Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 spirantende—spise
1) ung, lystig fyr, nar (Agger). — 2)
klejne sager, som let går i stykker;
uægte, dårligt gods (vestj. , Thy); se
spirantværk.
spirantende, to. rasende, ustyrlig;
hqj æ så spera’nci, mæ kafic kom ham
nér (Vens.).
spirantmager, no, spira’rttmagdr æn
(Støvr.); -rnåqdr (vestj.), plattenslager.
åndevæsen; Rietz 763 a har spir-tusse;
se dragedukke, vekseldaler.
spirke, uo. sperk -»r -9t (Agersk.),
= spirre.
spirre, uo. sper -»r -9t (Agerskov),
spjætte, sparke med benene; se spirke,
spjarre, spjatte.
spirrevip, no. sperdve’p æn (vestj.);
spiriwip æn (Agger); spersve’k æn (Sun-
spirantværk, no. spira’nttcærk detodeyed), tynd, væver og vindig person;
(Agger; Støvr. s.); spira’ntwærk de (Elst.),
uægte, dårligt kram; nipssager (Agger);
1cyt> Ijeqdr å spira’Mwærk te har9n (Lild s.),
købe legetoj og galanterivarer.
1. spire, no. spir æn -9r (D., vestj.,
Agersk., Bradr. ; Agger); spijr æn best.
-9n flt. -9r (Vens.). — 1) =i rgsm. ; se
Aasen, spira liuk, mnt. spir, Sch. Liibb.
;
gjelle-, *græs-, hvede-, malt-. — 2) ,en
klejen spihr", Gillsj. 3, o: en spirrevip. 20
2. spire, uo.
spir -9r -9t (D. , vestj. , Agerskov, Sø-
vind s., Elsted);
spijr -9r -9 el. nf. nt. ft. spijr tf. spijr;
spiji’9S -t ær el, hdr spijr9 (Vens.);
spijr -9r -9d -9d (Agger);
= rgsm.; om sæd og frø; jfr. sprysse;
deraf: spijrdøqtiq, spijr9fi, spijrkraft
(Agger)
også om et smalt dyr.
spirris, no. speris æn (Støvring h.,
Vestj.); spiris i best. -i flt. -9r (Vens.,
Agger), tynd, smal person; ung, opløben
person ; deraf spiriswårn (Agger), tynd,
opløben; se spjarris.
1. spise, uo.
spis spis spist spist (D.); nt. spis
(Andst, Søvind s., N. Sams); nt.
spis9r (Almind, Viborg); nt. spis9r
(Mogenstrup)
;
spis spis9 spist spist (Elst.);
spijs -9r -t spijst (Agger, Vens.);
= rgsm.; noget finere udtryk end æde,
der alm. bruges; det trænger sig ind
måske mest østpå i landet; konen siger
til den fremmede præst: „væ så goml"
— til sin egen præst : „fo jær nåt mad,
hr. Jæns!" — men til degnen: „ed, mæn
spirehøg, no. spirhøq i best. -« (Vens.) ; 30 1 gid9r, Mek9l dæjnf, Fb. Bondel. s. 342,
en rus ; i udtr. : hqj hd fåt i spirhøq åpå’,
også siges: 9n spirom åpå’.
spirfrø, no. spirfre (N. Sams), frø
af agerkål, brassica campestr. L.
spiring, no. spijr9ri i best. -if (Vens.)
;
= rgsm.
spiritus, no. speritus de (D.); spiri-
tus el. speritus (Agger). — 1) = rgsm.;
brændevin el. anden stærk drik; spiritus
jfr. Kr. Ordspr. s. 455, Sgr. II. 84.409;
herremanden spiser, ladefogden får mad,
bonden æder, Alm.^- II. 42.15; sign: konge
tafler, herremand spiser, folk får mad,
men I æder, I hunde ! Kr. Ordspr. s. 173;
husmoderen har jævnlig i gi. dage spist
stående, hun sørgede for at de tilstede-
værende fik mad, se Fb. Bondel. I. 338,
sign Laisnel II. 98; „/ ska en å ha
nedrum, Krist. VI. 357.37, o: sp. nitri, 40 noM>e/ å spis!" (Søvind), siges, når man
salpetersyre; se jomfru-, *kakelovns-,
lombre-, nedrig-, turleton-, vildmands-. —
2) ånd, gejst i æske el. flaske, „spiritus
familiaris", som udretter ærinder, bringer
penge; en sp- unge, som hvid el. sort
orm med rødt hoved, el. som ligner en
skarnbasse, se Kr. Sagn VI. 230. 77. 88 flg.
92; jfr. Gr. Tjust 34 m. henv. . Wigstr.
II. 118, Rååf I. 140, Lindh. Lapb. 14,
kalder til middagsmad; spis te mæja,
sp- si mælmad, se onden; spis isæ’r
(Andst), spise til anden tid og bedre end
de andre; di æ hdj9n te spis9n (Andst),
budt til middag; næj tak, a spis et så
læk9r! (Malt), fig. uår der er gjort en
et tilbud, man ikke modtager; ,hvo,
som ikke møder til spisen, må have
spisen forlisen", J. Saml.^- I. 91; udtryk
stort insekt (Nyland IV. 74 , skalbagge "); »o om at spise og drikke se P. Volksk. VI.
sign Heppe-Sold. I. 147. 195, „hvitorm",
V^igstr. FS. 29. 15, Meyer Abergl. 342,
Schindl. 31.33; jfr. Urquell VI. 1 44, Knoop
Pm. 78 ; ordet er lat. spiritus, ånd, ånde.
127. 172; spøgende: spis, mm gris, t
mu9n ska do slaqt9s, Sgr. I. 189. 1099
(Lisbj.Terp); der sporges: „må a spis
mæ’ dæj?’^ — />^<kJ; moe mæ’ må do et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
