
brudefølget, se befel; i D. følger ingen
bestilling med, det er en hædersbevisning
at blive indbudt til at være det; jfr, Aasen,
reidekona: kvinde, som anretter maden i
gæstebud; rededeje.
redelig, reb (D., vestj., Vens., Mors,
Sall.) : reb (Lild s.). — 1) to. = rgsm.
;
retskaffen; do ska et vær ræ%, æ man æ
reb ndk! (D.); i reb maj (Vens.); /tawio
æ reb ndk te å b^tål (Lild s.) ; de æ
h(>d9 reb o san (Agger). — 2) om alt,
hvad der ikke er urede; hvad der ingen
omsvøb, uklarhed, vanskelighed er i; de
garn æ reb (Bradr.), o: ej sammenfiltet;
de ær æn reb væj, en vej, som er let
at finde; cm r- saq (Agersk.), en sag,
der er let at finde ud af; de æ så reb
o go in te, dær æ hwærkdu bon hæbr
gamd falk (D.) ; de æ så reb mæ æn 20
pan du9ls i æ nak (Agersk.), iron. om
noget, der er overmåde urede; æ dæn
klåk reb ? (Søvind s.) ; mi klåk æ reb
(Silkeb.), rigtig, den passer; ja, de æ
reb (Sall.), det er vist; ræqnskav^t er ii
reb (Søvind s.); han æ reb ål amr
stæjdr en i æ horn (vestj.), o : han er
forstyrret; et galt regnet stykke, et mske^
der er forstyrret i hovedet er il reb
(Silkeb.); hqj ær ene su reb (Vens.); 30
do ær et hijdl reb ia’wtsn (D.), o: ej
helt ædru. — 3) bio., klart, tydelig; do
ska løs reb (Lild s.), du skal læse tyde-
lig. — 4) forstærkende : visselig, ganske
vist, bestemt; de æ reb san, det er
ganske vist; a ska reb nåk gi dæ noj
batik (Agger); de æ reb nåk hatn; de
hår a reb aldriq så (Røgen); de vel a
reb eller reb nåk et (vestj.); „æ han
konidn ^ „ja, han æ reb konidn .’" —
„(» han he?" „ja, han hæ reb nåk wa9
hé!’^ (Søvind s.); se u-.
redelighed, no. rebhe, relihi el. re-
lihje, relhjé æn best. -9n (Vens.) ; rébhjéd
(Lild s.); rebhid el. reliqhiå (Agger);
rebhijdd (Mors, vestj., D.); reliqher{\eir.);
rebher (Agersk.; Bradr.); rebhe9j {SWkeb.,
Søvind); ikke i rgsms betydn., men rig-
tigt opgor med penge el. regnskab; gé
rebhei (Søvind s.); a ska nåk gor /-e-eo
bhipd bods få mad å gryin (Malt) ; fin
rebhei i (Søvind s.), finde rede i; / ^or
æn soIb r- få dæm pæri (Andst.); hå do
no gio reliqhid mæ’ dæm ? (Agger), gjort
dit mellemværende op med; fo r- o æn
teri (Malt), få klarhed over, orden med;
gør rebher å æn saq (Agersk.), bringe
den i orden; a kan ejt hol rehhjkd po
bl di sqqsr (Lild s.) ; a kane hbw no
récti relihjé åpo 9; hqj mat we så gu
å jø r-, O: regnskab; a hår ene fåt no
récti relhjé åpo 9, o: pålidelig underret-
ning om; no ska a nåk jé relhjé, o:
klare sagen (Vens.); efter gilder samles
deltagerne til „redelighed", o: til at
gore regnskabet op, se J. Saml. ’^-
IIL
110. 121, Bondeliv s. 2B1. 2G3; ironisk:
uorden, spektakkel, ustyr; de ær æn Icon
reliqher ! (Vejr.) ; sik9n reliqhid I håhr
!
de æ da æn fåb r- hær ær! (Agger);
de ær én slem rebhei! (Søvind s.), o:
det er en net historie! „ja, Jens wa syg,
å de te relehej" Tkjær II. 11, o: for al-
vor; se redning, svås.
redelse, no. réj9ls de best. -t (Vens.)
;
suppe med ærter eller kål ; se søbelse; forbe-.
redemælt, to. remélt (Vens.); som
har tydelig udtale, mæle ; som kan gore
god rede for sig; remelt te å prek; dæj
mqi ær ene su remelt (Vens.).
-reden, se af-, til-.
reden, to. ivrig, driftig til sit arbejde
(Viborg); mulig beslægtet med rede. Mb.
-reder, no. brude-.
redeskjel, no. reskel el. réskél (Vens.);
forklaring, bestemt besked; hqj wé eipn
r- åpå’ de, mæ’ de.
redeskår, no. reskar æn (D.) ; det
skår, der slås i enge, hvor der ikke er
skel mellem de enkelte ejeres lodder, for
at sætte skel inden høsletten begynder,
se afrede.
redig, to. modig, fyrig, om heste
(Rgkb.), Mb.
1. redning, no. orden, regnskab,
opgorelse, a ka ene fej no re^ i de her
arbec (Vens.), o: finde orden i, hitte
rede i; man skal også kunne sige: a
wé hwic9n ro héb re^f!) o: råd el. red-
ning, O: frelse; se redelighed.
2. redning, no. rændti æn (Lild s.);
ræjn9ri æn (Agger); réjn9ti æn (Søvind);
— rgsm., jfr. rist.
redningsbåd, no. ræjn9tis- el. red-
n9tisbuw9d (Agger) ; ræn9tisbpd æn (Lild s.),
= rgsm.; se under glad I. 458. 20b; den
står i ræn9tishuws (Lild s.).
redningsbådskarle , no. redn9^s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
