Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 skidtelig—skidtværk
gror æ pæti el. di samhr pæti i æ skit
(D.), o: samler penge ved deres skiden-
færdige husvæsen; I Moinpør jær sarnal
i fåre’n9ti9r o skit o moq, te de æ gråw
o tærfjc o! (Vejen); skit, hwa ka dh kast!
(Søvind s.), o: pokker med det, hvad
kan det koste? fortælling om: så lidt
skidt i maden, som mulig, Kr. Almuel.
III. 79. 281-82, III.^ 29.08, jfr. s. 49, SkS.
137; „med skidtet fordrev jeg rotter og
mus", Kr. SkV, 44. 12. — 2) en slet per-
son; de ær æn skit i ham (D.); nær skit
komør te ær, så wed di et, hwar di wel
wær (Mors) ; skit ær åltisr væst (D.)
;
æn ska sæt skit høt o et sij9 te 9t (vestj.)
;
håd skit et tål, wå skit et hldw9n nown
(vestj.), det var altsammen skidt, ligesom
Vindum-Overgårds folk, Sgr. III. 41.90; æ
skit hryddr ålti æ toj (vestj.), vistn. en
tvetydighed mellem 1, snavs, 2. klodset,;
dårlig person får arbejdstøjet i stykker;
jfr. arrig 3; „de æ skit tesa’m9ls!" så
æ dræri åm hans får o muw9r (Thy);
de bet9 skit! om et barn; de ær é støc
skit! et slet kvindfolk (Vens.); — 3)
spøgeri, genfærd (vestj.); det var vel
ikke andet end . . . skidt; BjQrnshoj, den
var der virkelig skidt ved, Kr. IV. 3; jeg
er så kjed af at være skidt, efter at jeg
er død, Kr. VII. 111, o: blive til et gen-
færd; de kunde snart ikke være der i
egnen for skidt og mog, Kr. VIII. 69;
„Jens ku nåk sil skon åpå, de de wa
skit åpå far" , Grb. 200. 20; — 4) ukrudt;
dær æ moj skit i æ hqtcsr (D.) ; smid
skit te! (Malt), i kortspil: dårlige kort, ej
trumf; no kwh æn snar il føh å smir
skit te (vestslesv.) ;
jfr. hunde-, katte-,
loppe-, løbe-, rive-, rytter-, stamp-i-.
skidtelig, bio. skit9l9 (Malt); temmelig
dårhgt; a kom sk- nåk frå 9t; de slåw så
skiph te; vi for nåk skit9l9 væjr (vestj.).
skidteri, no. skit9ric é (Vens.) ; skit9-
ri’j de (vestj., Randers). — 1) = rgsm.
;
fig. : di wil jér ble de skit9ric, di kuj
(Vens.), o: slette streger. — 2) spøgeri,
troldgogl; dær yor skit9rij dær (Lild s.);
ftMJ ^P^ ^^^ rob9r : hdl, hdl, dér é
skit9rij åpå far!" Grb, 140.25; en på
vognen råber: holdt, holdt, der er spø-
:
geri på færde; „dær æ jhnteri skit9rrj
hæ we gor ija’wt9n, Grb. 48. 107 ;
„kom
ilaw mé spøq9ls9r å jéngåipr å ole sbnt
skit9rrj" , s. 199.2; „dé pUJ9r å [wæ]
så øw9dr^w9n møj skit9ri’j å spåq9rij
dær omkretf , s. 167,6; „håd jen kuns
føst uot SvinningSånd fåbi, diæ farres
tidt en haven skitteri". And. Frieri, havde
man kun først været forbi Sv.-Sande,
der færdes tit en hoben spøgeri; se
skarneri.
skidtesyge, no. skit9syq (Mors);
venerisk syge ;
ganske alm. tro, at mand
slipper den, om den forplantes på frisk
kvinde, også Sverige, jfr. Wuttke nr. 484.
skidtfas, no. skitfas el. -fbs i (Vens.);
en slet person; om horn, som er uartige.
skidtfod, no. skitfu9d (Lime s. n, for
Årh.); skæo,; „skidtfued bær asken ud",
Kr. Borner. 100. 71.
skidthæl, no. skithel i (Vens.); ^s^
skidting.
skidt-ibag, bio. i tim. : vh, hlyw skif
9baq (Søvind s.), blive bagefter, spøgende.
skidting, no. skit9ti i -9r (Vens.,
Agger, Støvr.); skipri æn -dr (vestj.);
skitndri æn (Røgen s. , Søvind s.) ; slet
person; „da skal a indda sie, om a ka
betal den skitting å e konng de hæh
støk arbed", Bhch. Bindst. ;
„da matt’ a
vær en skitting, ja ret en søllæ mær, om
a gik hen å gyut mæ mæ sån en gammel
slødæ". And. Frieri; „der sad alle de seks
skillinger på den ene bænk", Blicher S.
Nov. II.. 642 ; di wa no skit9ri9r (Vens.).
Skidt-Mads, no. Skitø Mas (vestj.,
Fanø); Skitmas i (Vens.); i æventyret
Askefisen (s. d.), Sgr. VIII. 66 ; en borne-
vittighed i M. Slesvig er at sporge: vo-
man9 pudn væJ9r Skit9 Mas9s håws ?
når et tal nævnes, svares : hir hæ9r i
!
Fb. Fr. H. s. 148.77; kortspillet Skidtmads
(Fanø) kaldes her (D.) røde Ane (s. d.)
;
skitmas i (Vens.), er spillet, og spar
seks i spillet; også skældsord, mere god-
modigt brugt om dreng end om mand: dår-
lig person; se Skiden-Katrine, lørvedreng.
skidtstreg, no. skitstreq9r flt. (Vens.);
slette gerninger; haj sku straf9r9s få
no skitstreq9r.
skidt-vinge,
= skidtmads.
skidtvorn, to. skitwbrn (Vens.);
ondskabsfuld; de ær i li sk- dræri; også:
skrantende, med slet helbred (Mols).
skidtværk, no. skitwærk é hest -9
(Vens.); dårligt gods, se To Nov. s. 30;
hons æ de få no sk-!
no. skitweri i (Vens.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
