Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 snærte—snøk
snært (Agger). — 1) snært på pisk; se
piske- ; æ dær een snært i di pisk ? (Agger).
— 2) slag ved pisk el. tynd kvist; gi
ham æn snært øw9r hans fetiar (Agger);
jfr. Aasen, snert hak.
snærte, uo. snært -9r -9 (Agger), =
rgsm.; jfr. Aasen, snerta.
snæsen, to. snæver i livet, smal i
midjen (Slet h.), Mb.
snæsk, to. snæsk eller måske også
snærsk (Mors), stramtsluttende, om klæ-
der; beslægtet med snære? se snask.
snæver, to. snomr fit. sndw9r (D.,
vestj.); itk. snomrt (Vens.); snomr el.
snæw9r (Agersk.) ; sndw9r (Bradr.) ; snæw9
flt. snæw9 (Søvind s.); snæmr snæw9r
(Agger); = rgsm.; jfr. Aasen, snæv, sv.
snåf, isl. snæfr; se kram, krap.
1. snævre, uo. snæw9r snæwr9r snæw-
r9d (Agger; Søvind s.); = rgsm.; æ skal
ha snæwr9d mi skow æn smol en (Agger).
2. snævre, no. snæmr æn (N. Sams),
gennemgang mellem to huse (N. Sams);
indsnævring i Limfjorden, modsat bred-
ning (Agger).
3. snævre (?) uo. snomr (Vens.),
hugge fordybninger i kanten på pille-
stenen.
snævver, no. uo. se snæbber, snæb-
bre.
snø, no. se sne ; uo. ft. se snyde.
snødderet, to. snød9r9 (Lild s.), halv
beruset; han wa nøj sn-, mæn han war
da ejt ful.
snøde, uo. snø -9r snø snø (Randers
egn), hugge smågrene af træer, også
Bj. h.. Mb.; jfr. isl. sneyda.
snøe, to. se sneet; snøf, uo. se
snibbe; snøffel, uo. se snuble.
snøflfel, no. snøf9l æn (D. , Andst,
Malt). — 1) kæft, grovt ord; ve do hål
sn- ! — 2) æn snøf9l (Vens., vestj.),
skældsord ; næsvis knægt, dårlig person,
se snaffel. — 3) en fisk, se snæble; jfr.
plt. sniiff, no. snude; sniiffeln, uo.
snøfle, uo. i udtryk: o snøf9l jæn
dw9r (D., Malt), overfuse en; se snøffel.
snøfre, uo. snøf9 snøfr9 snøfr9 snøfr9
(Sundev.), snøfte.
snofte, uo.
snowt -9r -9t (D., Kolding);
snewt -9r [-9t] (N. Sams)
;
snuse omkring; hwa gor do o snowtdr
apr? — pas do di efit (eget) o go et
hær o snowt om! jfr. Aasen, snykta," is!
snokta, hulke, sv. snyfta.
snøftetønde, no. snøwttøn æn (Hmr.
glds), snusdåse.
1. snøg, to. snøq flt. snøq (Randersj
D., Malt, vestj., Thy,’ Mors, Sall., Heil. h.);^
snøq (Helium s.); snyq (Asdal s.. Vens.);
snøq el. snø (Søvind s.); [„snog" (Als),
J. Saml. Vlli. 275] ;
glat, pyntelig, smuk,
10 med glat ansigt ; han æ så snøq såm æn
ålam (Mors), så glat som et gimmerlam,
O: vasket, barberet; æ hæst blimr så
snøq (Andst), glatte i hårene; den, der
er klippet, er snøq (Fanø); pæn, pyntet,
da æ do da snøq ida’w (vestj.), pyntet;
de æ da i snøq of^ (Vens.), o: et smukt
barn; „a. hår hat stand å heed mæ, å
smyk å gjø mæ snøg", And. Frieri, jeg
har haft stunder til at pynte mig, at
20 smykke og gore mig pæn ; tit ironisk
:
* snøq htij (Vens.) ; »n snøq skolt9r (Mors),
en rar fyr; æn snøq jæn (Røgen), en
som er uordentlig el. pjaltet i klæder;
jfr. isl. snoggr, glat; se snodden.
2. snøg, no. snø9lc et (Sundev.), sen
person.
snøge, uo. snøk -9 -9 (Sundev.), snuse
omkring ; va gæ do å snøk9 æt9 ? hvad
går du og snuser efter; do gær å snøkd
30 Æ kan ah blyw fær9, du går og roder,
O: sinker og kan aldrig blive færdig.
snøgger, no. snøqsr æn (vestj.),
lugtesans; hunde må ikke få ost at æde,
så taber de „æ snøgger", Kr. IV. 359. 131;
fo æ snøq9r g 9r (vestj.), få snus på,
o: opsnuse hvad man synes om, mest
om dårlige fornojelser.
snøggre, uo. snøq9r snøqr9r snøqr9t
(vestj.; Mors); nt. ft. tf. snøqr9r (Vejr.),
40 snuse, om hunden; do mo ek gi æ hun
wust, så ka 9n ek snøq9r; hwans æ 9r
æ hun snøqr9r æt9r? (Agger); den løber
runden om et træ og går og snøgrer
der ved roden, Kr. III. 153; jfr. plt. sniik-
kern, Schiitze IV. s. 148.
snøgs, no, se snovs; snojl, to. se
snodden.
snøk, no. snøk et (Bradr., Agersk.);
snøk æn (Holstebro). — 1) snus ; it snøk
»o snuttobak (Bradr.), en pris tobak ; do får
aUr æn snøk, aldrig den mindste smule
(N. Slesv.); åhr æn snok (vestj.). — 2)
snude, næse; han fæk jæn i æ snøk,
han slåw ham liq in i æ snøk (Andst)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
