Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Stedelils gård, den ere med roser og
lilier omhængt, s. 225. 8; jomfru væn,
en rose for alle de lilli, s. 283.2; lad
lijierne kun visne, når rosen jeg får,
Sgr. II. 148.12; i ævent. gror der roser
og lilier efter pigen, Grb. 102. 19; dron-
ningen skulde blive frugtsommelig (s. d.),
med en dreng, om hun spiste en rød
rose, med en pige, om hun spiste en
Vising, Rosen i Forntiden och Medel
tin, Lett. Tidsskr. 1893 s. 435, Urdsbr
VI. 150, Ons Volksl. IX. 84; uvisnet r-,
kyskhedstegn. Tråd. pop. III. 277; hvorfor
r- er rød, sts II. 549; jfr. hjubær; klit-,
træ-, vild-. — 2) fællesnavn for blomster
i alm., sædvanlig flert. , mulig især om
storre el. iojnefaldende blomster, både
dyrkede og vilde; næppe i Sønderj.; hun
[!
I
hvid, Gr. GI. d. M. I. 173; pigen omskaber 10 plukked de roser, både brune og blå.
sig med sin brudgom på flugten til roser,
Kr. Æv. s. 28, Grundtv. Æv. II. 90; jfr.
Mhoff s. 399, Grimm K. M. nr. 51, 113;
så hdt som rose kan gro op af tort træ
el. sten, kan et mske finde nåde (s. d.),
se Sgr. IV. 4, Gr. GI. d. M. III. 20, Gr. Æv.
II. 200; jfr. Segerst. 138; en fortryllet
prinsesse bærer, som godt tegn, rose i
hånd, Kr. V. 327; i ævent. forlanger
Kr. II. 209. 1 ; hun plukked de roser,
både gule og blå^ Kr. II. 240. 6 ; se bur-,
bæk-, drenge-, fleg-, gule-, humle-, hunde-,
kamel-, kartoffel-, kokke-, korn-, kukke-
mands-, loppe-, mergel-, præste-, pæk-,
rage-, skralde-, stand-, stang-, stok-, storke-,
trold-. — 3) best. æ ros (D.), en hud-
sygdom, erysipelas; til at fordrive den
har været brugt mangfoldige besværgelser.
yngste datter en r- af sin fader, Kr. Æv. 20 se Thiele Overtro nr. 488, J. Saml. IV. 108,
111. 287; jfr. Schm. Marchen 88, 228,
Koehler KS. I. 54, Ndl. Volksk. VIII. 141,
Busk Rome 115; rose og hvidtjorn gror
af de elskendes grave, DgF. 11. 339; jfr.
Grimm K. M. 11. nr. 4 af „Kinderlegenden",
Rochh. D. GI. I. 10, P. Vlk. VIII. 65. 50,
Rivista 11.389, se hlie II. 427. 42b; træ;
„plukke roser", en sangleg: de legende
i kreds, A. i midten; kredsen danser
rundt og synger:
plukke, plukke roser, roser og violer,
der sad en rose i hans hat,
havde vi den, så var det godt;
roser og violer;
A. tager en af kredsen ind til sig, mens
der synges:
roser skulle tages i favn,
roser og violer ;
plukke, plukke roser . .
.
de to i kredsen falder på knæ, mens
der synges:
roser skulle falde på knæ . . .
således fortsættes: „roser skulle klappe",
, roser skulle kysse", „roser skulle op-
stande", „roser skulle danse", og endelig:
„roser skulle skilles ad", mens de to i
kredsen bestandig lader handling følge
på ord, Gr. GI. d. M. III. 183. 6 (Åbenrå
egn); Kr. Born. 306, 642; jfr. Ndl. Volksk.
II. 120; „fald på knæ, min r-", Krist.
hvor der nævnes røde, hvide, brune, blege
rose; jfr. Wigstr. II. 399, Amins. II. 108,
IV. 82. 94; Kr. IX. 69. 743, Mhoff 5 14. 21,
Urdsbr. VI. 139. 7, Urquell. I. 34. 5, 186,
Strackerj. I. 69. 72. 87, Busch Volksgl.
181 flg., Z. f. M. IV. 104, Wuttke nr. 232,
Frischb. Hexenspr. s. 82, Folkl. Journ.
V. 202 (Cornwall), Liebr. Volksk. 342;
se hellig ting. — 4) når der brygges,
lægges i bunden af bryggerkariet havre-
halm, over dette i en dynge, hojest i
midten, den brune malt, det hele kunde
afvindes en fjærn lighed med en blomst
og kaldes: æ ros (Sundev.); jfr. Aasen
rosa, blomst; lat. rosa.
2. rose, uo.
rus rusdv rust rust (Vens., Agger);’
ru9s ru9S9 rmst ruast (Elsted);
ros ros rost rost (D.)
row9s, -9 eller row9s, row9st row9St
(Søvind s,);
= rgsm. ; han ros gråw å 9t (D.), pra-
ler af det; do hor ene å rus dæ å; a
fo low å rus mæ sil, da I qj9r ene wel
(Vens.); di roms ow ham (Søvind), taler ,
rosende om; „uden at rose mig sel
de er gode i år", sagde Kolding pranger,
han mente sine svin, Sgr. 1. 155.616; øl,
som trænger til at roses, Kr. Alm. II. 26
;
Borner. 288. 19, 633. 63, 705. 32, sangleg, 50 som kan rose sig selv 11.^-8.20; man
jfr. P. Volksk. VI. 21; der stander en r-
ved Engellands kyst el. „ved englenes
grav", Kr. Borner. 310. 11, sangleg; om
rosen, se Anders. Planternes Verd. 60;
ma ikke rose el. heromme noget, ej
folks sager, kreaturer, ej øl, mens det
brygges, dermed følger ulykke, se Kr.
IV. 201. 282, Sgr. X. 9; jfr. Kr. V. 31,
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
