Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 ryge—rygle
røq9 å hans piv; de røqs hære’h, lisom
vi skul røq hråkø ui (Søvind s.), ryge
grævlinger ud, o: overmåde stærkt; réq
æn piv toba’k (Støvr.); æ skostin røqsr;
mi pip røqør; ryq ræw uwd; den, der
er slem til at ryge i store skyer af sin
tobakspibe røqsr, såm når æn faU man
båq9r (Agger), el. som »n husman, dær
æ ve o håq (vestj.), thi småfolk bruger
lyng el. andet, som giver megen røg;
„hum de røq9, dip æ å il!" så ræmn,
han fes {sker, Elsted) i howlsponsn
(Tåning); også kan tilfojes: da røger det
der, som det røde øg sked, så kan du
der tænde din pibe, Kr. Ordspr. 549 ned.
;
han æ så arm, te han ryqdr (vestj.). —
2) gennemtrænge med røg, røge; røq
-9r -9t (Andst, Agersk.); røq -9 røqt røqt
(Hvejsel) ; røk -9r røht røM (Bradr.)
;
røq køjmaj (Vor h.); potter skal røq9s i
æ ilpøt (vestj.); hon réqt no hp (Vens.),
nogle pighajer; syg mand, hængt i skor-
sten, røget med urter, Kr. Sagn VII. 420. 94.
— 3) fyge, drive, om sne, støv; de ryq9r
mæ æ sne (D.) ; de ryq9 (ft. røq tf. råq9n),
ow hrakmark9n (Søvind s., Tåning); om
støvet fra blomstrende kornmarker (Mors)
;
’’^? ^yq9r rypq råq9 (S. Sams), støve;
herhen kan føres : „læ ryq !" så låt^ Kræst9n,
da røq han i tdicthus9t (Tåning) ;
„læ
ryq! „så skul Kræst9n, da røq han ad æ
toqthus (Hvejsel), o: lad stå til, det gor
ikke noget; „læ ryq!" så han Per An9S9n,
da slåw han æ rø øq onar æ ør; han
røq uklar mæ’ ham (vestj.); de skal røq
æ’ ham! (Vens.), o: det skal han komme
til at høre for; ryq å æ pih (vestj.),
miste sin stilling, formue el. lign.; de gæ,
liq te hun ryq9r (Vor h.), o: meget rask.
— 4) styrte løs på som til angreb; di
røq r hwæra’n9r, te hor o man -flow (Malt)
;
di røq i hdwi9r9n å hwæra’m (Søvind s.);
di ryc9r te dl sijsr (Vens., glds), de farer
til alle sider; jfr. Aasen rjuka røykja,
isl. rjuka, reykja; se røge, røgesild, røget;
kold-.
3. ryge, uo. ryq -9r -9d (Mors, Thy,
Agger); ft. tf. ryq9r (Vejr, Sall.); lugte,
trs. og intr. ; mo æ ryq te dæn blomst,
dæn ryq9r wejs (vist) gdt (Agger); de
ryq9r gåt el. ir(Mors), dog nok i regelen
altid om vellugt (jfr. lugte); a ka ryq,
di håq9r (Thy); han kan eipn tefi ryq
(Sall.); se I. ryg.
-rygende, tf. se for-.
rygfinne, no. røqfen æn -9r (Agger)
;
= rgsm., på fisk.
rygflæsk, no. røqflæsk best. -9 (Vens.);
= rgsm. j
rygge, uo. røq røq9r røq9t røq9t
(Agersk.). — 1) lægge mønning (ryg) på
huset; røk et hu9s (Sundev.), lægge tang
el. halm på mønningen. — 2) røq æ
loklyn (vestj.), sætte dem i stuge. — 3)
røq -9 -9t (Silkeb., Skanderb.)
;
ryq -9r -96 (Heil. h.);
rhq -9 -9t (Elsted);
trække tilbage, f. eks. om en vogn; røk!
(Vens.), til heste: gå tilbage! også vestj.;
réq (Søvind s., Elsted).
ryggesløs, to. røq9s- el. ryq9slés
(Vens.); — rgsm.; jfr. htsk ruchlos, mnt.
rokelos, Sch. Liibb., roke no. „achthaben,
20 sorge, sorgfalt", ordets tyske grundbetyd-
ning vilde da nærmest svare til dansk
sorgløs.
rygget, to. røq9 (Lb., Agersk., Vens.);
røq9d (Thy); røq9t (Malt); ryq9t el. ryqit
(Vejle, Hors., Årh.); ryqiøt (Søvind s.); ryk9
(Bradr.). — 1) om en ko med hvid stribe
ned ad ryggen, men som ellers har en
anden farve, er rød el. sort; ryq9t (Støvr.),
er forklaret om koen: broget, med sorte
30 pletter , som sidder tæt. — 2) i smstn.
= rgsm.; se al-, dal-, hul-, hvid-, hoj-,
kruk-, krum-, krump-, pukkel-, rund-, sid-,
sik-, skrut-, slej-, sort-, svej-.
rygkurv, no. røqkår9 æn (Lb.); til
at bære fisk i.
1. rygle, no. røq9l æn røqhr (Thy,
Vejr); huk. (Vens.); røq9l æn røqhr
(Mors, Lild s.). — 1) langstrakt, lav for-
hojning, f. eks. resterne af et gammelt dige
4o(Lild s.); den midterste og hojeste del
af ageren (Mors), Mb.; dær ær æn røqd
i wdr sømr kletskU; „reglen" (N. Sams),
grusrevlen på Nordby hede; også om
klæder: din Icbwl sepr ejt gdt ep o dæ,
dær ær æn røql imél din skdl9r9r (Lild s.).
— 2) tørvestak aflang el. rund, storre el.
mindre; lille stak til en mands bryst
(Thy); indeholdende V*
—
^h læs (Vejr).
— 3) ronne ; uselt, brøstfældigt hus (Agger);
60 jfr. røngle. —- 4) dynge; jfr. Aasen, røykla
uo. sætte i hob; raukling, liden kornstak;
sten-; hører „Troldryggel", navn på en
banke mellem Rapsted og Hojst (Sønderj.),
MhoCf 344.461, herhen? se røge no.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
