Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slæberive—slædetræ 387
slæberive, no. slævriw æn (Andst;
Malt); den store høstrive, skokrive.
slæbesid, to. slævsi (vestslesv.); så
sid at det slæber, om klæder.
slæbeskank, no. slæbskårik æn
(Lild s.); langsom person i gang el. ar-
bejde, også om dyr; todr øq gor ejt gdt
sam9l, for mipi ær æn fdwl å dijn ær
æn si-,
slæbesko, no. slevsku æn (Søv. s.)
;
tøffel; se slarre.
slæbeskoet, to. de æ sjaUn falk hb
djær øq kret^skows, di ho dæm mjæst
slébskom (Vens.), o: uden bagsko; se
kringskoet.
slæbestikke, no. slævstek <Bn(Mols);
hølestryge.
slæbet, to. slæbs (Agger); slimet,
om fisk; æ ol æ si-; se l.slæb.
slæbetang, no. slæbtåfi æn -tæri9r
(Vens.); den lige smedetang.
slæbetog, no. slævtåq æn (vestj.)r
godstog på jærnvejen.
slæbetov, no. slebtow (Vens.); =
igsm.; ta hans bod 9po slæbtow (Lild s.);
fig. : de ær et gum, hwæm dær ska vær
o æ slævtdw (flt.), o: blive gjort nar
af (D.).
slæbeværk , no. slævværk de (D.)
;
besværligt arbejde, f. eks. at køre i dyb
^ne.
slæbevåd, no. slæbwuj æn (Lild s.)
;
i fiskeredskab.
slæbeærter, no. [slæværtør flt.] (Var-
de); dyppeærter, gronne ærter i bælgen,
der koges i vand og spises med smeltet
smor (Årh.), Mb.
slæbning, no. slævndri æn -9r (Malt)
;
så meget man kan bære af noget, æn
slævnsti rdwhriris (Lindk.) ;
„så hjem te
Karen mæ en hiel slebning", Tkjær II. 82.
slæbsarbejde , no. slævsarhdd de
(Malt, vestj.); grovt, strengt arbejde.
slæbsk, to. slævsk (Lem); slævsk
arbdd (D. , Malt) , overmåde besværligt
arbejde.
-slæbt, tf. se af-, ud-.
1. slæde, no. sle æn -9r (D., vestj..
Vejr., Thy, Mors, Agger); slej æn -9r
(Heil. h., Løgstør, Horn. h., S. Hald,
Sundeved); sle9 i best. -n flt. -r (Vens.);
slæ æn -9r (Bradr. , Agersk.); = rgsm.;
dæ wa i mqj i Sæs9fi,
hqj hg 9n sle, dæ war a mæs9ii,
så wa dær ene mir 9n jæn sle te’
i dqi by,
å dæ^ war å bly.
(Stenum, Vens.); Sæsing i Tårs s. ud-
tales ellers Sh9ri; „årsøns tij æ te9
!^’
så æ man, han kor i sle o æ bår juw9r
(vestj.), ved vintertide; de ær æn løst o
æn gie o åq i æn sle, mæn nær æ sle
æ vælt, ær æ gie spilt (vestj.); å kø9 å
æ slæj (Sundeved), køre i slæde; å slæf
mæ æ slæj (Sundeved), leg i kartestuer;
A.: æ slæf9 mæ min slæj! B. : væn få?
A. :
få Sor9n! så kan B. to gange svare:
slæf væk! men tredie gang skal B. svare:
la stå9! og så bliver det gærne enten
den rette el. en grumme simpel person
der nævnes; se Kr. Borner. i205. 18; i et
ævent. hænger alt fast ved slæden, hvad der
rører ved den, Gr. Æv. III. 85 ; se Reg. nr.
20, holde ved ;
gårsdrengen (karlen) skal
juledag føre sin madfaders og madmo-
ders slæde til og fra kirken, og derfor
skal han have en rus, men vælter han,
en skål med lud i stedet for, Kr. Alm.
IV. 112.321; jfr. Aasen siede, isl. slefti
hak.; eng. sled; mnt. siede, Sch. Liibb.;
htsk schlitten; se kane, kjelke ; drage-,
*guld-, is-, plov-, våd-.
>
2. slæde, uo.
slej -9 -9t (Søvind s.);
slæ -9r -9t (vestslesv.);
køre i slæde, rutsche; om en sløv kniv
siges: en ku gåt sléj å si réw nér g 9n.
slædeagen, no. slegqi é best. -gqsnc
(Vens.) ; køren i slæde.
slædefart, no. slæjfa9t æn (Sunde-
ved) ;
== rgsm.
slædeføre, no. sléjf§ el (Søvind s.)’;
slefør æn (Agger); = rgsm. ; slejfør9 å
giU skal 9n ta, næ di korns fVor h.);
jfr. Kr. IX. 40. 437.
’
slædeklokke, no. slæjklåk æn -9
(Sundeved); slædebjælde.
slædelår, no. slelpr æn -lor (Andst)
;
slælår et -lår (Agersk.); slædemede.
slædemede, no. sierne el. slhnih
æn -9r el. -r (Vens.); slæjmed -9r (Horn. h.);
slæjmij9d -9r (S.Hald); = rgsm.
’
slædemjoldere, no. slæjmjåUrs flt.
(Sundeved) ; slædebjælder.
slædetræ, no. slæjtræ et -træ9 (Sun-
deved); slhjtre et -9 (Søvind s.); sléjtræ
et -9 (Elsted); slædemede.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
