Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 skjægget—skjælbasse
å ha mi slcæqsmaii Jiælt (vestj.), o: lade
vandet; også: dæn skeq9maå æ Jæt o
hæl aw, dær vænir æ mon nipr-ad (D.);
gåde : hwa æ de, dær gor te krows o
glæmsr æ inwål hjæm? (vestj.); jfr.
abraham, dunk, svanehals. — 3) plante,
centaurea cyanus L. , kornblomst, Krist.
Alm.^VI. 320.
skjægget, to. skeq9 el. skeq9 (Vens.;
Lild s.); sfcæqs (Agger); skeq,9 (D.) ; to ger) ; — rgsm
skjægskraber, no. barber; ,denl
skjægskrawer ind ham i hahgen skoer",]
Blich. Bindst.
skjægstrimmel, no. „piberne på<
kvinders hue, der i begyndelsen var]
ganske korte, strittede ud til siderne li-
gesom et skjæg, hvorfor de kaldtes forj
skjægstrimler", Friis VN. 18.
skjægstub, nu. s1cæqstoh9r flt. (Ag-
skéqi9t (Søvind s.); = rgsm,; hål no æ
mon, I skeQ9 kql, no vel æ tal! (vest-
slesv.); også om brød, når det er tæt
besat af mul; se bred-, grå-, hvid-, rød-,
skjæghat, no. skeqhat i hest. -i flt. -9r
(Vens.) ; skeqhat æn -hat (Mors, Støvr. h.)
;
udestående kniplingsstrimler om kvinders
hovedtoj: til kappen er heftet to pibede
„skjæghatte" de er 3 til 4 alen lange
og kvarter brede (Vens.) ; omdannedes 20
til den „jyske kappe", se Friis VN. 90;
kvinder gik til daglig med luer og et
torklæde på panden, så kunde de, når
de vilde, binde skjæggehattene, der var
nogle små vinger, til huen, Kr. Almuel.
III. 86. 43. 126, 92.313, III. 2- 56. 72.74;
en slags linnede halvkapper, som kvinder
bruger under deres huer; navnet kom-
mer af, at de bedækker en god del af
skjægsæbe, no. skéqisev de{Søy. s.);’
shæqseh de (Agger); skeqsijb k (Vens.);
= rgsm.
skjægsåld, no. tæt såld, flættet af]
spån, til at rense korn, Kr. Alm,^ 1.48.13,
se skjæg 5.
skjægte, no. skegt æn best. -9n flt. 9r
(Vens.) ; mindre kølbåd af norsk bygning,
jfr Aasen skjekta huk.
skjægtoj, no. skeqthw -9t (Mellerup);
lin på det gmldags hovedtoj.
skjæl, no. skel æn = flt. (D.); skæl
æn (Andst); skU et = flt. (Søvind s.);
flt. best. skéhn (Vens.). — 1) skæl på
fisk; dær æ stq skæl po æ kwahr en
po æ tåsk (Agger); „dær æ skæl o fesk!"
så han æ man, han kor mæ tus9r (vestj.);
ordspil, skjæl = forskel, fiskeskæl; der æ
skæl åpå fesk å få’skæl åpå me^sk9r
kæberne (Mors); hovedpynt til stads so (Vens.) ;
jfr. Sgr. V. 29.135; i ævent. er
(Støvr. h.) ; se hovedtoj , hætte , kappe-
røllike, kyse, lue, pandepude, skjægstrim-
mel; jfr. sivhat (Vens.), se sæbe.
skjægkappe, no. Mb., = skjæghat.
skjægkost, no. barberkost; „han
fik fat åpo hans skeegkw^ost å begønt
så å tejen bostaww mæ den", Jyd. 1. 18.2.
skjægløs, to. skæqløs (Søvind s.);
sfcæqløs (Agger); = rgsm.
den nedgravede fisks skæl forvandlede
til guldpenge, Gr. Æv. I. 82; skæl af
fiskens hale bringer hjælp, Gr. Æv. II. 47;
også s- i håret ;
jfr, Aas. skjel, isl. skel huk.,
mnt. schelle el. schille, Sch. Liibb., betyder
skal (s. d.), skæl, se 2. skille; hammer-,
hval-, mare-, silde-. — 2) skæl flt. (Ag-
ger), skaldyr, østers, muslinger osv.
skjælbasse, no. skæUbass æn -r(Sem,
skjægning, no, skeqn9i^ æn (D.); *o Lyne, Agersk.); skil9bas9 (Famø) ; skel- e].
skekn9ri (Sundev.); tagskæg (Sundeved);
en fremstående kant svarende til tagskæg
på en tørveklåde (stak) (D.), se tag-.
skjægpotte, no. en slags lertoj, der
fabrikeredes til barberkrus, Kr.Alm. V. 15.
skjægrede, no. hønserede ; i skæmte-
sagnet om Aggerboen i kirken, Gr. GI.
d. M. II. 128 fortæUes: „så kom der en
mand op i en gru-kjél mæ en skjægrée
skælbasi-9r(Veir.); skælbasi {Agger); skel-
basi (Mors, Lild s.); skælbasi -basJ9r (Thy);
skehbas bas9r (Bradr.). — 1) bruges
om forskellige store insekter, skarnbas-
ser, geotrupes stercorarius (alm.); store
løberbiller, carabus (Lild, Mors); i en
skæmtehist. : så kam han fåbi’ nåw9
skæl9basi9r, dær sgr i nåt hæstsnaws.
„Godaw", så Jæp, „hwa best9l9r l?’^ —
o æ hoe o en kwader-stien om æ hals", 50 ^^Fi hoqsr o æn un, do skal ha o kyr
jfr. Kr. Molboh. 101. 319; det er præsten,
der er tale om, grukedelen må være
prædikestolen; hønsereden er det så
tonsuren? en paryk? se skjæg 2 ; skaderede.
vilt hjæm g!" Gr, GI, d. M. III. 196;
Fynboen tror, at sk- er bumler, Krist.
Molboh, 62, 199.200; karlen ønsker, at
bierne må blive sk-, se Gr, GI, d. M. III 200,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
