Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 skrædder
storsindede, blev der fred, Kr. Alm. VI.
75. 159, jfr.Fb. Bondeliv 186; han klipper
(s. d.) ej, men skærer (s. d.), Kr. Alm. V.
9. 23 ; — skr- er for det meste skrøbe-
lige el. vanføre msker; skomaq9r9r o
skræJ9r9r æ gqn vanfør æntdn mæ jet
æhr ant (Fredericia); de har i ældre
tider syet både mands- og kvindeklæder
og går i Vestj. endnu jævnlig fra sted
til sted og får kosten, hvor de syr; jfr.
Folklore Journal II. 190, W. Gregor 58
„perambulating tailors"; Kennedy Fict.
169; — skr- er let og lille og magtes-
løs: æ shræJ9r ær et an 9n row å 9n
aé9n mimsk (Andst); jfr. „trois tailleurs
pour faire un homme*, Tr. pop. IX. 570;
skrædderen med halvandet lod, de ce de
mjæst, di væJ9r; stomr owr o gasimgr
(gassemod), de æ de jæmst, di æj9r
(vestj.); bliver stjålet med sengetoj, Kr.
Sagn IV. 536. 16. 17; en frygtsom person
har ikke mere mod end halvanden skr-,
JK. 412 anm.; dcer gor at9n skræj9r9r o
9n pun, så må di enda’ ha ærmtræ o
pæsjan mæ (vestj.); skr- skal have et
persejærn i lommen i blæstvejr for ikke
at flyve bort; skræddere og ulvefise har
det ikke godt i blæsende vejr (Vens.);
de vejer 7 pund stykket, Urquell VI, 63,
P. Volksk. IV. 41, VI. 44; fanges i et
spindelvæv, P.Volkskunde I. 182.13. jfr. 90;
, tænkte a ikke nok, der var et hul!"
sagde manden, da væltede han over en
skrædder; dær ska fæmt9n skræj9r9r te
o vælt 9n låp åp ad 9n fjæl (D.); 24
skr- skulde trille en muselort op ad en
trappe, Kr. Molboh. 106.327; 16 til at
vende en pandekage, J. Saml. ^-
I. 92;
fæmt9n skræJ9r9 ka il bæ et råi9n éq
(Tåning); syw skræJ9r9r ka dans o æn
ark papi’r, Sgr. V. 27. 98; jet gåri vå
dær niånek9ntik (99) skrer9r9, di vil ha
dæm et bal, så fæk di æn stæjt lu9s,
dæh spist ål di niånekentik skrer9r9 aw,
så vil di ha nåw9t å dre9k, så fæk di
et kåp van, dær drak di ni- skr- aw,
så vil di dans, så dans9t di o et blaj a
et træ, så vil di sin såw, så såwst di
ål i et halmstroi; law di sin såw9t, kåm
dær æn mu9s å gør dæm vak9n, så floj
di ål ur a et løk9lgaf (Ellund, M. Slesv.)
;
— skr- er usel, forfrossen, kryster-
agtig, får prygl af sin kone, Gr, Registr.
nr. 103b; tyh, smal som 9n skræjsr; a
frys som 9n skræJ9r, er en forfrossen}
stakkel; æn fåkre’mp9t, krømp9n, frøsen,]
kryvily[’ skræjar (vestj.); han ær enø^
kys9n skrer9r (vestslesv.), om den mo-
dige; „liq tap9r!" så han æ skræJ9r,
han slåw9st mæ æ kåk o æ mød9ri (Malt)
;
hans værge er at smide persejærnet og]
løbe; „smohr ær ås9 brø!" soj han
fa§9n, da år han 9n skrer9r (nordslesv.)
;
10 hvad der kurerer smeden, slår skræd-
deren ihjel; ,det var skidt", sagde skr-,
han bed i en lort, Kr. KT. 233. 70; „de
ær 9n tåri hyrdd!" so skrhn, hqj slæbt
pæsjant æt9 sæ (Vens.); skr- er stærk i
ånden, ej i kræfter, Kr. Alm. VI. 25. 60;
„en skræjjer å en ski, di hå jet å beti",
J. Saml.^I. 92 (Mols); skrhrn skal ha dlc
de gu, falk hdr, om de ær i så 9 rdn
honseq (Vens.); — skr-s skilt er tre lus i
20 en rød klud, Sgr. III. 188.83, den røde
klud er vel hentydn. til den røde hud-
farve, fnat volder, jfr. „ Skredder-Liberie "
,
Holb. Mindre poet. Skr. (1746) s. 61;
Levin, Wessels Digte (1862) s. 278, se
skrædderklø; „de æ sncert klep9t!" så æ
skræJ9r, han klep9t æ row å 9n lus
(vestj.); æ tow sn i æ ræn, lisom æ
skræJ9r tow æ luws (Thy); — i det hele
er der forbindelse mellem skr- og lus:
30 „we do spark9S ?" so skrhn te luks9n
(Vens.); „galå’p!" sd skrhn, hc^j re på
luks9n (sts) ; også siges : åpå kati, Grb.
234. 100 el. åpå tdr9staki (sts), der bru-
ges som et hånligt tilråb, når man møder
en skrædder; han hår 9t i æ hum som
æ skræJ9r æ lus (vestj.) ; da han klippede
lusen af den fornemme mands kjole over,
delte den med svenden og spiste den,
fik han adeligt blod, drengen slikkede
40 saksen, se J. K. 359. 1081, Sgr. II. 84.411,
VIII. 186.781, Kr. Almuel. V. 8. 18, VI.
42. 110; skældes ud for luseknækker,
Kr. Almuel. V. 9.22; kaldes „spetluis",
Dania I. 191 ;
jfr. Z. f. M. I. 410. 6, P. Vlk.
IX. 93; syr skr- på nyt under prædi-
ken, bliver tojet fuldt af lus, Krist. Alm.^-
III. 62.323; — ligeså med so: „skémt
me di liqmaj !" so skræ9n te hans sow,
Grb. 243. 92 ; æn skræd9r å 9n sow, de
»o æ tow; æn skræd9r å 9n lp9t, di æ snå
go9t (S. Hald); vise om so og skr-, se
Sgr. V. 1, XII. 81 flg., jfr. Eftersl. 236.59,
Kr. SkV. s. 221.67; — fra gi. tid hefter
beskyldn. for tyveri på dem; dær ær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
