Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sand—sandbing 155
FS. 399. 81 :
— i ævont. bliver en pose
med sand bundet på pigen, sandet, der
(liysser ud, skal vise, hvor hun føres
hen, Kr. V. 344; — sno reb af sand, se
reb; Nestved skal forgå ved s-. Thiele
1. 156; jfr. Aasen, sand, isl. sandr hak., se
sande no. ; brænde-, flyve-, grå-, gulv-, hav-,
hvæde-, knyge-, kvæg-, løbe-, mur-, pikke-,
rende-, salt-, skrive-, strand-, strø-, vand-.
2. sand, no. orden, sommelig skik,
l)åde ligefrem og ironisk : jø saj i stdw9n
(Vens.), feje, gore orden; sic9n sqj 1
jér, 1 O’^ar ! do jdr 9n pæn sqj! o: en
gruelig uorden (Vens.) ; uorden, forstyr-
relse; a ska te å gér san (Lild), gore
rent i huset, ligeså Mors, Thy, Sall.,
Øland; gor san å nåwsr ; do gor em
reqtd san å 9t (Agersk.), du gor ikke ret
noget ved det, om horn, der ikke vil
spise af maden ; en, som ikke kan blive
færdig med sit arbejde; gy san i æ lå
(Thy), rydde op; „gore sand på en
seng", rede den; dær æ pæn san, grem
san, erian san (Mors), orden; do hå gow
un san flt. ? (Mors), o: svineri; „så had
hon da san 9po 9d!" så Juwst dæn gå^
hari had sult9d hans pijq ihjel (Lild s.),
så fik hun da ende på det osv. ; te sist
for fdlk dså san 9pp 96, åm dær dså
ska wæms æn mønféra øw9r dæm føst
(sts.), O: får ende på det, dør; Mb.
smiigner ordet med isl. sannr no. for-
hold, hvorpå der ikke kan udsættes noget.
3. sand, to. no. san (D., vestj., Thy,
Mors, østj., Sønderj.); saw (S.Hald); sqi
L sqj (Vens.), sidste form måske no.
;
mulig er der gæmt el oprindeligt no. i
disse former, „sandende" el. lign. sva-
rende til isl, sannindi; jfr. ældre dansk:
sand no. , se V. S. O. sandt; = rgsm.;
troværdig, rigtig, svarende til virkelig-
heden; sOfj å sæj, sandt at sige, é sqj
U9r, æn sqj histåri, også : æn sqj fåtæ’hri,
de æ håd9 wes å sqj; di ska wes sic, dæ
ska sqj sej, de skal se klart, der skal
sandt sige (Vens.); de ica ét san U9 du
sd (Søvind s.); æt san pr (Agerskov,
Bradr.); dær ær dUr 9 sqj or i he niuj
(Vens.); også kan høres: æn san skån,
kæltreti (D.); saé o sek9r ær 9t (Vejen);-
så san såm tåw o tåw æ fijr, såni a
sej9r hær (Agger) ; dæs9m de ene æ sqj,
’ se9r, så skal a hkUr oU fålå’ri å go
I
de he sté, a stor åpå (Vens.), ordspil.
eftertryk lægges på forlange, derimod
kan jeg gå frivillig ; de æ så sqj, som a
ær i søj9r få Gu (Vens.); „hun sagde,
at det var hge så sandt, som at hun
var en synder for gud", Kr. VI. 134.194;
de æ så san, som am9n i æ Icærk (vestj.)
;
san o soy (Agg.), sandt at sige; han sæJ9r
ek san, når han wed lown (Agg.) ; san ær
il hør o war lij (vestj.), sandhed er ilde
hørt og værre lidt; san ska nåk stg si
prow el. stp sæj i æ æn (vestj.); de ær
et san (Thy, vestj.), det er ikke sandt
el. sandhed; de ær ii san (Agersk.);
væn æn sæJ9r æ saé kan æn enastæj
Ian el. san må emstæj Ian (N. Slesv.),
når man taler sandhed, kan man ingen,
steder komme; el. dæn, dær sir æ san,
fær kon æn nats hærbær9 (Ang.) ; æn
skal ha æ san å æ hår o æ lown å æ
får, se Kr. Almuel. V. 108; Ja, san wa
de’ .’" så han An9rs Prins, da low Kræ
Klåst9r få ham (vestj.); han ær én bas
få sana, hotv9 dær ær er^n am! (Sø-
vind s.); alm. bifaldende udtryk nårnoget
fortælles: ja, de’ ka nåk vær san!" (D.,
vestj.); de ka gqr wær san (Mors); ind-
rommende: ja, san nåk! (D.); når en
sporger: æ de’ saé? kan svares: ja, a
dræmt i nat, te di muw9r steqt flæsk i
hin row o do slek9t æ pan! (Ølgod s.);
„de ær et san do sæjar!" — ^ær 9t da
smostiJ9n ?", ordspil med sand ; law a
såw æ poUti’, så flow æ hår san ud a
mæ! (D.); i udråb, hvor man pludselig
mindes noget: ja, da wår 9t å san, læ
wås fp æn pons! (vestj.); „hå do håwst
æ lim?" — „da wår 9t åw san! næj
de’ hår a et!" (D.); de æ sqj, a
glæmt . . . (Vens.); jfr. Aasen, sann, isl.
sannr; dag-.
sand-al, no. sanal de (Andst); al
af sammensintrede sandkorn , forskellig
fra jærnal.
sandbager, no. i en stedremse,
„Grynderup sandbagere", Kr. IX. 134. .3.57,
Sgr. XII. 143. 36S (Strandby s. f. Løgstør).
sandbakke, no. såhhak æn -9r
(Lild s.); s^jbak i best. -i flt. -bakar
(Vens.); = sandbanke.
sandbanke, no. sanhai^k æn -batik9r
(D. ; Søvind s.); = rgsm.
sandbing, no. sånbefi æn -6ej^ (Agger
;
vestj.); sé^jhey i best. -i (Vens.); rum
til sand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
