Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 sildeskjæl—Sille
ej feber det år, se Kr. IV. 361. 154, Sgr.
VIII. 117.503; ellers skal sildesjælen kaste.s
op på loftet, så den bliver hængende, med
de ord: „alle sjæle skal til himmerig!"
somme siger, at sjælen skal kastes bag-
fra og frem op over ens hoved, så den
bliver hængende under loftet, Sgr. VII.
96.84, Kr. Sagn IV. 621.63, så får man
det år ej feber; spiser man den, får man
koldfeber, se J. K. 219. 231. 232. 234, Kr. lo
IV. 361. 153, 396. 535, Sgr. VIII. 47. 84,
Kr. Sagn IV. 625.25; den kaldtes „kolden",
J. Saml.^- 1. 53 ; falder sjælen ned fra loftet,
dor man for året er omme, J. K. 220. 235,
jfr. Wuttke nr. 75; spiser man en silde-
sjæl idet man tænker på et mske, vil
man altid komme til at tænke på den
samme, når man spiser sild, JK. 220. 233
;
se sildemand.
sildeskjæl, no. silslcU et — flt. (Sø- 20
vind s.); = rgsm.
sildestime, no. selstijm æn -ør (Ag-
ger) ;
= rgsra.
sildestreng, no. sildens svomme-
hlære, Kr. Alm.^- 1. 138. 73, se sund.
sildevåd, no. selumj æn (Mors, Ag-
ger); våd til sildefangst; „hænge silde-
våddet ud" tim., Kr. Ordspr. s. 278, o:
sætte undermunden ud som den, der er
fornærmet.
sildevådskarl, no. de karle, der er
beskæftigede ved sildefiskeriet ved Salling-
sund, J. Saml. VIII. 182.
silding, no. seUri æn -9r (Agger,
Lild s.); også: selrdfi (Mors); brisling,
den uægte ansjos; jfr. 2. sil, småsild.
silke, no. silkd de (D.); selki de
(Vens.) ; selki hest. selkiøt (Søvind, Røgen
;
Agger); sihk de (Ang.); = rgsm.; e selki
klej (Vens.); de ska han et spiå silkd ve*^
(D.), O: blive rig af; selkihon (Søvind);
silkdhgn (D.) ; selkihat, selkitrg (Søv. s.)
;
silkspapi’r (D.); selkdluw æn, silkelue;
selkødamaskøs tréj æn (Lild s.); de gi.
mener, at silke, båret på det blotte le-
geme kan døve slag, og de fortæller ofte
om soldater, der i ældre tid måtte løbe
spidsrod, at de frelste sig ved at lægge et
silketørklæde und. linnedet, J.K. 411. 1365;
i æventyret belægges vejen med silke og »o
flojel el. skarlagen for at kende den rette,
Kr.V. 199, Vil. 149, jfr. Segerst. 56; prin-
sessen, som er forvandlet til en dukke
silke, skal findes, Gr. Æv. II. 11; på frost-
sår bindes et tobaksblad med silke, Kr.
Sagn IV. 591.92; „spinde silke" en borne-
leg. Bornene står i en lang kæde, 1. 2.
3. 4. 5. osv. holdende hinanden i hånden;
1, går under armene på 2. 3., dernæst
I. 2. under armene på 3. 4. osv. til alle
har været rundt, så holder 1. 2. hinanden
i hænderne, alle de andre løber rundt
om denne kærne, stadig holdende hin-
anden i hænderne til de danner en stor
klump, som tilsidst væltes el. rulles op
igen, Sgr. V. 13.6; jfr. Aasen silke, isl.
silki itk., eng. silk, henføres til lat. Sericum,
Serisk (kinesisk) stof; halv-.
silkeblomst, no. J.T. 136. 317. 356,
en plante, trevlekrone, lychnis flos cu-
culi L. (vestj.).
silkekjole, no. silkdhowl æn -Icohr
(D.); — rgsm.; i slutn. af æventyret: jeg
rev i skoven min silkekjole, så måtte
jeg gå i mine ralter og pjalter hjem, Kr.
VII. 256, se glarsko.
silkeklud, no. silkdklud æn -klud
(D.); silketørklæde.
silkeklæde, no. [selkiklæ et -klærø]
(Skanderborg egn); selkøkle æn -9r (Lild s.);
= rgsm.; „to selkiklærre te å ta bregen-
freet i", Jyd. I. 11.2; selkøkledr, te å stap
åpr, åm hals (Lild s.).
silkekor, no. silkskumr de (D.); silke-
tråd, som bruges til at sy knaphuller med.
silkesærk, no. Bispen i Ribe . . . han
gav hans datter en s-, var femten fajem
vid", Kr. SkV. 17. 1; se Maries-.
silketråd, no. silkatro æn -troør (D.)
;
= rgsm.; med en, især rød (s. d.), s-,
ført gennem tunge el. næse på genfærd,
trækkes dette bort, se Kr. VIII. 253, Sagn
II. 129. 11, IV. 177 ned. 155. 547, 193 øv.,
V. 138. 537. 158. 607-8. 211. 766. 224.
306. 67. 335. 73. 354, jfr. Kr. IV. 159
sytråd; rød, overklippet s- varsler gen-
færds komme, Krist. Sagn IV. 264. 66,
se lås; i ridderviserne har ridderne s-
om hjælm, se henv,, Grimm RA. 182 flg.,
tråd ;
jfr. s- gennem hgs hånd , el. med
knuder, hvori sygdom er bunden. Persens
II. 164. 193.
silketoj, no. selkitow de (Søv. s.)
;
selkitøiv (Agger); silkøtoj (D.); = rgsm.
Sille, no. Sih (Vens.); Sili (Agger);
forkortelse af Gæcilie, se Sidsel; hendes
mand kaldes: Sille-Jens Peder, el. fSih-
mqj], se Sgr. X. 1 76.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
