Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 ringab—ringe
den ring, den lar vi vandre,
fra den ene til de andre,
det er sket, det er sket,
men han har det ikke set,
(N. Slesv.) ; se Kr. Borner, s. 480 flg.
;
skilling, daler, torklæde, tøffel, sko på
vandring; jfr. „gomma ring" Nyland IV. 47,
Liebr.Volksk. 392 (Spanien), Laisnel II. 1 55,
Rivista II. 7 1 ,
jfr. s. 73, P. Volksk. V. 64 27,
Andree Parali. II. 98, Wh. Vlk. IV. 163,
Tråd. pop. 1. 342 (russ.), Bohme Kl. 662. 3
;
r- el. skilling tages med mund af mel-
dynge, se Kr. Borner. 664.61; om den
engelske skik kendes at indbage ring i
bryllupskage, som skæres istykker; den,
som får r- i sit, skal først giftes, — véd
jeg ikke, se Gh. Notes 255, Folkl. V. 195,
Suffolk Folkl. 101, Folkl. Journ. IV. 123,
Leicest. Folkl. 61 ;
jfr.Garnett W. I. 78. 79.
— 3) ringformig bue om sol og måne^
(alm.), lille ring om månen varsler stort
uvejr, stor ring, lille, se Kok Ordsprog
147.1659, Sgr. VIII. 15.11, Kr. IX. 23. 223
;
ring om solen, åben forneden, varsler
sommesteder hjaskvejr, Kr. IV. 365. 192,
andre steder torvejr, Kr. IX. 23. 219,
Alm. 2- 1. 51. 43, jfr. P. Volksk. V. 105. 2;
ring om månen i barnets fødselstime
varsler ulykke, Kr. VII. 50, se hjul 2. —
4) gjord om et kar (Støvr. h., Sundev.),
jfr. gjord. — 5) jærnring til træskobe-
slag: æn sæt ret^ (Lindk.); få reti ^^^^
æ træsk (Agersk.); jfr. Aasen ring, isl.
hringr hak., htsk ring; bly-, borm-,
brede-, bæl-, drive-, finger-, forlovelses-,
gigt-, guld-, høle-, jærn-, kappe-, kinding-,
kjedel-, knave-, krølle-, lykke-, måne-,
næse-, pibe-, pig-, samle-, sol-, stjært-,
stød-, svøbe-, sy-, sølv-, tanke-, tov-,
vride-, ønske-, øren-.
ringab, no. se rine.
ringben, no. en slags sygdom i fød-
derne. Mb.; eft. Terpager.
ringe, no. se redning.
1. ringe, uo. se for-.
2. ringe. no. et spilleudtryk, se Kr.
Borner. 562.
3. ringe, uo.
reii -dr -dt -9t (D., Rårup)
;
reri -sr ren ren (Grindst., Andst, Agersk.);
reri -sr ren ren (Lødderup, Mors); i
Thy også ft. tf. retidd, ligeså Agger;
reri -dv reti reti^r (Mogenstrup, Salling)
;
ft. tf. ren ren (N. Sall.)
;
reti -9r, re%t ell. rerid, retit ell. retit
(Vens.);
reti ’^^ ’’^’^U foti9n (Heil. h.);
reti "^^ "^^ "^^ (Støvr., Hald); tf. refit
(Falslev, Harridslev, Haslund); nt.
reti9 (Hads h.);
réii -9 -9t -9t (Søvind s., Elsted);
reri -9r -9t reri9t (Aller);
reti "^ ^^^ ^^^^ (Sundev.);
I
reti ’^^f ^^’^ 6l. rerit, ren (Bylderup);
reti ’^^f ^^U^ ^^^- f’^^t^ **6^^ sil. rent
(Bradr.)
;
=- rgsm. ; a reH æ klåjc el. mæ æ klåk
(Andst) ; reii sam9l (D.), ringe til kirke
;
de reri9r te hæht, o : til helg f. eks. jule-
aften; reri æ suml åp o nipr (D.), slå
bedeklokken morgen og aften, ligeså Malt,
Vens. ; do hær hyr reri, mæn do vest it,
vor æ klåk9r hæn (Ang.) ordspr. ; reri fo
jæns ør9r (Agger), o: tale en hårdt til;
daglig „ringes solen op og ned" (D.),
O: der ringes med kirkeklokken ved sol-
opgang og solnedgang; rei^ swdl nir
(Vens.); nær di reri9d 8U9l op å ni9r å
fblk så tow te luw9n, så hår a dså sit
såm, dæ tow djæ luw ræn g å stow stel
9n krom å lå djér hemr sarn9l, å garn9l
fdlk ku nej djér hu9, nqsr di næwnt
Mhr hét Wdrhær9s nawn (Lild), jfr.
soAfzel. III. 113; der ringes tre gange om
sondagen, én time for gudstjenesten be-
gynder, ^/2 time for og når præsten går
til kirke; når et mske er dødt, ringes
om mulig samme dag, reti owdr æn liq,
1 time i 3 afdelinger med hvil over en
voksen, V2 time over en ukonfirmeret,
ligeledes over graven, når den er kastet,
se Kr. VI. 287. 339. Alm. IV. 89. 253. 92,
J. K. 388.40; Fb. Bondel. II. 103. 117;
40 jfr. Skytts h. s. 176, Urquell. I. 32 (Ditm.);
sign Folkl. Journ. V. 218: når spaden
sættes i jorden for at grave en grav
(Gornvs’-.). Den ældre skik, sjæleringning
over døende, se Thiele Overtro nr. 678,
jfr. Folkl. Journ. I. 357, er vist overalt
herhjemme afløst af ringning, når døden
har fundet sted, se Gavall. Wårend I. 457.
481, Afzel. III. 82, V^igstr. I. 112 „sjal-
ringning"; Folkseder 65, Sagor s. 132;
50 „scheidepuls" Urquell. IV. 281 (Bohmen),
Urdsbr. V. 192 (Breslau), Rochh. D. GL
I. 178; „passing bell" Folkl. Rec. V. 161
(Engl.), Henderson s. 66, Nichols.Yorksh.
X. 5, Suffolk Folkl. 105. Der ringes, på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
