Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sort 467
sornt = flt. (Søvind s.) ; sort el. svort
flt. sort (Agerskov); sort sort (Gram);
sort el. svort, dæn sort el. svort (Em-
merlev); sort flt. sort (Bradr. , Valsb.);
sot flt. [so9t] (Sundev.); sot el. svot; æn
svot fåtcl, dæn su9t fåwl (Ang.); so9rt
(Fjolde); = rgsm. ; så swbt som æn tus
(vestj.), jfr. Kr. VI. 259.63; sowdt å bip
I
(Søvind), om den, som er slået; „hqj
I
mat tesi’st go frå gdri å (af) sowt armo", lo
Grb. 1 3 1 . .39 ; swdt som kål, som æn præst,
som peq, som æ nat, som æn rat/m (vestj.)
;
de ka såmtir sij swdt å blyw got (Lild s.)
;
I
de sir svort ur å de æ te æ nat, æ hadn
har gør i æ hgqtråw å vi ska baq (vest-
’
slesv.), udtryk for stor forlegenhed; de
si sot uk i mu9s réw te torøwer (Vens.),
når det truer med regn; a hå swdt o
htcid o vis får 9t (D.), jeg har sort på
hvidt at fremvise, o: skriftlige dokumen- 20
ter; han låw9d hin buw9d9 de suw9t å de
hivij (Agger), o : guld og gronne skove
;
— sort er sorgens farve (alm.); kvinderne
går sortklædte i fasten, Krist. Almuel. IV.
1 54. 443-44 (vestj.) ;
jfr. Wigstrom I. 93,
Rochh. D. GI. I. 138; i ævent. er slottet,
byen behængt med sort el. med sorte
flor til tegn på sorg, se f. eks. Sgr. VI.
214, VII. 148, IX. 179, Efterslæt s. 118.
122, Kr. Æv. III. 200, Gr. Æv. I. 85, Vang so
Reglo s. 5 ;
jfr. Wigstr. Sagor s. 8, Bondes.
Historiegubb. 199, Asbjørns. 1. 106, II. 121,
Jomsv. S. k. 5, Grimm K. M. nr. 60, Ma-
gyar T. s. 111, Gonzenbach I. 302; —
sort flag på masten er sørgebud, Curtin
Myths s. 267, Folkl. IV. 508, Le Braz 337,
cfr. II.*- 235, se sejl; — ,den sorte" er
djævelen, se f. eks. Kr. VIII. 315, Alm.
VI. 187.94, Fritzn. Lapp. 176, Hofb. 159,
Gr. Myth.2- 945; Smith, Studier 55; —40
de genfærd , som er sorte , er farlige,
under forbandelse, jfr. Gr. GI. d. M. I. 6:
manden må ej lukke op for et sort gen-
færd; jfr. Kr. Sagn IV. 435.57, V. 31. m,
33.140, 207.758, 228.26.27, 271,347.03,
355.28, 608.58; i visen: sort var hans
hest, ja sort var hans hund, og sorte
var alle de andre små dyr, Kr. I. 67. 2;
jfr. IV. 115 ned., Sgr. I. 164, DgF. III.
902 b 7.8; sorte jomfruer, Kr. Sagn V. so
383 nr. 15; sign Strackerj. 1. 176. 198,
Kuhn W. S. I. 134. 141, II. 53.154, Grimm
K. M. nr. 135, Weinh. Volksk. I. 218, VI.
440, Knoop Ps. 156.2, Mhoff 552 ned..
Mélus. I. 97, Le Braz 137. 219, II.«- 135,
Pitré Usi IV. 59; jfr. den af gud for-
bandede bliver „schwarz wie die Nacht,
håsslich wie die Siinde", Gr, K. M. nr. 135,
se due, ravn 2 1 .47; gloende ; endnu kan næv-
nes: trold har sort krop, Rafn Oldn. S.
III. 167; ondes sjæle iføres s- skjorter,
Nyrop Theaterf. 4 1 ;
jfr. djævel er sort-
klædt, hekse i sorte kattehamme, ZfM.
II. 63; — i ævent. er de forheksede
prinsesser sorte, men bliver hvide (s. d.)
ved at udløses, se Kr. Æv. 277, Sgr. IV.
29; jfr. Grimm K. M. nr. 121. 137; —
sort uld, klæde, toj, skal vaskes hvidt,
Gr. GI. d. M. I. 104, Ævent. I. 203, Sgr.
VIII. 197, XIL 213, Krist. Æv. s. 8; jfr.
Segerst. 173, Sundbl.^- 186, Bondes. Hist.
362, Bergh I. 10, Asbj. I. 70, Magyar T.
s. 309; der findes en sort luge, stol,
hoppe, et sort sværd, Sgr. XI. 222; —
sorte dyr bruges til lægedom og offer;
sort kvæg til Frej, Muller Saxo 50. l ;
jfr.
Gr. Myth.2- 1028. 1030; hjærtet af kulsort
kat til trolddom , J. Saml. IV. 1 63. 152
;
dens hoved lægedom mod blindhed, P.
Volksk. V. 73; sort kat i sæk til djævel,
se II, 108.30 a; s- hone sættes i jord,
Kr. Sagn VI. 225. 57 ; kam af s- hane til
trolddom, sts VII. 88.90; s- dyr i kilde,
Knoop Pm. 52. 00; mælk af sort ko til
underjordiske, Wigstr. FS. 91.95; — s-
lam, kat, væder til nøkken, Asbj. III. 105,
Gav. I. 261, IL XV; Gr. Myth.«- 48. 461.
929.96 1 ;
jfr. Black 1 1 6; Rohde Ps.56 anm.
:
sort væder til ktoniske guder; s- hund
trækker alrune op, Gr. Myth, 1154; s-
hane bygningsoffer, Gr. Myth. 1096, pest-
offer, Krauss Pests, 29; s- dyr ofres til
djævel, Mélus. V. 1 1 1 ;
— s- hone er
skattevogter. Gav. W. I. 463; — s- hund,
L 189.6 b, 676.1.44 a; hone L 750.21a;
til magiske kunster, Laisn. II. 240; kat
II. 107.44 b; — fødes s- lam i hus, vars-
les ulykke, Krist. IX. 58. 39, Alm.*- IIL
134.63.74-76; ligeså om s- ko slagtes,
Gr. Myth.*- 1089; — den, som tager sine
gaver igen, får sorte bom, Kr. IV. 347.16
(alm.); sign Mélus. III. 551 ; alm. om s-,
se Strackerj. II. 68. 342, Wuttke reg. und.
schwarz; — i leg må ikke siges s- og
hvid, se Fruens penge, hvid, Kr. Borner.
210.92; „Swdti" er øgenavn til en per-
son (Vens.); — gådesporgsm. : ,hvad er
sortere end sort?*" sv. : natten, JK. Æv.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
