Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 sejre —seks
sejre, uo. skjr, -9r el. sijr, -9 el. sljr,
-9 el. skjr (Vens.); = rgsm.; låneord.
sejrsskjorte, no. seisskbwi best. -9n
(Vens.) ; fosterhinden, hvormed born under
en hurtig forløsning kan fødes til verden
;
et mske, der fødes i en sejrsskjorte kan
ikke drukne ; sådanne born skal blive store
karle i verden, mægtige, få meget at råde
over, Kr. IV. 347. 18, Thiele, Overtro nr.
gå som i en døs el. rus; hqj gor dlt9r
å séjs9r.
2. sejse, uo. sæjs -9r -9d (Agger);
beslå sejl, se sejsing.
sejsel, no. se sejser.
sejser, no. sejsdl æn -9r (Djursl.);
séjs9r æn best. séjs9n flt. -ar (Vens., Thy,
Sall., Lild s., Lysg. h.); sæjs9r el. sæjsjar
æn (Mors) ; ses9r æn -9r (Sal, Ginding h.)
;
387; den bringer lykke, gor usårlig foriom^?- æn -9r (Fanø); enhver lille saks i
stål og bly, men ej for sølvknapper, og
skal følge ejeren i graven, J. K. 406. 38
se også Sgr. IV. 130.334, VIII. 88.250
Kr. Sagn II. 295. 194, 325. 309; „sejr" VI
275.90.95; Jykkeskjorte", Kr. Sagn VII
418, gor skudfast; forestillingen om denne
hindes mærkelige egenskaber er kendt
vide kredse, se Folkevennen VIII. 471.54
Liebr. Volksk. 324.89 (Norge); ^sigrhuva"
Nicolaiss. Nordl. II. 56, III. 9 ;
„segershatta*
Wigstr. I. 230, Rååf I. 117, Amins. IV. 84
VI. 98 ;
, sigurkufl " , Arnås. 1. 35 1 .355 anm.
607, Finn Magnuss. Eddalære IV. 140 flg.
Grimm, Myth. 828. 1052 anm.; Wuttke
regist. under gliickshaube, Ndl. Volksk. VII
178. 3, Ons Volksl. IV. 12. 13, Suffolk Folkl
11. 21, Leicest. Folkl. 62, Hazlitt III. 139
Krauss, Sreca s. 20. 158; „camicia", Pitré
Archivio III. 325. 22, Magyar Tales 120
378, Z. f. M. IV. 260, Andree Parall. I. 81
Urquell I. 133.6 (Samland), 1.2-8 (Slov
aker), Strackerj. I. 94. 127, Z. f. M. IV. 3.33
(Schweiz), Aubrey, Remains s. 113, W^
Gregor s. 25, Henderson s. 22, Folkl
Record IV. 105 (Engl, Skotl., Irland)
Folkl. Journ.VI. 93 (Washington), VII. 105
(Mordviner).
sejrsten, no. bruges som middel til
at åbenbare kvinders utroskab, se J. Saml
modsætning til de storre, især uldsakse;
„sejsere", et slags leer på Anholt, Kr.
Anholt 101.241; jfr. eng. scissors flt., fr.
ciseaux, lat. cisorium, skærende instru-
ment; skrædder-.
sejsing, no. sæjs9ti æn -9r (Agger);
tovende, som bruges til at beslå sejlene,
med en splidset løkke på enden, jfr. eng.
seizing, et reb, som griber.
sejst, talo. se sjette.
sejsten, to. se seksten.
sejstål, no. sejstol de glds (Thy);
itk. (Vens.); smeddejærn, se hårdstål.
sejt, no. uo. se sigte og smstn.
sejtorre, uo. nf. nt. ft. skjtér tf. shjthr
(Vens.) ; de ska sitqr9s (Fjends h.), torres
langsomt.
sek, no. se sig no. ; uo. se sikke, synke.
sek, no. sek (S. Sams); navn til en
30 hvilkensomhelst fremmed hund, når man
kalder på den, jfr. se, *passi; nummer
én i legen: at spille klink, J. S. VIII. 274
(Århus).
sekkenik, no. sek9nrk æn (Sundev.)
;
en langsom person.
seks, talo.. seks (Vens.) ; séqs (Lild s.)
;
sæjs (D. , vistn. alm. Norre- og Sønder
Jyll.) ; seks (Søvind s.) ; sæis de gi., sæjs
de unge (Agger) ; sæjs (Fjolde) ; = rgsm.
IV. 158.129, jfr. Grundtvig, Løsningstenen 40 r« seks (Vens.); æn sæjs9 syw kyJ9r (D.),
s. 101 flg.; en tropisk frugt, Peters. Nord.
Gudetro s. 87 anm., se Hmhb Anthol. I.
343, V^einh. Volksk. II. 14, Antikv. Tidsskr.
1849-51 s. 205, Runa m.59anm.; i sa-
gaerne: sten, som bringer sejr, se Rafn
N. Fort. IL 352, Thorst., Vikingss. S. kap.
16; sts. m. 52. 132, Didr. Berns S. kap.
25. 96; jfr. GML. III. 22, „battle stone"
(keltisk), se sigrsteinn Fritzn.^-
sejs, to. se seks.
sejs, no. sæjs æn best. -9n (Vens.);
i udtr. :
gg mæ æn sæfs o (Malt, Agger,
Vens.) ; en rus ; V. S. O. seits.
1. sejse, uo. sé/s -er -t -t (Vens.);
seks el. syv; séqs héUr halsæ’t tom hre
(Lild s.); de æ néj dæ ka sæj sæjs å
jæn (Mors), noget, der kan sige seks og
en, o : solidt, dygtigt ;
jfr. A. D. Jorgensen
Afh. II. 483 (Ambr. Stub) ; now9J de ka séj
seks i lyws awt9n (Søvind s.), o: noget
ypperligt; vistnok udtr. fra tærningspillet,
jfr. „gå som sex", Amins. VI. 77, o: let;
det hojeste kast, se Werlauf Antegn, s. 417,
50 V. S. O. under sex ; smstn. séksdåMt;
sékskdAc æn, -kånc9 to. séksds, seksårs
(Vens.), se sjette; fiskerne i Risgård Bredn.
nævner tallet 6 i deres fangst : , Ma Runsel
"
el. „hør og blår"; se Kr. Almuel. V. 39
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
