Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smOrurl—småkager 417
smorurt, no. smorot een -9 (Søvind),
smotblomst, ranunkel; men især eng-
kabbeleje, caltha palustris L.
smoræske, no. trææske til smor;
„den sow hun op ad gaden sprang, med
smorask i munde", Krist. II. 327.7; jfr.
III. 14, se smorbuttel.
smoroje, no. [smory et] (Åbenrå
egn), smorhul i grød, se Kr. Sagn II. 52.
1. små, to. smo (D. , vestj.); smg
itk. .små^ flt. smp (Søvind s., Vens.); små
(Sønder.j. , Agersk. ; Bradr.); flt. af bitte
el. lille (s. d.); komp. smar (D. , vestj.,
glds, Agger); de gån æ smqr som de
ant (vestj.), finere; superlat. smops^ (Mors,
Løgst.), i alt fald om foder til kreaturer:
det blødeste, mindste; smq sinær smær9st
el. sniæst (N. Sams, glds) ; både enkeltt.
og flt. ; de ær æn smg saq, el. tei^, få mæ
(Andst), o : en let, simpel sag ; de gån
æ smg (vestj.), garnet er fint; æ bgq æ
smg i æ stil (D.); æ haw æ smg, de wa
smg haw (Agger), havet er stille , ikke
oprørt; kgndt æ smg, kornet er tyndt og
kort i strået ; dcen smg klas, o : småfolk
;
dé uh klas, nederste klasse i skolen; i
de smg, i det små (Søvind s.) ; de æ di
smg di stuw9r hlymr aw (D.) ; di smg
ær et ålti ggr får o køs di stwmr i æ
row (Andst), også vestslesv. ; bio. de Jcør
æ hakat får små (Agersk.); sig 9t smg
(D. , vestj.) ; no. hun ska ha smg (Sø-
vind), er frugtsommelig; di tor 9 i de
smg, de gg så småt, smg slaw! o: tag
det med lempe; hon slor dlteri småt, o:
istykker (Vens.) ; di krom9t dæm o gor
dæm gråw smg o wå nær ve o hlyw
hæn i djær æj9n stowlskawt (Vejen s.);
musene (s. d.) skal man kalde „de små",
Kr. IV. 408. 638; jfr. Aasen smaa, komp.
SQiærre, sup. smæst, isl. smar; se smælig,
småt, for-, grås-.
2. små, uo. de smhs el. smg9s hæn
(Vens.), formindskes, svinder; do ska
smg 9 noj bæJ9r! findele det bedre; mi
pæri smgs hæn, blive færre og færre;
han ær ek så let syq ino’, mæn de smgs
nåk hæn (Agger), o: sygdommen svin-
der nok.
sm.åagtig, to. smoawt9 (D.); småac9
(Agger) ; temmelig lille, altfor lille.
smLåben, no. smohiJ9n (vestj.); i ud-
tryk : hon hår sm- i æ maw, o : er frugt-
sommelig.
Feilberg: Jysk Ordbog. III.
småblommeret, to. smobloimri (D.);
om toj: småblomstret.
småbrød, no. smobrø de (vestj., Thy);
småbre best. -bre9 (N. Sams) ; fintbrød,
sigtebrød.
småbom, no. smobpn flt. (vestj.);
= rgsm. ; fra begyndelsen kunde småborn
gå og stå lige efter fødselen, men da
I
misbrugte de voksne dem; Jesus så det,
»o greb barnet om lænderne med to fingre
og lod det synke hjælpeløst sammen.
Der er endnu hos alle småborn mærker
af Vorherres Jesu fingre, og når disse
jævnes, kan hornene gå, Kr.VIII. 37 1 .660-61;
se pattebarn, Kr. Alm.^- III. 106. 41 flg.
smådele, no. smodiJ9l flt. (D.); =
rgsm.
smådrenge, no. smådræi^i flt., ligeså:
småpiq9 flt. (Søvind s.).
småflire, uo. smoflir (vestj.), småle.
småfolk, no. smofålk (vestj.); små-
fålk (Søvind s., Agger) ; = rgsm. ; men
:
smg falk (Agger), små mennesker; hun
ska ha smofålk (vestj.), o: er frugtsom-
melig; husmænd og indsiddere: smofålk
koq9r djær kgl i wa^ (vestj.) ; småfålk
hdr ås9 e hjqt, Grb. 244. 305, sm- har
også et hjærte,
småfortærende , to. småfåtær9
30 (vestj.), lidet spisende.
småfugle, no. småfåwl flt. (Agger);
= rgsm.; men smg fåwl (Agger); smo-
fåwl li(i9r åh mæ høqoti9r (Fredericia),
småfugle leger aldrig med høgeunger.
smag, no. uo. se smag, smage.
små-grøderet, to. smågrdj9r9 (vest-
slesv.); om kreaturer: som der er liden
vækst i.
smågående, to. smågåmii (vestj.);
*o langsomtgående.
smålialm, no. best. småhalm9t (Sø-
vind s.) ;
jér småhalm åp, ta hæmt9rn
frå (Vens.), ryste den korte halm op og
tage aksene fra, når tærsket korn gores
rent.
småhandel, no. småhan9l æn (Sø-
vind s.); = rgsm.
småhviske, uo. småhwesk -9r -9t
(Andst) ; = rgsm.
småhons, no. småhons flt. (Vens.;
Andst); lus.
småhoved, no. smohomd æn -9r
(Thy), fjerkræ; en enkelt hone el. and.
småkager, no. småkaqsr flt. (Vens.,
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
