Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 skjæft—skjæg
trykkene: „det nytter ikke at brydes med
sin skæbne", , skæbnen kan man ikke
sætte sig imod", ,få er mægtigere end
skæbnen", „det er vanskeligt at kæmpe
mod sin skæbne", N. M. Petersen, Isl
Færd IV. s. 26. 29. 30. 31 i Vatnsdøler
nes S.; „Ekki må skopum renna", Arnås
I. 427, „ef auflnan vildi svo vera låta"
sts II. 257 ; se fremdeles Strackerj. II
127.448, Wuttke nr. 42, Grimm Myth.^
817, Krauss Volksgl. s. 23. 28, samme
forfs Sreca s. 89. 94, Pestsagen s. 39
skæbnen el. lykken er fremstillet som en
hoj, smuk kvinde, Gonzenb. Marchen
nr. 21, jfr. nr. 52. 55; Iliaden VI. 488,
XXIV. 525 ;
jfr. Aasen skjepna, huk. ; isl.
skepja el. skapa uo. betyder beskikke;
lykke, lys, stjærne, straf.
1. skjæft, no. sicæwt (Thy); hånde-
lag ; han hår æ sk- te 9d.
2. skjæft, to. sJcæwt flt. sicæwt (Mors,
Thy, Vejr.); slcowt (vestj.). — 1) om den,
på hvem hænderne er godt skæftede,
duelig, som har håndelag til sin gerning;
moderen tykte ikke, han var rigtig skjæf-
tig til det, Kr. VI. 161, dygtig; æn skæwt
knæjt, kål (Thy, Agger); se skaft. —
2) om msker, påklædt, pyntet: no ær a
skæwt te å go (Mors); se skjæfte.
3. skjæft, no. J. T. 299. 300; en
plante, padderok, equisetum L. (Mols,
Grenå) ;
jfr. Aasen, skefte itk., sv. skafte.
4. skjæft, no. skæft et (Søvind s.)
;
itk, (Vens.); skæwt æn skæwt (Agger);
skæftet på en bøsse, se skaft, bøsse-.
skjæfte, uo. skæwt -ar skæwt skæwt
(Lild s.). — 1) skæft æn bøs (Andst);
skæwt æn bøs en (Thy), sætte skæfte på
en bøsse, også om spade og andre ting;
skowt æn spå åp (Lindk.), når enden af
skaftet er brudt af, på ny gore det fast;
å skæwt lij9n (S. Sams), befæste lebladet
på skaft; jfr. skafte; op-. — 2) danne,
forme, gore færdig, indrette, sætte sam-
men, hvad der består af flere stykker;
skæwt æn pldw (Thy), gore, danne;
skæwt æ buwdr, dække bordet; skæwt
we 9d (Mors), gore istand, sætte sammen
;
wel do skæwt néj te wos te fø, lave
noget mad til os; hon ær ejt sånt skæwt
som aJ9r fdlk, hun er ikke sådan ind-
rettet som andre folk; dær ska skæwtss
æn wak te hwær o bavdn, laves en kage
(Lild s.); å skæwt æ bomr (Thy), dække
bord; di mjést nyj gor æ skæwt lisåtn
di gumal huws (Lild s.) , er indrettede
ligesom; do hå nåk skæwtdd di sdqsr
skit! do for o sij o skæwt dæ sån, te
do ku kom ijæ’n; ær 9 sån skætvt, te
do ka ek kom imår, så fo do kom i
ywdmår, hænger det sådan sammen, at-;
hun æ gåt skæwt, dæn tøs, hun har
gode gaver (Agger). — 3) pynte sig, æ
10 ska skæwt mæ (Thy), jeg skal have mig
pyntet; skæwt dæ! (Lild), klæd dig på.
— 4) indrette, bestemme; de wa son
skæwt (Thy); de wel et skætpt sæ, o: gå
efter ønske; jfr. Aasen, skjefta, sætte
skaft på.
skjæfte-jærii,no. skætvt-jar æn(Thy);
to ringe og to stykker jærn på overenden
af høleens skaft til at stikke lebladets
„hale" i, når det skæftes.
skjæftelse, no. — 1) skæwtdls (Mors),
håndelag. — 2) gi bodan dæn réjtiq skæwtdls
(Lild s.), skabning, figur.
-skjæfting, no. se neder-.
skjæfting, no. skæwtari (Agger) ; de
yderste ender af kroglinen i et sæt fiske-
kroge; det samme navn har enderne af
fiskegarnets „tæller", da der både er
„overtæl" og „nedertæl" bliver der to
åwskæwt9^9r og to næjskæwtaipr; afledn.
30 af skaft, jfr. grimeskaft; neder-, over-.
skjæftingkrog, no. skæwt9tikrpq æn
(Agger); den krog på linen, som er
nærmest ved skjæftingen, altså den første
og sidste krog i sættet; æ tow ham o æ
sk-, O: slog til med handelen i sidste
ojeblik; når det sidste kort tager stik,
får man fåfist po æ sk-.
skjæfuld, no. se skefuld.
skjæg, no. skeq el. skeq hest. skeq9
40 el. skeq9 (Vens.) , hos Grb. hak. , om
rigtigt? skæq de (Mors, Agger, Torup,
Klim) ; skeq (Lild s. , Tranum) ; skæq et
best. -9t (Søvind s.) ; skek dæm (D.) ; skek
(Agersk., Bradr.): [skekj (Angel); åek el.
mulig sæg et (Fjolde). — 1) = rgsm.
;
jæn å æ skek (D.), et skæggehår; ta
skeq9 å (Vens.); tæj æ skek aw (D.,
vestj.); tæj æ skek aw (Ang.), barbere
sig; tål ui dw skeq9t (Skanderb.); han
iovel et snak å æ skek (Andst), o: han
står og mumler; hans skek di wa’ så
tyn (D.); æn gam9l man mæ nåw9 få-
færd9liq låij, skæq] di war, gu hjælp
mæ, så låti, at di nor lånt hæn o æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
