Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Sankt SOren—sanse
frem selv hos de mindre husmænd. Det
var en ægte sødmælks ost, som blev
lavet ved St. Hansdagstid, mens der endnu
„va no godt i grejst", J. Saml. X. 81
(N. Vensyssel); de gamle har altid talt
så meget om Stafensost og fastelavns
flæsk og påskeæg og pinse pandekage
og Mortens gås; Stafens ost og kage
skulde vi altid have Stafens morgen for
ikke at blive grå, Kr. VI. 274. 206-7, Al-
1
muel. IV. 115.335.37.
Sankt Soren, no. helgen, hans le-
gende, Kr. Sagn IV. 278. 12.13; hans
kilde i Ry, besøgtes hans kalenderdag,
23. Oktob., se Kr. Sagn III. 232.60-63.
327.40; samme dag skulde der sås på
Anholt, Kr. Anh. 100.240; rug sås, Kr.
Alm.2- 1. 30. 113.
Sankt Thomas no. helgennavn; i
en besværgelse: jeg lægger mig under!
St. Thomas, til den [det] at han skal
give mig tilkende, hvem jeg er beskikket
at leve med, J. Saml. IV. 1 1 9. 24, se Tho-
masdag.
Sankt Thøger, no. Aggerboerne på-
kaldte deres skytshelgen, når de skød
båden i vandet og tog deres tag efter
det opråb: „Tøger, Tøger"! Kr. VIII.
396. 729, se også Kr. Sagn I. 423. 65,
II. 308. 44: den helliges legende, hans
kors og kilde, se Kr. Sagn III. 70. 69.
207. 44. 233. 65-67 (Thy); han var hoved-
helgen n. f. Limfjorden, hans helligdom
var St. Thøgers kilde og kloster i Thy,
i hvis nærhed Vestervig kloster blomstrede
frem; mange opkaldtes efter ham [TøJ9r]
(Vens.), se Grb. 43. 8 ; Tøqdr (Ribeegn)
;
Berlingske Tid. 12. Maj 1894 nr. 108,
jfr. kors II. 273. 46 b ;
jfr. lat. Theocarus (?)
o: Gudkjær.
Sankt Tiburtius, no. helgennavn og
kalenderdag, 14. Apr. ;
, Tiburtius tø giver
bonden hø", Sgr. VII. 89. 77; årets første
dag, første sommerdag, Haz. V. 9, Amins.
VIII. 90.
Sankt Urban, no. helgendag, 25. Maj
;
regn den dag varsler ilde for året, Kr.
Alm.2- 1. 75. 44. 45.
Sankt Vitus, no. helgendag, 15. Juni
;
godt vejr den dag, godt varsel, Kr. Alm.^-
I. 75. 45, se Vitus-dans.
Sankt Wol, no. se Sankt Olesdag.
sanne, uo. sqj -9r saåc saéc (Tors-
lev s., Vens.); svinde, aftage, om hoven-
hed og svulst; bøhn wa sanc, bylden var
svundet; AA/9« sqjar (Vens.), ligeså
Rimsø, Djursl.
sannedi, udråbso. en slags bekræf-
telse: de æ samdi et san! (Mds. h.). o:
det er virkelig ikke sandt; sanøms (Ham-
mer s., Vens.).
sanni, uo. i udtr. som: go å sani
øwør 96, mæ 9d, we $6 (Mors), drive.
sans, no. sMs æn (D.); sd.js flt.
såf.js9r (Vens.); sans (Agger). — 1) =
rgsm.; han hår erien sans får 9t (D.);
hqj hg sin fæm såjs9r (Vens.); di fæm
sans9r (D.); flt. sansd el. sans9 (Søvind);
spøgende nævnes de fem sanser: mi
lowdr o mi lå^, mi hjåt o mi tåri o ål
mi tarmdr (D.) ; de kendes ikke ude på
heden, Kr. Molbohist. 79.257-58; 8 sanser,
skæmtehist., Kr. Alm. VI. 54. — 2) hu-
kommelse, besindelse; dær ær et^sn sans
ve’ ham (D.) ; haj tabt bdda så.js å samhri
(Vens.) ; fræ sans å samhri (Søvind) ;
jfr.
Aasen, sans hak., fr. sens, lat. sensus. —
3) orden, skik: ka do no gø gum sans
g dd? (vestj.).
sanse,
sans el.
uo.
sans 9r -t (D.);
sans -9r -t -t (Agger);
så,js, -9r el. sånc9r, såjst sdjst (Vens.)
;
sdns -9 -t sonst(!) (Søvind s.);
sans så9ns9 sånst så9nst (Elsted);
sans -9r -t (Angel, Valsb.);
sans -dr -t (Agersk.). —
1) være ved klar bevidsthed, fatte, for-
stå; æn hår næm ve o sans o drek, mæn
de ær et så næm o drek o sans (vestj.);
„der e mån9 no om dgw, dedé wd hwec9n
trow de hæhr 6nc, som di ene ka såjs"
,
Grb. 125. 44; dh wa il ujan jén téy å
gøJ9, mæn dé ku hafi il sdns; ka du ii
sb’hs å kom å hjHp mé (Søvind s.), for-
stå, have omløb nok til; han ku hwær-
k9n siJ9 æUr sans, ku et sans o go hjæm
(Andst.); han hwærk9n sans9r hæU sam-
l9r (Agger), er åndsfraværende; haj ka
hwic9n så.js hkh sam9l (Vens.); jeg san-
sede at komme væk (Ang.), passede mit
snit. — 2) huske, han såhs9r et gåt (D.);
a såns9r »t et læri9r (Lindk.); æ sansør
em teri (Agersk.), husker intet; ligeså
Sall. — 3) i en stor mængde forbindelser
betyder ordet at se til, sysle med, bringe
i orden, så bruges formen saés; saés
mæ nåw9t (D.), smånysle med det; vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
