Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 sa—sadde
indenskinds, -sogns, -vægs, udensogns;
overført som flertalsmærke fra fremmede
sprog eller tilfojet efter fremmed for-
billede, se folkens, kiks, slips, strips; —
i to. se bands, fandens, modens, pokkers,
påhængs, simpels, skadens, skags, skams,
stuntes, træls, vilds, værings ; i participier
:
rejsendes; — i biord, se langs, tværs;
— som forkortelse S. o: son; S. P. S.
malet på en kiste, er Soren Peders Son ; lo
i Skagen skrives Niels Thomsen : N. T. X, ;
Svend Jensen : X. J. X. ; Simon Svendsen
Simonsen X. X. X. X. ; på bjælken stod i
ældre tid skrevet begyndelsesbogstaverne
til dagenes navne S. M. T. O. T. F. L.,
dette læstes af den tysksindede svend:
Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet
leve!; så læste mesteren bagfra: lad
forbundet true, os tilhøre må Slesvig
!
Svenden læste derefter ligeledes bagfra : 20
let finder tjeneste Tyskernes mange
svende; hvorpå mesteren jog svenden
bort, idet han læste: så må Tysken
også tit foden lette (Branderup), jfr. Kr.
Alm> III. J 27. 66 ; begyndelsesbogstaverne
til de tyske dagnavne læses: Sorsn Mpt
Dotmon Detlef frøs sin snur (sts.); el.
Så må da mennesket dø for synden,
el. bagvendt: så fik djævelen magt, da
mennesket syndede, Kr. SkS. 165. 33; so
de danske ugedages begyndelsesbogstaver
læst baglænds: l,il famn tåw Oh Tita-
mans laarsæk, eller Jjil far tæj op te
m.09rs særk (Brandr.); jfr. Sgr. XI. 113;
Nordl. Sagor 15; Ons Volkl. 111. 15.5;
Gillhoff nr. 778; Wossidlo 179. 904; se
*abc, *bogstav, L. S., rigsbanktegn ; bog-
stavet forekommer i borneremser: søb
slem sur sultsn Sordn sømn Sevdr Suå
skul spis S0I9 slem sur sel-sop (vestj.) ; 40
Swåt Simon smæj-swæn slåw si søstørs
sons son; så så swåt Simon smæj swæn:
„sån smp smæj slaw slor, Sor9n smæk
mæ, snært!" (D.); Søb syq Sordn sa
søjøn Sæhij sø, søb søh sumr sole sel-
sop, Jens. 247; jfr. Kr. Borner. 106. 942 flg.,
P. Volksk. IV. 134, Urquell V. 176. 222;
æs æn -9r, en slags s-formige kager;
en s-formig kniv til at hakke rodfrugter
itu med til kvægfoder, se kål-.
sa, to. se sankt i helgennavne.
-Saba, no, se dronningen af -.
sabat, no. sahå’t (Agger); saba’t æn
hest. -»n (Vens.); = rgsm. ;
„så kam wi
om we æn kjærk, dæri wa sabåjtsda",
Kr. Molboh. 100. 317, se dag I. 170. 28 b;
„løverdag er sabatens dag", Kr. Borner.
371.13; I hdh nåk saba’t! (Vens.), spøg.:
I bestiller nok ikke noget ;
jfr. lat. sabbatum
af hebr. schabbath.
sabel, no. sabal æn sabhr (Vens.);
sabdl el. savl æn flt. savl (Søvind s.);
såbdl el. sghd æn -bhr (D.); såbdl æn
såbhr (Fjolde ;
plt. sæbel) ; = rgsm. , et
våben; „så drov^r den jen hans savl å
rej li po mi kammerat", Blich. Bindst.
;
spøgelse-hund kan ej komme forbi en
nedstukken s-, Kr. IV. 242, se stål; jfr.
sværd; htsk sabel, skal være et slavisk
ord; guld-, sølv-.
sabelgræs, no. såbdgræjs de (D.)
;
en plante, benbræk, narthecium ossifragum,
Huds.
sabelskede, no. savlske æn (Sø-
vind s.); = rgsm.
sabet, to. sabd (Røgen s.); uduelig
til arbejde (langsom?); æn s- kol, hæjst
(glds); jfr. nrsk sabba, gå langsomt.
Sachser, no. i en skæmtehistorie:
en Jyde og en Sachser stod på vagt
sammen på Piendsborg vold , en tysk prins
kom, „sprækkede dem an". Sachseren
sagde: „ich bin ein Sachser!" og fik en
krone; da Jyden så, at der var penge
at tjene, råbte han: „a ær ås9 æn
Saws9r!", Kr. IX. 96. 21; Alm. V. 92. 60,
Molboh. 64. 204; jfr. Sgr. X. 163. 447.
-sachsisk, to. se neder-.
sadde, no. s6j_ æn = flt. (Lild, Vens.,
Vejr., Mors); sdj, æn -9r (Sall.); sdj æn
sajdr (Bork. s.); såd flt. (Hvejsel); såj
el. saj flt. -ar (Andst s.); saj æn -9r
(D., Malt, Sem, N. Slesv.); sajr æn -9r
(Eggebæk); sar æn -9r (Emmerlev, Meol-
den, Rømø); sa æn sar9 (Sundev.); sajt
æn -9r (Bradr. , Fjolde, Agersk. , vistn.
Mellemsl.); græstørv med skrå kant, til
diger , møntørv osv. ; han hår fåt æn
gron saj o æ hum (Malt, vestj.); er
død ;
graw sdj te æn dijq9 (Lild s.) ; syge
horn trækkes gennem el. under en sadde,
se Dania I. 5 flg., Kr. Sagn IV. 579.03;
skjævr; jfr. digetørv, vælt; med hensyn
til formerne i Mellemslesv. , se Lyngby,
Sønderj. Sprogl. s. 40 anm. 3; oldfrisisk
såda, såtha; mnt. sode, Sch. Liibb. ; eng.
sod; se svær, tørv; grøbbel-, klit-, lyng-,
møn-, ryglings-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
