Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 skarnbøddel —skarp
FS. 26.03, hvorfor? — den første man ser,
putter man i munden for at undgå
tandpine, Kr. Sagn IV, 622.86; Molboen
spiser sk-r og tror, det er rævlinger,
slåen, sortbær, Kr. Molboh. 15,45-8; se
skjælbasse, torbist; en dynge sk-r er
ellefolks penge, der soles, Kr. III, 35. 46,
Sagn I, 174.34.35, 368 03; troldmand i
sk-s ham, Kr. Sagn VII. 22.77; når sk-
flyver om aften, bestiller den godt vejr
og høstfolk, flyver den om morgenen,
varsler den regn, Sgr. VIII. 1 10. 480 (Loll.)
;
gåde: hvad er det, der bærer kirken på
hovedet? Sgr, II, 43. 267. IX, 91.270, Fb.
Fr. H, s. 148.72, el. æ hus o æ røk’f
Sgr. VI, 51, 469; se skjælbasse, -bider, —
2) i sTcånbasi (Vens.), skældsord, om en
dreng, som altid er på spil, en mand,
der gor slette streger.
skarnbøddel, no. skånhøddl æn
(Mds. h,); = skarnbasse, o: en som bød-
ler (s. d.) med skarnet.
skarnbåre, no. skanhor æn -hår9
(Elsted) ; hjulbør til at køre gødning jfr.
Kr. Alm. IV, lUanm.
skarneri, no, skåndri’ de (Tvilum s,,
Gjern h.); underjordiske og deres færd,
Kr. Sagn 1. 130.494, 349.35, se skidteri.
skarnkvatte, no, skånkwai æn (N,
Sams); en blegn.
skarnplade, no, skånplåd æn (Lb,);
plade, som forhindrer snavs fra at komme
ind i navet på hjulet,
skarns, to. skånsij}., Andst, Elst.): skås
(Vejr,, Mors, Thy, Agger); skarns (Bradr.);
skans (Agersk,) ; styg, slem, æn skås knæjt
(Thy); æn støk skåns knæjt (Andst); på
spørgsmålet : hur æ do fræ? kan svares:
fræ Skræ, dær hur al di anø skånsknæjt
æ fræ! Kr. Ordspr. s. 505; et skågns^
mimsk (S, Hald); „di mint de di ku
lisewal teji falk djæ søJ9r som préjsti,
å dnc skpns snak", Grb. 195. 3, de mente,
de kunde ligesåvel tilgive folk deres synder
som præsten og andet styg snak; „skdns
jan9ti’^, Grh. 69. 82, skarns gerning; skåns
falk (vestj.), slette msker, jfr, J, Saml.^-
I, 47 (Vens.); han el. de æ skans (Agersk.),
dur ikke ; han æ skarns (Bradr.), upas-
selig; æ har æ så skås (Agger), hornene
er så syge; å wær skån néjan orn
(N. Sams.), o: have brok; ham tot, de
va skaøns får æ vudn (Ang.), ham tyktes,
det var skadeligt for vognen ; de æ ska9ns
mæ æ hamr (Ang.), o: havren står må-
delig; ordet er ejeform af skarn.
skarnsstreg, no. skårstreq9r flt.
(Lild s.) ; skdnsstreq i (Vens.) ; = skarns-
stykke.
skarnsstykke, no, skdnstøk et -9
(Røgen); skånsstøk æn -9r (D., vestj.);
skåsstøk æn -9r (Agger); slette streger;
ful a skåsstøkar (Agger), i mildere be-
lotydn.: fuld af optojer; ligeså; „a hå wal
fåtent å fo et kon klø få skånstik, som
baslet fåtold et". And. Begr., jeg har vel
fortjent at få en smule bank for skarns-
stykker, som (bogen om) barselet ikke
fortalte.
skarntorre, no. skantor9 æn -r
(Valsb.) ; skarntor9 (Bradr.) ; sarn- eller
skarntor -tor9r (Fjolde) ; = skarnbasse
;
gåde: værn ka bær æ kirk å æ hoi?
20 (Valsb.), se Grimm, Myth.^-656, torre.
skarntyde, no. skanty æn (Søv. s.)
;
skåntu æn -9r (Vens.); skåntyw de (S.
Sams); skantyr æn -tyr9r, også: skantoj
pr (Agersk.) ; skqntyr9 (Sundev.) ; fælles-
navn til flere skærmplanter ; vild kommen,
anthriscus silvestris (Hoffm. , Sundeved,
Ålborg, alm.); „skåntider" flt. (N.Sams.),
J, T. 22, 284 ;
gifttyde, cicuta virosa L.
(Ålb.), J. T. 60; plettet skarntyde, conium
30 maculatum L., J. T. 62, se gift-, vild-,
skarnvogn, no. skånun æn (Læsø);
trillebør.
skarnvorn, to. skånworn (Vens.);
skånwon (Støvr. , D.) ; skanwdn (Søv. s..
Malt, Andst, Sem, vestslesv. , Agerskov)
;
= rgsm.; en person, som vil gore ondt,
i skånworn knæc (Vens.); dog synes
ordet også i Vens. at kunne betyde
:
skødesløs.
skarnvornhed , no. skanwonhiisd
(Brørup s., Plougstrup); skånwonhii9d (D.);
= rgsm. ; dog også i mildere betydn.
:
n(Br dær et æ skanwonhifad ve hun o
dræti, så æ dær aUr moi ve 9m (Malt).
skarnvrovl, no. = skarnbasse (Ang.);
se vrovl,
skarp, to, skarp flt, skarp (D,, Ag-
ger) ; flt, skarp (Søvind s.) ; comp. skarpør,
sup. skarpdst (Vens.) ; = rgsm, ; æ di
åoknyw skarp? (vestj.); skyd mæ skarp
(Agger); , Niels græe ret rele få Buil,
skjont hun wa skarp som den 11. Fe-
bruari", Yuelb. 24, o: hvas i tale og
færd; æn skarp ggr, skarp jowr (vestj.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
