Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 rundrygget—rundtenom
rundrygget, to. rohrøqs (Agger);
rdnréQ9t (Søvind s.); — rgsm.
rundrovet, to. som l^ar rund rumpe
;
a trowr nåk, te de ær æn uErilæfm-, få
di æ så ronrbwd, Sgr. X. 233. 551.
rundskulderet , to. runskuldr^
(Bradr.) ; noget krumbojet, om msker.
rundslibe, uo. ronsliv -sliwr -slev
-slevdn (Andst) ; om leen : den må ikke
være rundsleben, men tynd i biddet.
rund-spes, no. ronspes (N. Sams.);
allehånde, se 1. rundt, lang-spes; sammen-
sætningens sidste del er udentvivl tysk
spezerei, krydderi.
rundstuge, no. ronstuq æn -9r (vest-
slesv.); en rundt opsat tørvestak, se
korsstuge.
1. rundt, no. ront best. rontd (S. Sams.).
— 1) krydderier, o: allehånde [peber?].
— 2) speciedaler med rundt skjold; haj
setdr kn stu sølkqj åpå howrd ful å
gamdl runcar, Grb. 120.80.
2. rundt, bio. ront (D., vestj., Agger).
— 1) —- rgsm. ; lob, ky, ræn ront (Agger,
alm.); han gek æ byj rorit (D.) ; de go
ronc få rnæ (Vens.); processioner, optog,
drager rundt; fastelavnsoptoget 3 gange
rundt i gård, se Kr. Alm. IV. 56. 130,
I. plove II. 850. 9 a ;
jfr. P. Volksk.1. 77. 85
;
omgang med kors og helgenbilleder på mark,
se korsbyrd, Palladius 194; om sæde-
marker, Afzel. III. 123. 127 flg. ;
jfr. Rivista
1.467; om sognets grænser, Harl. Wilk.
248, Mhoff 136.81. 597; om kilde, se
II. 119.26 b, vel i regelen med solen,
Afzel. III. 137, Gav. V^år. I. 171, Folkl.
III. 69. 74 (Skotl.) ; om kirke, Afzel. III.
125, Ndl.Volksk.VlI.44flg., IX. 94, X. 122,
Ons Vlksl. IX. 108 flg., Pf. GE. 282. 287;
Grimm Myth.^- 1202 sammenstiller her-
med skikken at føre afgudsbilleder om,
jfr. Schmidt Volksl. 54 ;
— man kan øve
trolddom ved at gå tre gange rundt
el. udføre en bevægelse, et arbejde rundt
om noget: for at få kærestevarsel går
man 3 gange om hus nyårs- el. konge-
aften, Kr. IX. 45. 491, Almuel. IV. 136.13.
150. 411 ; se helligtrekonger; jfr. Kr. Alm.
I. 102. 90, Sagn VII. 52. 75, Wigstr. II. 98;
om kirke, se II. 126, 12b; kirkedør, lig
II. 410.50a; Kuhn, N. S. s. 470 ned.,
Grimm Myth.^- 971, Denh. Tr. II. 284,
Perseus III. 124; lig føres 3 gange om
grav, Kr. Alm. IV. 91.266 (Ry); jfr. Urquell
I
IV. 52, Ons Vlksl. VIII. 21, Garnett II
(Jøder); brudg. , hjemkommen fra kirke,
skal 3 gange omride gård, Kr. Alm. IV.
69. 180; gå rundt om sygt barn med
ild, Kr. Sagn 1. 312.41, IV. 616. 24; jfr.
Wigstr. II. 138; med saks, Wigstr. II. 242;
føre ko om jordfast sten, Cav.W. II. XXXII
;
da mand bæres r- om skur, synker det,
Arnås. I. 524; syg bæres om ligbåre,
10 Cav. Wår. I. 402 ; gå rundt om alterbord,
Gh. Notes 173, Tråd. pop. I. 173; om
benhus, Ndl. Volksk. VII. 174; om træ,
sts. IV. 15; feje 3 gange omkr. julebord,
løbe om hus og brønd, Wigstr. 1. 1 19. 120;
feje omkr. sig selv, Wigstr. I. 144; gå r-
om den, som skal rejse, se Simpson,
Praying Wheel s. 77 ned., regist. deisul
(Skotl), jfr. Strackerj. I. 365.243; brud
om brudgom, Garnett II. 30 (Jøder); se
20 endnu Garnett I. 73. 79 (græsk); alm.
Wuttke nr. 252 og registr. „dreimal her-
umgehen"; Pf. GE. 413. 49, Kuhn N. S. .
470 ned.; med sol, mod sol (s. d.);
malkepige må ej gå r- om ko, JK. 208. 172;
går man 3 gange om bjærg, kommer
bjærgmand ud, Kr. Sagn I. 150 el. så
åbnes bjærget; se DgF. II. 78, IV. 797b. 4,
807 b.2; jfr. Jacobs Engl. FT. 120, Wigstr.
I. 22. 15, Runa III. 50, Storaker 18, Arnås.
30 1. 14, Qvigst. 95, Yorksh. Folkl. 17; —
intet må gå r- mellem jul og ny år el.
kongedag, man må ej bore, rulle, slibe,
spinde, jfr. jul II. 51 . 23 a, se Kr. IV. 353. 68,
VI. 269. 1.57 flg., IX. 32. 341 flg., Alm. IV.
102. 11 flg., 111.7, J.K. 183.186.405,
navlegjæsling; jfr. Amins. VIII. 84, Cav.
Wår. I. 176, Strackerj. I. 370, II. 18. 279,
Kuhn W. S. II. 112, Wuttke nr. 74. 79,
Gr. Myth.2- 248. 1098; heller intet Lucie-
40 nat, 13. Decbr., Gav. Wår. I. 186; eller
Blasius, 3. Febr., el. kyndelmisse, Amins.
VIII. 89; el. stille uge, skærtorsdag, påske,
Amins. VIII. 87, Gav. Wår. I. 181. 188,
Gasl. s. 29, el. Mortensaft., Sgr. III. 1 25. 586
;
el. torsdag el. lordag, Cav. Wår. I. 236.
411, Amins. VIII. 91 ned.; intet, hvor lig
er inde, Kr. Sagn V. 608.47, Alm. 2- III.
163. 12 flg. — 2) de gor ront te (Malt,
Thy), overflødig, flot; se rund, 2.
2. rundtenom, no. — 1) æn ronsnom
(vestj.), en polskdans, svingom; hejsa,
vél I mæ’, så kom, så ska wi ha wos
én romndm! (Søvind s.); di had dæn
ærfkdlt rqjmåm, nær di toiv hworajdr i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
