Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sjover—sjæl 113
sjow ve æ haw, ve æn skiv (Holmsl. kl.).
— 2) være med i larmende lystighed,
oftest i slet betydn. : sjåw mæ æ piqdr
(vestj.); »sjow å spell, it bestell, helst
ow ålt vi vel*, Tkj. II. 73; jfr. Aasen
sjau no., sjaua uo., holl.
sjover, no. sjhwdr i hest. -i flt. -dr
(Vens.); sjåmr æn -»r (Agger, vestj.);
sjaw9 -r9 (Åbenrå) ; løs arbejder, se sjove
;
også en laset person el. en lystig fætter ; lo
på grænsen af Sønderj. var sjow9r9 det
tekniske udtryk for smuglerne (D., Malt h.),
der bar toldpligtige varer over kongeåen
el. grænsen, jfr. Kr. Almuel. V. 66. 181.
70. 190, Fb. Bondel. s. 217; jfr. holl.
^sjouwer", lastråger.
sjovlig, to. sjawh (Åbenrå); mor-
som; u, vo han æ sj-! o, hvor han er
morsom.
sjue, uo.
sju -dr -9t (Sem, Andst, Sundev.);
sjuj -dr -dt (Bradr.);
sjyw Kok; syw -ar -9^ (Agersk., vests!.);
råbe sju for at kyse kreaturer (Sem)
;
huje, skrige, hvine, gore stoj ved ulyde;
jfr. Aasen sjua; sjuskrige.
sjuen, talo. se syvende.
sjulleret, to. sjuhrd (Ang.); sjusket.
sjunge, uo. i ordspr. : lisom di gamdl
di sju^dr, så tuwddr djær oipr (Mors) ; so
vistn. sj., jfr. kvæde, synge.
1. sjuske, uo.
sjusk -9r -9t (D.) ; ft. tf. -9 (Vens.)
;
sjowsk -9r -9d (Agger);
~ rgsm.
2. sjuske, no. sjusk æn (D.); sjow-
sk9r (Agger) ; en uordentlig person, mest
kvinde.
sjuskeri, no. sjusk9rri de (D.); sju-
sk9rrc de (Vens.) ; sjotcskdri’j (Agger) ; 40
— rgsm.
sjusket, to. sjusk9 (D.) ; = rgsm.
sjuskevorn, to. sjoskiworn (Sall.);
sjusket.
sjuskeværk, no. sjowskwærk de
(Agger); sjuskeri.
sju-skrige, uo.
sjujskrik -skrik9r -skredk (Bradr.);
sjuskrik (Sundev.); sywskriq (vestsl.);
tudskråle, skrige hojt af bedrøvelse eller so
smærte.
sjyve, uo. se sjue.
sjægt, no. sjkqt æn -9r (Lild s.);
skhkt æn best. -9n flt. -dr (Vens.); jolle.
lille båd; dæh æ dæ køl dJ9r fræ 69^ jht
æn d te ddn aj9n, dæn æ Id^ å smal
å snar jens i buw9 æmr (Lild); jfr.
Aasen skjekta.
sjækkert, no. sjæk9rt æn (Skanderb.);
kramsfugl; jfr. Sgr. III. 158. 885.
sjæl, steo. se selv.
sjæl, no. sjæl sj. og kun i enkelte for-
bindelser (østj., vestj.); best. sjæhn flt. s/æZ
(Vens.) ; sidl (Fjends), se Dania II. 32. — 1)
=; rgsm.; dær wår et æn ldw9h sjæl
hjæm (D.); ek æn sjæl, ek een mu9rs
sjæl (Agger); når en har gjort en en
tjeneste, kan man sige spøgende : do ær
æn sød sjæl i æn træsk9hæl, el. æn ærli
sjæl i æn par gam9l træsk9r (D.) ; som
en spøgende taksigelse: „gud gled’ di
sjæl i en træskohæl, å di nyr’ i en ko-
tyr’ å di hjat’ i en koblat! (Mors); gi
wår hær håd hans sjæl o a’ hans pæri,
så toå vi beQ9 fåsø’rst (vestj.) ; omt udtr.
om born: dæn lih sjæl (Søv. s.); ,føst
a no vil fejst mi søde sjæl, så drikke vi
te likjøv uos en pæl". And. Frieri; i eder:
-sæl, -sel, -sæl; de æ min sæl å sqjhjé
wes; do ska tnæns9l ene jér uk o 9, o:
bryde dig derom; de æ mensæl løtpn, do
se9r (Vens.)^ se min-, vorsjæl; når det
regner (III. 32. 53) under solskin, kommer
en bådsmands sjæl til himmerig, se Thiele
Overtro nr. 74; æventyr: hvordan Stef-
fens sjæl kom i himmerig, J. K. Ævent.
I. 112, jfr. Arnås. II. 39 ; den tossede dreng
skal sige :
„ gud glæder sjæle
!
" , Sgr. XI. 1 93,
Kr.Æv. III. 241, se 4. glæde; Registr. 109;
hvoraf mskesjæl er gjort, dens sæde i
blodet, hvad der bliver af den, når den
skilles fra kroppen, Lucid. 30. 31. 55;
strid mellem legeme og s-, jfr. DgF. III.
902. a ; kamp om s-, fanden fortrækker,
Kr. IV. 344. 442; Sagn II. 316. 271, Arnås.
I. 502. 505. 520. 580-581, Gav. War. I.
363, Rochh. D GI. I. 169; „sjælebad"
gives indbudte gæster, se Fritzn.^- sålubaS
;
„sjæleringning" for at hjælpe døende mod
djævel, Thiele Overtro nr. 678, Gav. Wår.
I. 457; udbredt er forestillingen at vin-
duer el. dor skal lukkes op, også i Dan-
mark, for at sjælen kan slippe ud, når
et mske dør; ligger hekse, også andre
msker, for døden, løftes en møntørv, Kr.
VI. 1 96. 268, se heks 1. 582. 15 ; på Isl. tages
blæren, der i stedet for glas lukker vin-
duesåbningen, fra, se Liebr.Volksk. 37 1 . 31,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
