Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
so—sod 451
sow, Kr. IX. 238.77 (Galten h.); se drav-,
fuld-, grav-, grise-, hav-, *kvab-, leve-,
niog-, pind-, slagte-, vrap-, åle- ; jfr.
Aasen su, isl. syr huk.; htsk sau, eng.
sow; henføres til lat. sus, gr. hys; se
2. fog, galt, gris, orne, 2. polde, sejer, sol-
sort, svin, sæg. — 3) en borneleg kal-
des: spel sdw i graw (Elbo); dryiv sdw
(Lindk.); dryip sow i søl (vestj.); gæn i
og den som da intet får, skal derpå
være „driver*. Legen kendes alm., Gr.
GI. d. M. II. 252, III. 175: , sodriveren
"
har et besværligt arbejde, da han må
løbe efter „soen" (bolden), sålænge indtil
han kan „brænde" (ramme) en af „gård-
ejerne" .... Når en af de spillende en
kort tid forlader legen, råber han hojt:
„der er ild og rød lue i min stue!" og
såwsøl, Sgr.Vlll. 96. 110; slo sdw (vestj.) ; lo lægger så sin slude (kæp) på stenen, da
gæn sdw po klæpr (Støvr.); jæn somn
i hwdl el. jæn søt i hivdl, måske også
glds d slo søt i sow el. jén i søt, genne
en søt. Sgr. X. 80.ll0(Vens.), m. hens. t.
formen jfr. tot; dryw sot (D., N. Slesv.,
Gram); dryw sot (Agersk.); at drive so
kunde jo tydes: drive vildsvin i grav, se
2. sot; i Fyn: „lege sutte", Gr. GI. d. M.
II. 252; et lille hul laves, rigelig så
må ingen tage hans gård, mens han er
borte : jfr. endnu Sgr. VIII. 1 12.110, 207.110,
Krist. Borner. 253. 541. Legen bruges i
vide kredse, i Guthsmuths Spiele (1878)
s. 69 findes den under navn af geierspiel,
treibball, sauball, sautreiben; Rochholz
Alemannisches Kinderlied (1857) s. 395:
das morenjagen, der nævnes dens ro-
manske navn „dar la portgia", o: drive so;
stort, at en bold kan ligge der, æ 50^A;M/2oHandelmannsVolks. u. Kinderspiele (1874)
(Agerskov), æ gryr, gryden (vestslesv.),
æ sothwol (D.), æ smorhwol (Kolding);
rundt om i en kreds andre huller, ét
færre end deltagernes antal; de kaldes
„byen", hvert enkelt hul en „gård";
hver af deltagerne har en kæp, der har
en lille krog el. er bojet på enden; først
skal det afgøres , hvem der^ skal være
„sodriver" (Thy), det kan ske ved tæl-
s. 86 har das balliinenspiel (frisisk) med
henvisning til engelsk: hawkgame, cat in
the hole, se Hazlitt, Popul. Antiquities II.
303 ; Folkl. J. II. 264, Gomme Folkl. I. 60,
Korrespondenzbl. des Ver. f. niederdeutsche
Sprachforsch. 1876 s. 62. 68. 86, 1877
s. 14, 1878 s. 48; mnt. kot spelen, Sch.
Liibb. II. 551.5, Birlinger, Nimm mich
mit, s. 1 32 ; se sotkjæp, sotkule ; se endnu
ling (se ennike), el. ved at „veje" kæp- 3o Zingerle, Deutsches Kindersp. im Mittel-
pene; den, som gor det, går hen til
gryden, holder en kæp over den og lader
alle drengene lægge deres kæppe tværs
over den; med et rask kast kyler han
dem i vejret, og det gælder da om, at
enhver hurtig finder sin kæp og stikker
enden af den i et hul, den som intet
hul får, er det (vestslesv.); bolden kan
lægges i midthullet, så slås der til den
;
alter (1873) s. 37 ; morenjagen, sautreiben
oder todtaustreiben, Kuhn N. S. s. 373,
Veckenst. Volksk. II. 154, P. Volksk. II.
93.5, UrquellV. 231, Schiller, Thierb. IL
7a; fig. : slå sdw mæ jæn (vestj.); dryw
sot mæ jæn (vestslesv.), holde en for nar.
1. sod, no. såj hest. såj9n, også de
såj (N. Sams); æ sdj (D.); skal kaldes
so de ved Blåvand ; madsuppe (N, Sams),
el. den kan lægges hen et stykke fra 40 vand, som fisk, ferske el. salte, er kogt i
byen, kan så driveren få held til at
drive den tre gange gennem „byen",
uden at det lykkes nogen at drive den
tilbage el. slå til den, skal der „vejes
kæppe" på ny; ellers gælder det at drive
den i det midterste hul; kan driveren få
held til at stikke sin kæp i andenmands
hul mens denne slår til bolden, tager
han dennes plads, hans „gård" som da
(Blåvand); vand, som pølser er kogt i
(D.); se syde; jfr. Aasen, isl. sofl itk.
;
se sodden; lap-, pølse-.
2. sod, no. suwdd de (D.); su el.
swd no best. -9 el. -i (Vens.) ; sgi de (Sø-
vind s.); sgq (Malling); sgr (Agerskov,
Gram, vestsL); so9 (Sundev.); = rgsm.
;
kak9ldwn9n løv9 mæ sgi (Søvind) ;
„ste-
dH9r9n ku hlyw leqi hjem i swdi å i
,brænder", og han siger: fre få mi sdw,Måsk9n", Grb. 97. 27, steddatteren kunde
blive liggende hjemme i soden og asken;
kvægets tænder gnides med sod juleaften,
JK. 207.1 65 (Vens.), Kr. Almuel.IV’. 1 1 1 .2.3,
Thiele Overtro nr. 274; sod og malt ny-
29*
mi sdw ær i æ sdwhwdl! (vestj.), og
spillet fortsættes; lykkes det driveren at
få bolden i midterhullet, skal alle „bytte
gårde", flytte kæppene i et andet hul,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
