Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 rævling—rød
inden den egentlige tækning begynder;
jkn kaå ræwl mæ taq å mæ rør å mæ
wuUéy’9, hwans jæn no hår; tesi’st bléw
latdrn ræwU mæ rawl; herhen hører
sagtens udtr. : de ka rewl néj æpo »r (Sall.),
det kan forbedre, jævne sagen; tvi ka
rewl æpg 9r, jævne sagen, se ravl, 2. revle,
1. rævling, no. ræwUri de (Lild,
Mors), det lag rør, taghalm, el. andet,
hvormed lægterne dækkes inden tækningen
begynder; wi broqør wuttér9 ie r-; se
rævle.
2. rævling, no. rowh^sr flt. (Ribe,
Lild s., Bradr. , Agersk., vestj., Vens.);
stænglen og frugterne af empetrum nig-
rum L. ; skal wi føhs æd uwd i hid å
løs ræwldiidr ? (Lild) ; frugterne kaldes også
:
ræwhtfbær (Lild), heden, de gror på:
rowUrihijd. (Lindkn.) ; born samler bærrene
og spiser, dem med mælk på; heksene
pudser deres sko med dem St. Hansaften,
for de rider til Bloksbjærg, J. K. 169.49,
Kr. Sagn VI. 145. 391; jfr. Fb.Fr. H. s. 20;
frier for lus, Arnås. \. 647; mange r-r
varsler god rughøst, Kr. Alm.^- 1. 47. 88;
se ronning.
rævlingeblok , no. rowhrjhlåk æn
(vestj.) ; et stykke reb, snoet af rævlingeris.
rævlingebrom, no. rowh^hrom de
(vestj.) ; blade og affald af rævlingerisene,
når de dannes til koste.
rævlinge-brændevin, no. til „hede-
pirrer" (s. d.) råbes spottende: „hijddpersr,
hår I el. mo vi småq jær rowhribræn-
vin?" (D.).
rævlingelime, no. rdwhrilim æn-Umar
(vestj.) ; rowhtilijm i best. -i flt. -»r (Vens.)
;
kost af rævlingeris.
rævlingelyng, no. rowhtiløri di (Ager-
skov), — rævlingris.
rævlingereb, no. reb snoet af ræv-
Ungens krybende stengier; i ævent. Eftersl.
s. 160, se rævlingeblok.
rævlingeris, no. rowldfiris di (yesi].)-,
rowhrirics best. -9n (Vens.); stænglerne
af empetrum ; i en remse : wår Aiidrs
Krestjan æ så hjærss te æ vititsr, han
plokdr hokblå å æranpris, drawgres å
rowUriris . . ., Kr. Borner. 406. U ; rowh^-
rislim æn (Lindk.), kost af r-.
rævlingesaft, no. brystsaft, vel sag-
tens rævelunge-, se ros-gros-r-.
rævsk, to. rowsk (Vens.); snedig.
ro, uo. se rode: to. se rød.
røbe, uo.
røb -dr rébt røbt (Vens.)
;
rob -9r -9d -96 (Agger);
— rgsm. ; måske låneord ;
j^ha^j wil hæhr
eric stod jan røb høiv9ris filurørij" , Grb. 58,
han vilde heller ikke svart gerne røbe
hyrdens filureri; di robd d9m sijl (Agger).
rød, to. rø flt. rø (D., vestj., Agger^
Søvind s., østj.); rø el. ryf el. ryj9 el. røj,
loitk. rét, flt. rø el, røj el. ryj9 (Vens.);
ro9 itk. rot flt. ro9 (S. Sams.); re itk.
[ret] flt. re (Ålsø, N, Sams.); rø itk, rot
fit. rø (Ang.); rø flt. rø (Aller, Tinglev);
i Sønderj. vistn, skiftende med formerne:
rof flt, roj. — 1) = rgsm, ; én rø hæst,
H rø føl; føht æ rø (Søvind s.) ; é rø
yw, yw9 æ rét (Vens.); æn rø plaq, æ
rø plaq (D., Sem); it rø hu9s (Bradr.);
æ rø9 kat, et rot æf9l, dl æ roj (Åbenrå)
;
20 de æ rot i æ øst9n (Sundev.) ; han tu
hans re lu bw (S. Herred, Mols); så rø
som æn ræw (Lindk.) ; så rø i æ huw9,
som æn kåk i æ row (D.); som han håd
slaw9n æn påt istøk9r, som æn trompe’t9r,
som æn æv9lkuw9n el. ævalmaé i æ row
(vestj,); rø som én tyw9 (tyr)^ ræw, som
ét drép9nd9s bio (Søvind s,); ,å, hinne
yuen æ så røe som en ræubælle". And.
Bars,, „kongen blev så rød i hovedet
som en pludderkok", Kr. V. 79; hon bléw
så rø el. røj, som hon ku ha wat øw9slaw9
mæ bløw; hon wa så rø, hon wdhmt,
valmuede, o: r- som en valmue; di æ
som to røj cy9r; far9 no rét (Vens.); „én
søst9r, dé wa så røj å hwij, å dé dæjlist
jåmfrow, non ha sit", Grb. 104.56; hvid
og rød som sne og blod, Sgr. XII. 118,
Eftersl. 189, Kr. Sagn II. 247. 79, jfr. Antiq.
Tidsskr. 1849-51 s. 322 (Færøerne), Asbj.
40 1. 148; Bondes. Hist. 330, Segerst. 16i,
Arnås. II. 391. 397, Rochh. D. GI. L 19;
Grimm K. M. nr. 53, „hatte ich ein kind
so weiss wie schnee, so roth wie blut",
ligeså nr. 47; Liebr. Pentamerone XXII flg.
;
Mac Innes, Folk & Hero T, s. 431, Folkl.
III. 40, Guchull. 24, Yeats 280, Mabinog.
97, Busk Rome 16, jfr. Gr. KM. III. 88, se
snehvid; — i æventyret rød luge, stol,
hoppe, rødt sværd, Sgr. XI. 221, se gron,
50 sort; en hoj fuld af dværge med røde
hoveder og røde huer, Gr. GI. d. M. 1. 1 38, (jfr.
Z. f. M. III. 266) ; en trold med en rød lue
(s. d.), og rød troje, sts. III. 94; rød ko
kan aldrig stå bunden i bås, Kr. Sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
