Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 speddejærn—spejl
a ståw jatm o spedøt (D.) ; o sper »n
hærik klyn, o sper får æ torø (Lem.).
speddejærn, no. spedjan æn (vestj.)
;
sperjan æn (Lem); sperjar (Vejr.); en
ejendommelig dannet spade, trekantet
blad på en flad jærnstang, brugelig til
at stikke tørv løs i bænke, den kan stik-
kes en alen el. derover i jorden.
speddelsk, to. se spedalsk.
d
spegesild, no. speqsil æn = flt. (D.,
Agersk., Søvind s.); spejsel el. spejsA æn
(Vens.); speqsel æn = flt. (Agger), vind-
torret sild; Limfjorden var i gamle dage
så fuld af sp-(!), at man kunde øse dem
op med en hat, Sgr. X. 61. 192; til bryl-
luppet fik de sp- i en træskobund, Kr.
V. 329, i slutn. af et æventyr (s. d.);
der skal syv Resenboer om én sp-, Kr.
spedde-spade , no. en lige spade, lo IX, 106. 136, Resen ligger sydvest f. Viborg,
hvormed der stikkes for, inden tørvene
ved vandrette stik graves ud ; bladet er
gærne af træ, i et stykke med skaftet,
med skoning af jærn (Ang.).
spedtørv, no. spetårs æn = flt.
(Bradr.); spertord (Agersk., Lem, vestj.);
såvidt jeg forstår: tørv der graves, hvor
der er kun et sped tørvejord; de graves
ikke vandret, som tørv alm. graves, men
lodret, speddets dybde er tørvens længde, 20 spegede ; hestene
Fjends h.; karlen får sp- til davre, men
må ej bryde benet, Kr. VL 194.267, se,
sild; i æsken, som hentes fra helvede,
er der en sp-, se frugtsommelig I. 376.10;
også skæo. (Vens.).
1. speget, to. speqgd (Lild s.); spej
(Vens.); sp- flæsk: saltet og torret flæsk;
folkene sad på det selvsamme sted, hvor
han kappede dem af og de var helt
se splittørv. Mb. ; , hugne tørv " (Lem),
se spedde.
1. spege, uo.
apeq -9r -speqt (Søv.s.); tf. speqøt (Elst.);
speq -9r -dd (Agger);
spej -9r -9 speJ9 (Vens,);
torre og salte kødvarer, så de bliver
brugelige til føde; jfr. Aasen spiken, to.,
spikna, uo.; sv. speka, Rietz 654, torre;
der henvises til nyisl. speikja, torre.
2. spege, uo. spek -9 -t speM (Sunde-
ved), bringe i uorden.
spegebenet, to. ,dit speggebinet
asen", Jyd. II. 31. 1, se spegelbenet.
spegeflsk, no. speqfesk hest. -9d
(Lild s.), lufttorret og saltet fisk: ål,
flynder, sild, knurhane, kuller osv.
spegeflynder, no. speqflømr (Agger),
vindtørret flynder.
de var også spe-
gede, Kr. VII. 300, må vel betyde : ind-
torrede; „a ha båre no spej fløjer å en
flask brævven", To Nov. 10, nogle spe-
gede flynder; i spej ht^j (Vens.), mager,
tør, gerrig person ; di for te ddw9r sdmtir
speqød flæsk, mæn mjést speqfesk: ol,
flømr, sel, knuwd (knurhaner), MU kdh
(Lild s.).
2. speget, to, spek9t (Sundev.), om
80 hvad der er urede, ligger uordentlig.
spegger, to. spek9r (Bradr., sj.),
tynd, spinkel, om en person ;
jfr. V. S. O.
speger, mager, tor, spinkel.
spej, to. se spe; spejbor, no. se
spigerbor. -
spejder, no. kaldtes i visse egne
toldvæsenets udsendinge, der søgte efter
forbudet brændevinstoj ; en mand stikker
hovedet ind ad kirkedoren under guds-
spegeflæsk, no. speqflæsk de (Ager- 40 tjenesten og råber: „æ spæder er i Dal!’
skov, D.); speiflæsk é (Vens.), torret og
saltet flæsk.
spegegås, no. speqggs æn (Agger);
speggs æn (Lild s.), røget gås.
spegekjød, no. speqkyd de (Agger),
røget kød.
spegelbenet, rakkeren kastede et
nyfødt barn i vandet med den forklaring:
„ak, dæn dud eks, fatsr, dæn wa få
Kr. IX. 322. 94, Almuel. V. 53. 55. 62; se
Fb. Bondeliv s. 83 ;
jfr. *fis-karl, Kr. Alm.
V. 52. 149; ransager, snager; se Aasen,
isl. spæja, uo., sv. speja, htsk spåhen.
spejl, no. spejl é hest. -t flt. spejl
best. -9n (Vens.); spæjl æn spæjl (D.,
vestj., Agger); itk. (Søvind); spajl et
spajl (Åbenrå); spæjl et spæjl (Sundev.,
Bradr.) ; flt. spæjls (Fjolde). — 1) = rgsm.
;
speq9lbjæn9t!" Kr.A\m. W. ^^9.7Q,ve\: med &0 så glat som ét spejl (Søvind s.); spejl å
torre, spinkle ben, se spegebenet, 1 . speget,
spegger.
spegepølse,no. speqpølsæn (Søv.s. ,D.);
spejpøls [ænj (Vens.), torret og saltet pølse.
knyw, di ka kærlihjé fådryw; sæm å
kram (kramper) ka jér de sgm (Vens.)
;
hun æ fåru’d9n som 9n spæjl, fåri’nsn
slor 9t fæjl (vestj.) ; — et spøgelse spejler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
