Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 rente—restance
1. rente, no. rænt æn -»r (D., vestj.);
rænc æn best. -9n flt. -9r (Vens.); rint
æn -9r (Suiulev., Søvind s.);— igsm.;
rænc9r å rænc9s rænc (Vens.); sæt o
rænt, træk ræntdr å (vestj.); peri å træk
rint ow, peri ui å rint (Søvind s.); jfr.
hlsk rente; ital. rendita, ,,mit eingescho-
benem -n- aus lat. reddita", partic. at’
reddere i betydn. : give som indtægt, ud-
bytte, se Weig. Wb. ; se rinte ; små-.
2. rente, uo. rint -9 -9t -9t (Elsted);
i talem. som: de rænt9r et nåwdt (Malt),
o: giver ingen indtægt; se for-.
rentepenge, no. ræntpæti di (D.);
ræncpæy best. -9n (Vens.); rintperi di
(Søvind s.); = rgsm.; penge, som man
trækker rente af; haj Idrnr å hans rænc-
pæti (Vens.).
-reol, no. jfr. htsk, riole, rende, bog-
hylde; holl. riool, rende jfr. fr. rigole, 20
rende; bog-.
repeterolie, no. der udleveres pyrol,
petræ, stenolie; forlanges også under
navn af oleum de literibus (Muller).
repetis, no. rep9ti’s æn 9r (D.,
vestj., Lild s.); best. rep9tis9n (Vens.);
et stykke af en melodi, som gentages,
a kane récti how dæ sist rep9tis å tun
(Vens.) ;
jfr. lat. repetitio, gentagelse, se
hamborger Sgr. X. 107. 289.
rephalet, to. rephåht (Salling); i
tim. Kr. VI. 316. 32: der skal tre Morsing-
boere (s. d.) og et r- føl til en Sallingbo
(s. d.) ; ordet skal betyde hale uden el.
med få halehår, måske siges også: rap-
hål9t; jfr. rottehalet.
reppe, uo. se ræbe, røppe,
repsteg, no. se revelsben.
rer, to. se ræd.
rerren, uo. se redde.
res, no. se rejs; uo. se rejse og smstn.
reseda, no. re’sita (D.,), ri’sita (Elst.);
navn på en alm. havebl., reseda odorata;
ordet reseda er lat. bydemåde og be-
gyndelsen af en lat. trylleformular : reseda,
morbos reseda! stille sygdomme, stille!
således sagde man 3 gange, idet man
benyttede planten mod hævelser, i dens
hjemstavn ved Rimini i Italien; tillige
skulde man spytte 3 gange ; se Weig. so
der henviser til Plin. hist. nat. 27. 106.
resel^ no. res9l et -9r (Agersk.);
magert kreatur, som næppe kan stå; se
rejsning, rædsel.
resen,to. r^js9ni’S(in?,.)\ res9n{\Ji\å s.),
res9n (Mors, Thy, Agger); i-æs9n (vestj..
Vejr.); ré89n (Elsted); res9n (E). , Malt,
Mellemslesv. , Bradr, , Sundev.); ræjs9n
(Agersk.); hoven, opsvulmet; han wår
å\ res9n i æ huw9 (D.), helt hoven i
ansigtet; dej ckb æ så réjs9n (Vens.);
jfr. isl. risinn; se 2. rejse, resne.
resenhed, no. res9nhij9d æn (Lild s.)
;
res9nhii9d æn (D.); hovenhed, hævelse.
resenhæl, no. ræjs9nhel i (Vens.);
siges om en dreng, der vil gore sig
dygtigere end han er.
resikant, no. resika’M æn (D.); re-
siko; dær æ så mol æn slem r- ve 9t;
også: res9kdw (Lindk.); ital. risico, fr. risque.
resikere , uo. resiki’jpr (D. , vistn.
alm.); vove, sætte på spil.
resk, to. se risk.
resk, to. uvane, om kør (Bj. h.),
Mb., se mandolm.
reskjæl, no. se redeskjel,
reskyld, no. se redskyld.
resne, uo.
res9n resn9r rhent (Lild s.)
;
réjs9n -9r -t (Vens.)
;
res9n resn9r res9nt (Fjolde);
svulme op, hovne op; di resn9r 5p
hlyw9r så tyk, di æ far9 we å ræwn
(Lild s.), se resen, rejse, rise.
-resnet, tf. se op-.
resning, no. se rejsning.
resolvere, uo. r9sålvi’J9r sæj (D.,
vestj.); bestemme sig, beslutte sig til;
„så er de sultne og trætte, hvorover de
resolverer da Lil at ville hvile", Kr.VlI.312 ;
res9lwi’jr to. (Vens.), åndsnærværende;
a æ snot res9lwi’jr, o: hurtig rede; jfr.
fr. resoudre, løse, afgore et sporgsmål,
tage en beslutning, lat. resolvere, løse.
rest, no. ræst æn (D., vestj.); rest
æn -9 (Søvind s.) ; ræjst æn (Randers)
;
= rgsm.; noget der er blevet tilovers;
„en åen ha da tesat ræjsten". And. Begr.
;
dæ bløw ene no te ræst; haj sto te ræst
mæ skat9r9n; hon cøM 9n ræst, o: det
sidste af en rulle toj (Vens.) ;
jfr. fr. reste,
ital. resto af lat. restare, blive tilbage;
se restance, -resten.
restance, no. resta’As ^n -9r (D.)
;
resta’nsd flt. (Søvind s.); restqjs æn
(Vens.); = rgsm.; deraf resta’Aslest æn
(vestj.); restajslest æn (Vens.); liste over
restancer; jfr. fr. restant, rest (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
