Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 skid—skidden
når noget er bleven opdaget og man
mener, at det er bedst at lade stå til;
han gor æn skid te æn tårdnskral (vestj.)
;
el. hqj ka td i skic å jér én saUm å
(Vens.), o: gore stort af lidt; hwcem dær
dør a trus9l, ska vækds å’p mæ skid
(vestj.); a ka et slp ham æn skid tsmåd
(vestj.), siges om en, der er særdeles
vanskelig; så, no æ dæn skid slamn!
(D;); no æ dc^j skic slam! (Vens.), o:io
nu er det arbejde gjort; vi b9h6tc9r et
o ten ^^^ f^’"’ ^^ skid, sålæ’y vi sjæl
ka sig 9n (vestj.), o: tigge ham om en
tjeneste; dér æ nåk i skic godn i klæm
el. béw9st i ham (Vens.), om den ind-
bildte syge; æn skid i æ sæti æ lisd
guw9 som æn klyn omr æ kakdhn (D.)
;
å, ve do et hå øn skid i æn bah wan,
så ka do fo bov^lsop ! (vestj.), afvisende
svar til barn; „å, ve do et hå »n stumno
skid! de æ de bæst a’ ka fo!" sagde
konen, da manden ej vilde have ærter
(D.); skij æ skatfric (Vens.), jfr. tanke;
A. : „no komsr a igæ’n!" — B. : „så æ
do bæjdr en æn skid, dæn komdr aUr
i^æ-n !", Kr. Ordspr. s. 540 (vestj.); „Skid!"
så Kår mæn, di sked Kårhålm hæn, Kr.
IX. 115.244, en mand fra Kåre tabte
skødet til Karholm i Randers fjord, mens
han forrettede sin nødtørft; „Håp! —
skid, klåshui! si, hwåda’n do k^dr!"
sagde manden fra Gjelballe til den slette
kusk, Kr. IX. 115 nr. 245; å skid, wel
do et hå 9n lust da! mæ å mi baar wi
hår æt 9n hidl tråwful, Kr. Alm. VI. 214,
nemlig af pølseindmad; „a tager den sk-
på, madammen slog!" Kr. KT. 211.42;
skij wal, hons ær 9 så, ne de kom9 te
støc9? — fan9m9 e9nteti’, skij, tene a;
skij mæ de’; å skij, o: pyt! „å skij, ta*«
9 bé å talæ’rk9n!" so kwon; de fæk a
ene no hel å, møn to skij wal, så ka 9
go her ina’n gåfi (Vens.); å skid! å skid
mæ dæj! (vestj.); ski mæ de! (Søvind),
o : blæse være med det ! å skir, slå et i
di hals! skir å lort, slå 9t i æ hals!
(N. Slesv.) , når en skal nødes til at
drikke, o : gor ingen ophævelser : drik
!
jær pas æ 9n skir om, Kr. Almuel. VI.
217. 511 (vestslesv.), o: eder bryder jeg o«
mig ikke om at gore undskyldninger for;
,du slog en skid!" — den døve svarer:
„a troede, det var en fis", Kr. Alm. VI.
214.496; i en remse: 12 fise til en skid,
12 skide til en lort, ^Kr. Dyrefabl. 212. 568;
— mulkt på at slå en sk- i julestue,
J. Saml. V. 249. 7 ; mand slår sk- til god-
nat, Kr. Alm. VI. 218. 513; kvinde hver
gang hun taler, straf, Gering II. 18;
troldkvinde, da hun hører kirkeklokke,
Arnås. I. 191 ; for at dræbe mand, Arnås.
I. 180; djævelens stinker, P. Volksk. IV.
162; famn ræfic æt9r i skic ijæ’m9l
a.t9n cérkdsown, m9n hqj kunc ji i mir
9 jet rap, å de wa, da dæJ fléw uk
(Vens.) ; djævelen kan ikke samle en sk-,
se fjært, jfr. Jahn S. 120, Kuhn N. S. 304
;
ved skattegravning høres hone el. hane
at slå en sk-, Krist. Sagn I. 369. 04,
371. 13-16.32.47; jfr. Germania (1884)
s. 243: Liebrecht „Der Wind in der
Dichtung u. auch anderswo", sign Du
Gange bombus; Tr. pop. VI. 216; jfr.
Aasen skit hak. fjært, htsk schiss; se
dram, due, fis, fjært, 1. fort, kartotfel,
kridt, lam 1, madmoder, maske, pertent-
lig, skat, stork, vind; *dinkel-, tynde-
skide; hel-, knub-, ko-, rende-, rumle-,
ræve-, spille-, storke-, stude-; fremdeles
i en stor mængde smstn., sidste del, og
som sikkert alle er nedsættende; se
hvirme-, pibe-, pirme-, pjatte-, pjæbe-,
stræbe-.
skidager, no. skijaq9r i (Vens.);
skijdaq9r el. åq9r (Agger) ; skidåq9r æn
(vestj.); skidaq9r (S. Hald); en, som
kører med snavs, o : en slet person
;
„ka I skijaq9r sil cér hær åwæj?" Grb.
69. 70, kan I sk- selv køre den (hende)
af vejen ; hqj ær i skijaq9r frå de jén
æ^j å te de nan (Vens.).
skidden, to. skid9n fit. skidøn (D.,
vestj.); skiøn (Søvind s.); skijan itk. -t
flt. shijøn (Sams) ; skirøn flt. skiran (Søn-
derj.); = rgsm.; skid9n hin9r (D.); så
skid9n som æn sdw (Malt); så skid9n, te
æn ka slo hin åp o æn pwotdar el. åp
imod æn vek, så blyw9r hun sedøh (D.);
el. te æn gidør et rør ve’ hin mæ æn
ilklæm (vestj.); æ byk æ skid9n (D.), o:
fuldt af ukrudt; skid9n tålør te mådølø
ren (Mors), den skidne kalder på (irette-
sætter) den mådelig rene; æ so9l gær
skirin ne9 (Sundev,), o: solen går ned
med gule og røde skyer; æn slem skid9n
væjr (D.), regnfuldt vejr; hun æ hldw9n
skid9n ve’ ham (D.), o: frugtsommelig;
i de skir9n (Valsb.), er de, som i legen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
