Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
russisk boghvede—ry 101
dans, er vel den samme som „russisk
kawalleri", Jyll. I. 373, Nyrop V. Sk. 75,
„Roger de Coverley".
russisk boghvede, no. J. T. 327,
tatarisk boghvede, fagopyrum tataricum,
Garntn. (Silkeborg).
rust, no. ?-ost de (D., Sønderj.); rast
de (vestj., Vejr, Agger, Heil. h.); røst h
best. -9 (Vens.). — 1) = rgsm. , skorpe
på metaller især på jærn, jærnilte, alm.;
jfr. ir; r- af kirkeklokke, se II. 130. 24b
til lægedom, jfr. Kr. Sagn IV. 584. 31.41,
614. 17, sign Folkeven XI. 460. 341. —
2) brand i korn (Vejr) ;
jfr. Aasen rust,
huk.; htsk rost; grav-, jord-.
1. ruste, uo.
rost -9r -9t (D., N. Slesv.); rast (Lb.);
rost -9r rost rast el. rost9d (Agger);
røst røst9r røst9 røst9 (Vens.);
rost -9 -9t -9t (Elsted);
= rgsm., om metal, jærn; kak9l stor å
røst9r om såin9n (Vens.).
2. ruste, uo. rost -9r -9d -9d (Agger)
;
hwæ sø, dæ kam, så rost9d 9r øw9r »n,
... så rustede det over skibet, o : der
stod som en skumregn over skibet.
3. ruste, uo. = rgsm. ;
„så bléw di
riist9 uw ol di kdl, de war åpå gori"
,
Grb. 185. 17; jfr. htsk rusten.
rusten, to. rost9 (D. , N. Slesv.);
råst9 (Lønb.); råst9 el. røst9 (Thy); rost9
(Agger) ; røst9, røst9n (Vens.). — 1) om
jærngenstande , besat med rust, alm.;
ryw dæ ene åpå de li røst9 séni; i røst9n
kak9l å æn moq9 cæhii æ de UJ9st mæ
ka siji i é huws (Vens.), også som et
slags skældsord: de ær i li røst9 knéc
(Vens.), en led knægt. — 2) rusten i
halsen, = rgsm., alm.
rustplet, no. rostplæt æn -plæt9r (D.) ;
•
=rgsm.; rustpletter på linned tyder på døds-
fald, Kr. IV. 390.480-, jfr. dog 384.412, Alm.^-
III. 145.26flg., på lykke; på præstens messe-
kjole spår smitsot i sognet, Kr. IV. 387.456.
rustring, no. rust9r9rj i (Vens.);
hårdt vejr; J. Saml. III. 120.
rut, uo. ft. se rude.
1. -rut, no. jfr. rutte, V. S. O. ; et
hæsligt fruentimmer, med henvisning til
norsk rutte hos Hallager; bomme-.
2. rut, no. stump, ende, (Slet h.) Mb.,
se fmkel-.
3. rut, to. rut (Vens.); rundhåndet,
ødsel; h(\j æ rut; ær ene så rut d’ sæ.
4. rut, bio. ka dopes rut uk? (Vens.),
lige ud, se strut.
5. rut, no. rut æn (vestj., Mors, Thy).
— 1) fart; de gik i æn r-; vi tår 9t
mæ æn rut (vestj.), o: med et rask tag;
se 3. lave 2. — 2) „di stotc å tetik9r
enteri åpå, fori hon j’ijr e rut U9n te
w^J9n^, Grb. 46. 72. 75, en knurrende lyd,
et grynt = drut (s. d.) ;
jfr. Aasen , rut
10 itk., uro, stoj, skrig.
ruthalet, to. stumphalet (Slet h.). Mb.
rutkjole, no. stumpet kjole el. troje
(Slet h.). Mb.
rutre, uo. i udtr. som: læ syqdom9n
rut9r uk, rase ud ; å rut9r mæ- sin pæy,
ødsle med (Vens.).
1. rutte, uo. rut •9r -9d -9d (Thy),
gore et hurtigt ryk.
2. rutte, uo.
rut -9r -9t (D., vestj.); ft. tf. -96 (Thy);
rut -9r -9 (Vens.);
ru/9t rut9 rut9 (Sundev.);
= rgsm., ødsle med penge, mad; æ mo
pas gåt po mi sdq9r for æ hår erpn
teri o rut mæj (Agger); rut mæ sin fas
pæri (Agersk.); svire (Hovlbj. h.); er ordet
beslægtet med mnt. ruten, Sch. Liibb.
„pliindern, rauben, eig. eilig und mit
gerausch sich bewegen"?
ruttebroder, no. rutihror æn (Hovl-
bjerg h.); svirebroder.
rutten, to. rut9n (vestj.. Malt); rutsfi
(Agersk.) ; ødsel.
ruttengilde, no. i tim.: æt9rrut9ngil
kom9r hærp9nsnærp el. snærp9ntut (N.
Slesv.), o: efter ødselhed kommer kniberi
og armod ; efter den søde klø, den sure
svie; jfr. rus-bus; se ruttenomskrald,
svie no.
ruttenomskrald, no. i talem. : di
drek9r ruUnomskral (Mors), o : de holder
et lystigt sviregilde.
ruttes, to. bio. 7’ut9s (Thy); ru^t
(Mors); ruts (Vejr., Kolding). — 1) ødsel,
gavmild; de gor rut9s tel (Thy); di ær
ek moj rut9S dær ola’w (Agger) ; han æ
så rust mæ hans pæ’ti (Mors). — 2) rut9s
te 9d (Mors), rap, hurtig.
ruttevorn, to. rutwån (Varde); ødselt
;
60 de gor r- te.
ruværk, no. ruværk de (Valsb.,
Agersk.) ;
pelsværk ;
jfr. mnt. ruware.
ruæg, no. se roæg.
ry, uo. se ri; uo. se rydde, ryde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
