Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 sliden—sligtiddags
æ tij som wi hæst ka (Agger); i Vens.
„slider" man byg og „tærsker" rug: man
stiller en trave (60 neg) på roden ved
den ene side af loen i en samlet bunke;
man „sled" da med plejlen neg for neg
over på den anden side og fortsatte, til
alt var fuldstændig rentærsket og strået
næsten maset; rugnegene tærskedes på
alm. måde; „te 9n hlytvdr dåwdn, de ka
9n et sjæl gy får, msn te 9n slidsr si^o
åp, de skal 9n wdr si får" ; nær 9n hår
slet si bij9n aw te æ row, så ka 9n stp
åp o skid (vestj.). — 3) arbejde strengt;
slid o slæv (vestj.) ; han slidør gråw i 9t
(Andst) ; a hår slet nåk får 9t (D.) ; den
den arme bjærgmand slider, te han er
ved at splitte sig selv ad, Kr. IV. 292;
han slid9r, te æ ywn sed9r ål ud9rl9 i æ
huw9 O’ ham (vestj.); „de Håruper slider
sUdn9fi (D.), O: det bliver bestandig op^’
sat; de .hlow te æn slirn9ri (Agerskov),;
o : det trak i langdrag ;
„de gær i æn
slirndti!" soi hun Mær9t om domdaw
(Brandr.); se Kok ordspr. 1B6. 22.
1. slids, no. sies æn best. -9n flt. -9r
(Vens.) ; åbningen i brystet af en skjorte
;
splitten i en kvindekjole ;
jfr. htsk schlitz,
lang, smal åbning.
2. slids, to. sUjs (Søvind s.); slid-
somt, besværligt; de æ si- fo’ ham, et
si- arbi.
slidsindet, to. slidsendt (Mors) ; sli-
sefic (Vens.); slidsens (vestj.); sUsen9r
(Vejr.); slisen9t (S. Hald); langsom til
vrede; også: efterladende (vestj.); de ær
gdt, te man9n ær slijdsen9d, nær ku9n9n
ær galsen9d (Lild s.).
slidsk, no. slisk æn (Vens,); glat
I
I
I
I
dem igennem", Kr. IX. 107.146 (Linå s.), 20 skråplan til at lade sække glide ned ad.
de har nemlig kun dårlig mark. — 4)
upers. : hud9n ggr 9t? — å de slid9r el.
slid9r a’d ! (D. , Malt) , det går tåleligt
;
å, læ 9t slid ! (Andst), å, lad gå, lad stå
til; „de sliJ9!" så maå9n, da slæbt han
(Tåning, alm.), ordspil mellem betydn.
2 og 4 af slide; læ slir (Agersk.), op-
sætte; de slir9r omr (N. Slesv.), det
driver over, ligeså Bradr. ; han lær 9t
slidskepotte, no. sliskipåt æn (Rø
gen s.); slesk person
slidsom, to. slidsom (Mors); slison
(Vens.); besværlig; de æ slidsom å ko,
igæ’m9l (Mors); de æ slisom (Vens.), de
kan til nød gå an; k slisomt lyw, slisom
ti9r (Vens.), besværligt liv, vanskelige tider.
slidstre, uo. ase, slide og slæbe
stærkt; han gér å slist9r9 mé å bé wan
trÆ
slid a’d (vestj.), lader det gå som det so (Søvind, sj.), han går og aser med at
kan; jfr. Aasen, isl. slita, plt. slieten uo.
slet no., Schiitze; se slidhalm.
sliden, to. slid9n el. slid9 el. slid9r9
el. slid9r9 (D.); slir9n el. sUr9r9 (vest-
slesv.); ligegyldig; som lader alt gå som
det kan; de ær æn slid9n hwh mæ hans
kram (Andst).
slidenhed, no. slid9nhiJ9d æn (D.);
forsommelighed, ligegyldighed.
bære vand; sådan slistrede de ved med
det, Kr. Almueliv I. 37. 119.
slidt, tf. = rgsm. ; æn slet wæst; slet
klæi9r flt. (Agger); alvor-, for-, halv-,
lu-, op-, sammen-, sene-, sime-, skagle-,
tynd-.
slidvand, no. sliwan æn (Sall.);
stærk regn.
slidvorn, to. slirvon (vestslesv.) ;
=
slider, no. slid9r æn (D. , vestj., 40 sliden.
Lild s.); sU9r i best. -i flt. -9r (Vens.);
en mand, som arbejder meget strengt;
de ær æn gråw slid9r i ham (D.) ; se
pøler.
slidhalm, no. slirhalm de (Lem,
vestj.); urede halm, når man tærsker;
slir æ halm te æ sæti, o: gore halmen
urede, så den passelig kan bruges til
senge.
slig, to. sliq \\k.-t iM. sliq, (Vens.);
= rgsm.; vist sj. og gammeldags, om
det findes; „huer wild do så find slig
en Berret ijæn?" And. Bars.; sliq9nt war
9d (Mors) ,
glds. : således var det ;
jfr.
Aasen slik, isl. sli’kr.
sliggen, to. slik9n (Ang.) ; slesk.
sligtiddags, bio. slitidaws el. slit9r-
daws el. sletidaws (Mors) ; slitidaws (Thy)
;
slidjærn, no. slidjan æn -jan (vesi].) ; &o slætidaws (Holmsl.); sagtens skal formen
jærn, fæstede på vognens sider for at
hindre slid fra hjulene, når der vendes.
slidning, no. slidn9ri æn (D.); sUr-
n9ri (Agersk.); i udtr. som: de gor i æn
tydes: slig tid dags; det betyder silde;
hwi kom9 do no så slitidaws ? (Thy),
hvorfor kommer du nu så silde? se
sildedags, såtiddags.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
