Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 skjelsten—skjennegal
skjelsten, no. sicælstijsn æn (Andst);
sten, der er sat som skel; derunder
lagt kul (s. d.) og flint, Thiele I. 178,
jfr. Grimm Kl. Schr. (1865) II. 45, Busk
Rome 284; omtales tit i sagnene, jfr.
Gr. GI. d. M. III. 1 55, Grimm S. I. 330. 286
;
bløder, stukket m. nål, Ons Volksl. V. 74;
se skjel; straf: trille med sk- efter død,
Kr. Sagn V. 411. 48, se lygtemand.
skjelsvillig , to. skels- el. skelswili lo skaltre
æ for (Vejr/), samle fårene og drive dem
ind; sfccelt jæn te å ser ve æ uq (Sall.),
skaffe en til at sidde ved vuggen ; a hår
slcæltdt 9t hjæm (D.), jeg har fået fat på
det hjemme; do ska pas po, do it skeltsr
dæ et law hoq (S. Hald), at du ikke
rager dig et lag hug til; vi ku skelt wås
æn dram (srasts) få fat på; pæy, ær ek
tef 9r o sfcælt i dæ hæ tij (Agger); jfr.
(Vens.); frivillig, med forsæt ;yiåir nm sk-;
også no. : gore noget med skélswili;
også Mors; „hun sat nøueren i sihen
(siden) å påstoj, hun it haj goer et mæ
skjels villi". Jæger, Ferie s. 30.
skjelsår, no. i udtr. : kom te skælsor
o åUr (Agger) ; te skels gr å oUr (Vens.).
skjelt, no. se skilt.
1. skjelt, to. faren, holden, tjent
med, sædv. med nægtelse: den stakkels 20
mand er ilde skjelt med slig en kone
(Borup s.). Mb.
2. skjelt, no. samling (?); når man
har drevet fåreflokken ind i en krog;
så hår vi sfcælt o* dæm, æn guw9 sk-
o’ dæm (Lb. s.); også: a fæk ham ræt i
shælt (vestj.), o: i knibe, fik ham drevet
ind, hvor han ikke kunde undvige; se
skjelte.
skjeltet, to. skælts (Andst); pjaltet.
skjeltring, no. se skidevom.
skjelvol, no. skæluml æn -louhr
(Thy); skéhcol -wohr el. -wol (Lild s.);
stcelwol i best. -wol flt. -wol (Vens.) ; tre
flade kæppe der skydes ind i trendegarnet
på væverstolen mellem sellene (s. d.) og
bommen; shHwohn hdhs åp å „kotpsn"
,
dær herp baqwe wowi (Vens.), se ko 4.
skjelvæg, no. se skillevæg.
skjel-oje, no. person, som skeler;
„Skel-oje Simon", øgenavn, Kr. Alm.*- V.
117.26.
skjelojet, to. støym (Vens.); skæl-
yw9 (Agger); shelywad (Lild s.); skHywdt
(Søvind s.) ; = rgsm. ; når ojnene ser fra
hinanden, jfr. vindojet ; barnet bliver sk-,
når den frugtsommelige kvinde kiger ud
gennem et hul (s. d.) el. sprække, Kr.
skjeltagen, to. „skjeltåed" (Todbjærg,3olV. 347.9, Sagn IV. 634. 28 flg. , Alm.^-
0. Lisbj. h.) om barselkvinde, som går
over vej inden kirkegang, Kr. Sagn VII.
220. 74.
skjelte, uo.
skele -9r -9 -9 (Vens.);
skælt tf. shælt (Mors.)
;
skælt (Lb., Sall., D.). —
1) BUcii. S. Digte II. 291 , betydning : at skille
ud fra en flok, således opgivet fra Vens.
;
„høw9ri sij9r de å for hæ skælc9 hén ^e-toskjon.
III. 105. 26, JK. 368 øv., jfr. Jonsson More
s. 3, Wigstr. FS. 384.85, Sundbl.^- 149,
Ge^v. Wår. I. 370.
skjemme, uo. se skimte.
skjen, no. se skin; to. se skjon.
skjenbarenbet, no. se skinbarlig.
skjenbin, no. se skinneben.
skjend, no. se skind.
skjenne, no. uo. se skinne; to. se
djæ ijn cyr’^ , Grb. 57. 29, hyrden ser
det og får hende (koen) listet hen til
deres egne køer; også i Blich. Bindst.
:
,Jæns han loe å tow mod pænng,
han talt dem å han djelt ’em, å de wa
sølpænng alle slaww; han had nok mæ
å skjelt ’em*, skille dem ad i forskellige
bunker; få et får skjeltet ud af flokken
(Randlev s.). Mb.; ka do hjælp mæ o
skælt dæn gam9l fumr fræ di aj9r, fo »o
dæn wel bok dæm (Agger) ; han ær ek
guw9 tej 9r o skælt grijs (sts), kan siges
om den krumbenede. — 2) samle, skaff’e
tilveje; si do ka skælt æn mimsic; skelt
skjenne, uo.
skæn skæn skæn skæn (D., Fanø, vestj.)
;
sken skem sken sken (Hvejsel)
;
sken sken skefi sken (Andst);
løbe løbsk (s. d.) om heste; å kær9st9,
sød9st9 væmr, a trowr a skæmr (vestj.),
siger spøgende en, der bliver kildret; få
heste til at sk- ved trolddom, Kr. Sagn
VI. 359. 24; jfr. Aasen, skina, sv. skena.
skjennegal, to. skængal (vestj.); til-
bøjelig til at løbe løbsk; „de wa sorn
no skjængal hæest, å i de han kjor fram,
stak e pa lahter æ hæest ind ve æ håhl
å så skjæhn di mæ wos", Yuelb. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
