Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sm5re—sm5rlykke 415
gqn kom (D.), dersom det kaster vinden
om til syd; dæs9m a jor min ræt, så
smur a te’ dæ, de do sku stejl øw9 d^j
æj, el. spøgende: dæsom a smur min
ræt, så jor a te’ dæ, de do skul seridl
liq nir; de æ, dæn rem smør9 mæ, sqj
(Vens.), edeligt udtryk. — 3) bevæge sig
rask; han smur in, ud (vestj.), fo’r ind,
ud; men på æ sted prækenen var endt,
så smurte hun af kirken, Kr. V. 47; han «o
blyw9 grudli ræ, å ta te å ræn å smørsr
å hjætn, Kr. IX. 218.56 (Mds. h.) ; hqj
smur te darhæn; hqj kam stuøri (Vens.);
jfr. Aasen, isl. smyrja, htsk schmieren,
mnt. smeren, Sch. Liibb. ; se vogn; over-.
2. smore, no. smør æn best. -9n
(Vens., Malt). — 1) slag; haj fék æn gu
smdr (Vens.); han fæk æn slem smqr
dw9r æ anseqt (Malt), slag, vistn. også:
mærke af et slag; fig. tab ; han kimr æ 20
smor, han hå van dær for (vestj.), o:
brændt barn skyr ilden; se efter-. —
2) tidsrum; de wor æn gu smør (Vens.),
en lang tid.
smorebørste, no. smorbost æn -9r
(D.), til at smore fedt på stovler eller
seletoj.
smorelse, no. smør9ls é best -t
(Vens. , alm.) ; smørds de (Søvind s.,
Agger), fedt og tælle til at smore med ; 30
også: smør9ls fjæt (vestj.); — bestikkelse,
smør9ls gø gåt huwa de kom9r i tij
(Tåning); sommesteder fojes til: om det
så er på en gammel mogvogn , tvetydigt
udtryk : smorelse og bestikkelse ; — udrørt
vælling af mel og øl , hvormed brød
overstryges, inden de sættes i ovnen
(Vens.); se 1 . smide, smore, gistne ; — salve
el. lign. ; se aksel-, fedt-, sene-, vogn-.
smorende, tf. i tim. som: de gekto
smor9n (D.), o : rask, i en fart.
smorepind, no. smorpiå æn (D.),
bruges til at føre smorelse på vognakslen;
se smorestikke.
smoreplade, no. smørplåd (vestj.);
på vognakslen af træ: jærnpladen, som
fæstes ovenpå den, og hvorpå smorelsen
til hjulet lægges.
smorepotte, no. potte med smorelse
til skotqj ;
prinsessen agtede kongesonnen 50
ikke mere end hendes faders sm-, Kr.
V. 96.
smorer, no. smor9r æn (D.), dårlig
maler; se Bartholomæi-, klatten-, stovle-.
smoreri, no. smér9ric de (Vens.);
= rgsm.
szabrestikke , no. smorstek æn -9r
(Vens.), flad pind til at smore fedt på
stovler, seletoj med.
smorfarve, no. stno- el. smdrfar9
(Søvind s.); = rgsm.
smorfjerding, no. sm6rfjær9ri æn -9r
(D., alm.) ; = rgsm.
smorfugl, no. smofowl æn (Tåning),
gronirisk, fringilla chloris.
smorgryde (?) no. smorgryd æn (Thy),
smorkrukke.
smorhat, no. i slutn. af et æventyr
kan fortælleren sige: de gav mig en
papirskjole og en smorhat, Kr. V. 82.
smorhul, no. smorhwdl æn (D.); i
grødfadet; — rgsm.; jfr. Kr. SkS. 155.08;
æn pæn smérhwol sku wæ skæwt såm
æn kos (kors) (Lild s.), vist alm.; i
ævent. om de sære navne (s. d.) kaldes
smorhullet , blækhul", Kr. Æv. s. 170;
Randers kaldes Jyllands sm-, Kr. Ordspr.
508, på grund af sit rige opland ; et udtryk
i leg, se so; i paradisspillet et hul for-
oven i figuren, Kr. Borner. 255. 64.
smorkande, no. smorkan æn (D.);
= rgsm.
smorkjøb, no. i tim. : det er dyrt
smorkjøb at slikke smor af en hegle,
Sgr. V. 95.80; når ens rumpe klør, siges:
min réw klør, wi fo gåt smorcyh (Vens.),
o: smorret falder i pris.
smorkop, no. smorkåp æn (Agger);
itk. flt. -kåp9 (Elst.); = rgsm,; en plante,
ficaria og ranunkel, J. T. 332 (Århus).
smorkrukke, no. smorkruk æn
(Agger) ; = rgsm.
smorlage, no. smoldq de (Søvind s.)
;
rgsm.
smorlege, no. smorljæq æn -9r (Thy)
;
smdrUJ9q æn -9r el. -Ijéq9r (Mors, vestj.)
;
smérljéq9r flt. (Lild s.); = smorblomst.
smorlykke, no. i Ronerød ved Fre-
derikshavn boede der en heks, der især
stjal , smorlykke" fra folk; Gr. GI. d. M.
III. 159, Kr. Sagn VII. 186.22; jfr. Gasl.
29, Hofb.Ner. 212, Wigstr. FS. 323.71,
336. 07, Amins. V. 93 ; o : lykken til at
kunne kærne smor; tordenstene, echiniter,
kaldes i Horns h. „smorlykke", hvor en
sådan er i huset, har man lykke til at
kjærne smor og er tillige beskyttet mod
lynnedslag, J. K. 407; jfr. Rondel. 120,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
