Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 stettebørste—slibesten
slettebørste, no. slétbost æn (Søv. s.)
;
sletbost i best. -i flt. -hbst (Vens.) ; børste,
hvormed sletten påføres rendegarnet.
slettegilde, no. holdtes, når koner
fik et stykke toj af væv ; mændene og
degnen var med, Krist. Alm.^IV. 35.98
(Egå V. Århus).
slettejærn, no. slætjan et (Silkeb.);
sUtjan é (Vens.) ; en flad mejsel til drejer-
brug (Vens.) ; se skjølp, 2. slette.
slettekage, no. slétkdq æn (Søv. s.)
;
en sigtekage, der kan leveres til væveren
som erstatning for slettemel.
slettemel, no. slHmepl de (Søv. s.)
;
sletmjhl de best. -t (Vens.) ; = 3. slette (Gin-
ding h.), J. Saml. VIII. 275; husmoderen
leverer væveren bygmel til slette (Søv. s.)
;
jfr. Kr. Almuel. V. 22. 51.
slettesten, no. [slætstijan æn] (vestj.);
en flad sten
at udvide den nederste del af potten,
ved dermed at trykke leret mod den
anden udvendig holdte hånd; afbildet
Sehest. Jydepotteindustri s. 9.
slettidavs, bio. se sligtiddags.
slettidsel , no. slættis9l æn (Mors)
;
svinetidsel (Mors), sonchus L. ; oksetunge,
auchusa arvensis, M. Bieberst., J. T. 16.
283 (Thy)
vons^
slibber, no. slepsr æn (Thy, Agger
— 1) dråbe, lår; æn slebar kafa, p
dær ær øn beta slebar i æ glas; hafi
ska nåk fo dæh sijst slebar i æ glas
(Agger). — 2) slifar de (Valsb.), savl,
fråde; se slabber, slivver, kvil.
slibbre, uo. slebar -ar -ad (Agger);
suge en drik ind dråbevis.
slibe, uo.
sliv slivar slev slevan (D., vestj., Ager-
skov) ;
slijb -ar slæb slæban (Agger);
slijb, -ar el. slibar, sleb sléba (Vens.);
slijb -ar sleb sléban (Lild s.);
sUv sliva sleav slevan (Elsted s.);
sUv, -a el. sliva, slev slevan (Søv. s.)
;
sUf -ar sleaf slefan (Bradr. , Mellem
slesv.)
;
rgsm.; sliv udan waA (D., vestj.), fore-
som anvendes til indvendig 20 tage sig noget uden at have magt til at
sætte det igennem; do mo hæjsan trow,
han slivar et udan wan, dæn kål! (vestj.);.
di slivar nåk æ hwån a’ si mæ æ tim
(Askov), o: bUver mindre kantede; imel-
lem jul og kongedag må man ikke slibe,
så kommer man til at flå i fasten, od
miste kvæg, Kr. VI. 269. 157, Almuel. IV.i
102. 13. 14; når man har slebet le eller
hakkelsekniv, skal den stryges, Kr. Sagn
sletting, no. slætari æn -9 (Sundev.).3o VI. 146. 405; jfr. Aasen slipa, mnt. slipen,
— 1) rødspætte. — 2) slétari i best. -i
(Vens.), klister til at jævne en væv. —
3) slætavi æn -ar (Agger), slette mellem
klitter; en gård i Helium s. (Vens.), hed-
der Slktarian, den ligger på en slette i
åsen ; se sletning.
1. slev, no. slbtp æn sléw (Vens.);
slow æn (vestj.) ;
grydeske ; slek sléwan,
Wålbåra, fløan æ spelc! (Vens.), tim.;
spiser frugts, med si-, bliver barn bred- 40
mundet, W^igstr. FS. 376.32; i leg skal
den blindede gætte ens navn ved at føle
på ham med slev, se Kr. Borner. 503.
2. slev, no. sleav [et] (Valsb., Ang.);
vår på en pude; se pude-; en henvis-
ning er mig opgivet fra Ditmarsken til
plt. slop, nfris. slop, Outz., htsk schlupe,
sengetæppeovertræk; dersom det ikke
snarere må henføres til nfris. shef, Outz.,
ærme, eng. sleeve.
sli, uo. se slide; udrbso. se sgu.
sli, no. JT. 330; det sammenhæn-
gende rodfilt’’; af klittaget, psamma are-
naria, R. S. (vestj., Thy, Agger); se sliddi.
Sch. Liibb.; se hvæde, sleben; rund-.
slibekjærv, no. slivkæra æn (vestj.,
gids); en kjærv korn, som gaves smeden
af hver mand i byen for at han skulde
holde sHbesten ;
jfr. ringekjærv.
slibelad, no. slivlaj æn (D.); bræt-
tet over smedens slibesten , hvorpå han
ligger og sliber.
-sliber, no. se skjær-.
slibesten, no. slivstijan æn -stijan
(D., vestj.) ; slifsten æn -sten (Agerskov)
;
flt. -stenar (Bradr.) ; slivstin æn -stin (Sø-
vind s.) ; = rgsm. ;
jfr. hvervesten, hvæde-
sten; de ræfiar ront få mæ som æn
sUvstipn el. de æ få mi ywan som æn
si- (vestj. )^ om hvad man ej kan forstå;
fanan ved ålt, sånær som hwor æ kwin-
fålkar hår djær si- (Andst), sagtens hen-
tydning til kvinders hvasse tunge; gåde:
60 hwa æ de som hår hwærkan mon ælar
maw, mæn gor æk i ål si daw ? (vestj.),
ordspil mellem æg (ovum) og æggen på
en kniv; Sgr. I. 13.16, IX. 96.324-%;
præsten beder om sondagen for dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
