Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snesevis—snibe 433
pakker til 1 sn-, af endnu mindre 30 —
32 pakker; af „drontlinger" går der 3
til 1 lal, 60 = 1 sn-; se flakning, hale-
pande, paadesæt(te) ; snes, tal; Sehest.
Jydepotteindustr. s. 14.
snesevis, no. sneswijs (Agger, vestj.)
;
snejswics (Vens.); snesøvis (Søvind); =
rgsm. ; i sn-, om handelsvarer.
sneskav, no. [snoskaw] (vestj.), sne,
som sætter sig fast i klæderne ;
jfr. skave.
snetråd, no. snetrå æn hest. -m
(Vens.), spor i sneen at træde i.
sneugle, no. en ugleart, se Sgr. III.
155.857 (vestj.).
snev, no. uo. se snib, snibbe.
snevejr, no. snevæjr (Andst, D.);
snowæjls (Agger) ; snewer e best. -9 (Vens.)
;
snevæ9 et (Sundeved); = rgsm.
sneven, no. ed ; snævan el. snæjv9n
ta mæ (Tåning); snev9n (Mors); snéjmsn
gqh mæ (Himmerl.); snev9n el. -s, snéj-
v9n el. -s; de vei a snev9n el. snem9 il
(Søvind); „SneCfen ta mæ", Kr. Alm.^-
VI. 264. 71 ; een snev9ns tøs (Hors.), en
pokkers tøs; mulig kunde ordet være
„snive", den bekendte farlige sygdom, i
så fald bliver udtr. sidestykke til pokker,
røring, spedalsk.
snevle, snevling, no. se snæble.
snevs, begyndelse til en tælleremse:
snetDS snaws mælmaddaws, se Fb. Bon-
deliv 323, Kr. Borner. 342. 48.
snevt, uo. se snøfte.
snewer, no. 1) snev9r æn (D.), en
rus; se 2. nevver. — 2) æn snemr, ring
under møtrik, „skive" (Lem).
sni, no. se snide; to. se sned; uo.
se snyde.
snib, no. sneh æn (Mors) ; snev æn
(Vejr.), irettesættelse,
snibbe, uo.
snev -9r -9t snev9t (D. ; Sall.);
snev -9r snev snev9n el.
snev -9r snev snev9n (Andst); måske
også nf. nt. sniv -9r;
snev nt. ft. tf. snev9r (Vejr.)
;
sneb -9r -9 sneh (Vens.); ft. tf. snehd
(Lild s.);
snh -9 -9t -9t (Lisbj.T.);
snep -9r -9d (Agger);
snep -9r -9t (Bradr.);
snøf el. snøp, -9r -9t (Agersk.);
snøp -9r -9t -9t (Valsb.). —
1) afskære vildtvoksende grene, afstudse
Feilberg: Jysk Ordbog. III.
(Agger, Vejr.), pudse et lys ; snep æ ly9s
(Bradr.); snøp æ ly9s U9 (Valsb.), sluk
lyset; snøp el. snøf æ lys (N. Slesv.);
snep æ lys (Lindk.) ;
jfr. 1. brande; snep æ
kyx9r djær hahr (Lindkn.). — 2) irette-
sætte med hvasse ord, om msker og dyr;
han hlow snøf9t (N. Slesv.), blev bidt
af; kan do ejt sneb dæå n^swis knéjt?
(Lild s.); „den flow’ flow op å snipped’
10 å snær’". Kr. SkV. s. 65. 10; de ka nåk
vær, han hlow snev9t (D. , Malt); „hqj
snebø dem, hqj traf i skdwi" , Grb. 21.1,
straffede ; ka do et snev di hwh, æn
søq9r få nær! (D.), kan du ikke irette-
sætte din hund, den søger (gør) for nær
;
a æ lii9 d d ha dæj hv^f, får hqj wel
ene læ sæ sneb (Vens.), jeg er ked af
at have den hund, for han vil ikke lade
sig ave; ligeså: ka do et snev dæn hun!
20 (Andst) ; snep æ hu9n (Bradr.) ; snøf æ
hun (Agersk.); jfr. Aasen, isl. snubba,
tiltale hårdt; eng. sneap, snib; Rietz s. 643
snippa; i Valsb. fandtes også betydningen
snuse: æ hu9n snøp9t omkreri ve æ bask;
plt. snuppen, se W^eig. under schnupfen,
snuse.
snibdug, no. snøpduTc æn (Valsb.),
lommetorklæde.
1. snibe, uo. — 1) no ska dær sniv9s
30 (Mds., Lysg. h.), spares, knibes. — 2)
sniv -9 -t snivt (Lisbj.T.), længes, vente;
lure på, stå og vente på (Støvr. h.). Mb.
— 3) snijb -9r el. snib9r, sneb snéb9
(Vens.), småsove; hqj sefør å snib9r we
kak9l (Vens.).
2. snibe, no. (?) en borneleg : A. ta-
ger B. ved næsen og siger: sniv! (D.),
el. harp9sniv (vestj.), el. hur bow9r niv9n ?
(Lb.); B.: syn9n Riv! A. : htpa gor han
40 dær ? B. : æn kål æk (et kuld æg) ; A.
:
huma’m i æ kål? B.: firotyw! A. : hwo-
da’n wå di? B.: stvot o hwid! A. : hwa-
fårnåw9r vel do hælst ha, dæm swot
æhr di htcid? siger barnet: de sorte,
klemmes det i næsen, til det skriger;
svarer det: de hvide! er det fri (D.);
hos Thiele III.^- 147: hvor bor viben? —
I Østen Snibe 1 — hvad gor hun der? osv.,
se Sgr. IV. 96.269, V. 127.727, Kr. Borner.
80 163.2.472.42.43; nfpuleikur, Arnås. Isl.
Gåtur II. 177; jfr. Nordl. Barn. 113, Lid-
mål 27, Amins. VII. 107, Urquell. V. 276,
Wiegenl. (Bremen) 32, Wegener, Lieder
32. 107, Bohme KL. 44. 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
