Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 satte—save
Wårend I. 420, Arnås. I. 448, Wuttke
nr. 244, Z. f. M. IV. 123, Scheible, Kloster
III. 492, Jahn, Zauberwesen s. 60, Urquell
I. 70. 71, Veckenstedt, Volksk. II. 203,
Ndl. Volksk. I. 239, P. Volksk. III. 26, VI.
155, IX. 1 1 1, Weinh. Volksk. V. 37 anm.,
VIII. 60, IX. 374, Meyer Bad. 377, Arner.
Folkl.VII.il 3, Rivistal. 409. 649, II. 154,
Hazlitt-Brand II. 138, Gaidoz, La rage 194,
Folkl. Journ. V. 196, Mélus. IV. 253, IX. lo
sav-alk, no. sawalk æn (Sundev.);
= savjærn.
savarm, no. sawarm æn -arm (N.
Slesv.); savens sidestykker, der skilles ad
ved , bjælken"; igennem armene er sav-
bladet fæstet ved „dokkerne".
savblad, no. sawhlå æn [-hlåsr]
(Thy); sawblaj æn -blai (N. Slesv.); —
rgsm.
savbuk, no. sawhok æn -bok (Andst h.);
1 30, Krauss Sreca 1 5 1
, R. Kohler slutter sin
fremstilling Kl. Schr. III. 564, med den
bemærkning, at efter hans mening hidtil
intet er oplyst uden det ene, at sator,
tenet, opera, rotas er latinske ord, arepo
ulatinsk og hidtil uforklarligt; en af
stjærnefolkene nævnes Sator, Ndl. Volksk.
I. 239; jfr. Dieterich, ABC Denkmåler,
Rheinisch. Mus. 65 (1901) s. 77 flg., „trylle-
remser af bogstaver".
= rgsm.
savdrav, no. begyndelsen til et ove^
måde alm. jysk bornerim
:
saw dratp mussmaw,
fi skæhri om æ daw,
tåw te øl o tåw te mad,
så gor ål wå skæhridr ad (Andst)!
man sætter barnet på skrævs over knæet,
tager det i begge hænder og trækker
20 vekslende hænderne frem og tilbage som
satte, uo. sat -9r (D.), mætte ; de
satør gåt.
sauce, no. se sovs.
sav, no. se sagn.
1. sav, no. sqw æn -9r (D., Fjolde);
flt. -9 (Søvind s.); saw æn -9r (Thy,
Lyne s. , N. Slesv. , Bradr.) ; sayj æn
best. -9n flt. saw (Vens.) ; saw huk. best.
-9n flt. -9r (Tved). — 1) = rgsm.; et
redskab til at sønderdele træ med ; ved so
skovtyveri bandtes uldne klude, der slæ-
bede på saven, om stammen for at
dæmpe savens lyd, Kr. Almuel. II. 154.359,
IV. 19. 38; da arbejderne får simpel kost,
siger saven: ,su-ure væ-ælling!", da de
fik bedre: „flæsk og kål og brændevin
til"! Kr. IX. 86.76; sav, som arbejder ved
trolddom i ævent. , se Sgr. VI. 117, Kr.
Æv. s. 26, jfr. redskab; gåde: jeg har
ingen fødder og dog må jeg gå frem og« 98 sign J. K. 43. 10-11. 308. 6, Ons Volksl.
ved bevægelsen af en sav og synger:
draw æ saw i fjbwtøn daw,
vi ska graw tord få Påwl i Skaw,
ti skæhri om æ daw; tdw te øl o
tdw te brø,
tdw te uh fæst9mø,
tdw te o put i task9n,
o tdw te brænvinsflaskøn (vestj.);
eller
:
saw å drqw,
å fjowt9n næt9r å fæmtan daw,
å hamp å hor,
å wdst å smor,
å søl å gul,
å poy9n ful,
en gow9 påt 61 d liU yto9lawt9n
(Søvind s.)
;
jfr. Sgr.VIII.203.826, Kr. Borner. 26. 52 flg.
et tilsvarende rim i Ditm., se Urdsbr. II.
tilbage; jeg har ingen mund og dog
bider jeg med mine tænder; jeg forår-
sager splid og trætte på én gang; i alt
dette må jeg lade mig føre frem af
andre, thi jeg har ingen ojne (Mors). —
2) på væverstolen kaldes et tandhjul sav,
hvori en klinke, pal, griber ind, for at
hindre underløberen (s. d.), i at gå til-
bage; isl. sog; mnt. sage, Sch. Liibb.,
htsk såge ; se lakkisavmand ; bue-, bul-, fod-, so
fok-, grad-, hånd-, klov-, kløve-, lad-, lang-,
ramme-, skjørt-, skot-, skov-, stik-, sveif-,
åle-.
2. sav, no. saw de (Thy); savsmul.
IX. 136 ned., Urquell V. 277.
1. save, uo.
sqw -9r -9t saw9t (D.) ; sq (Fanø)
;
saw -9r -ød (Agger)
;
saw -9r saw9 saw9 (Vens.);
sqw, sqw9 el. saw9, sqwt sqwt (Sø-
vind s.);
sqw saw9 sqwt sqwt (Elsted);
saw -ør, sawøt el. sqi, sawøt el. sqi
(Agersk.)
;
saw -ør sqi sai (Bradr.);
= rgsm.; bruge sav; gore en savende
bevægelse ; saw mæ tæm9n i hestens mund
(Vens.); køre langsomt (Agger); i et rim,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
