Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spredefork—springe 503
spre el. spre -9r spræj spræj (Agger) \
spre spred spréj spréj (Søvind s.)
;
spre spre, sprér el. spret, sprér el.
spredt (Elsted s.);
spre -9r spræjt sræjt (Agersk.);
= igsm.; spre moq, mærqdl (vestj.) ; ivi
skal åp o spre wå gårdr (Agger), sprede
uarn til torring; jfr, Aasen, spreida, sv.
sprida; mnt. spreden, Sch. Liibb. , htsk
spreiten, eng. spread.
spredefork, no. sprefårk æn -fårk
(Agersk., Bradr.), greb til at sprede gød-
ning med.
spredegreb, no. spregrev æn (vestj.)
;
spregreb æn (Vens.),= spredefork; mindre
og lettere end læssegreb (Vens.).
spreder, no. spredr æn (vestj.); =
rgsm. ; se samler.
spredested, no. spreste æn (Thy),
sted, hvor tørv spredes for at torres
(Thy); plads, hvor pulsvåddene bredes
til torring (Sall.); æ gårdr leqør o æ
sprestd ino’ (Agger) ; se bredselsted.
spredning, no. sprenø^ el. sprenari
æn (Agger); = rgsm.
spredsel, no. spræssl æn -9r (Agger),
= spredested, hvor fiskerne spreder deres
garn til torring eller deres fangst til deling.
spreggeltj, to. se spraglet.
spret, uo. sprette.
spri(?) no. „wi får sprij på hijer"
(Skagen), om vinden: den springer af;
se spring 3.
spring, no. sprø’q een = flt. (D.,
vestslesv,, vestj., Mors); itk. (Søvind s.);
sprei^ eller sprø’^ æn (Agger); spreri e
best. -t flt. spreri (Vens., Sams, Årdestrup,
Havbro s., Støvr.); spryri et = flt. (Ang.).
— 1) = rgsm. ; han tåtp 9t i el. a jæn
sprøfi (D.); „de wa ménsaj e éli spreri,
mi bror! spreri ijkn", Grb. 38. 12; under
Bloksbjærgfart udbryder mand: „det var
da fanden til spr-!" styrter, Krist. Sagn
VII. 148; jfr. ovn II. 774.48 a; ofte om-
tales vældige spring: jomfruspring (s. d.)
for at frelse liv og ære, Krist. Sagn IV.
106 øv,, jfr. Gr. Sagen 1.364; ridderspr-,
Faye 215, Bergh I. 51, jfr. hlaup 1, se
Fritzn.^ Tr. pop. XII. 408 Rolands; Am.
Folkl. XII. 104, helgens spr-; kæmpers,
jætters og gygers spr-, se Kr. Sagn III.
7. 19, Sande I. 82, Gr. Sagen I. 374; der
er kun 7 spr- mellem kirker, Kr. Sagn
III. 141.25, jfr. Leicesl. Folklore 129, se
kjællingespring ; mand springer 12 gange
frem og tilbage over grav, mens der
skydes på ham. Folklore Journ. VI. 175
(Skotl.); se endvidere Sande 11.261, Ons
Volksl. VI. 74, Kennedy 221, CurtinF.T.
34, Ch. Notes 131; jfr. hjærtespringsalve,
ovn; af-, for-, *fuld-, *hare-, himmel-,
hoppe-, jomfru-, kjællinge-, kokke-, krage-,
syv-, to-. — 2) galop; han kåm i ce ful
io sprøfi (D.), i galop, kørende el. ridende,
jfr. fir-, flyve-, torden-. — 3) „vi får spring
på hende", om vinden, o: den springer
om (Skagen), se spri. — 4) sprøti et
(Støvr. h.); sprør^ æn (Hmr.), skud på et
træ, sideskud; „sprønger" flt. (Thy), kål-
planter sat til at bære frø, se springkål.
— 5) tyrens sæd, se Kr. Alm.^- VI. 53.39.
springbjælke, no. sprei^hjælk æn -9r
(D.), en bjælke på loftet, tværs over flere
20 fag, hvortil de underliggende bjælker er
boltede.
springblod, no. sprerj^lo de (D.),
en kalvesygdom : kongeslioner til hjærnen,
helbredes ved hurtig åreladning.
springbuk, no. sprerfiok i (Sams),
navnet til bukkene, hvorover springtovet
er spændt ved gymnastikundervisningen.
springe, uo.
spreti -9r språri sprori9n (D., Lindk);
tf. språridn (Ølgod s.);
sprei^ spreri9r sprati sproydn (Hvejsel);
spreri -9r sprari sproridn (Andst, Thy,
Sall., Almind, Vib., Heil. h., Lild s.,
S. Hald) ; tf. språti9n (Agger)
;
spreti spretidr spray^ sprotidn (Havbro s.,
Årdestrup, Støvr. h.. Vens.);
spreri sprerpr språri sproipd (Tved s.)
;
spreri spreri9r språri sproriø (N. Sams)
;
ft. sprafi (S. Sams)
;
spréti sprerid sprari sprorisn (Elst. s.);
spreri spreri9 sj)rari sproijdn (Røgen,
Tåning); tf. sprdri9n (Søvind);
sprei^ -ør språri sprorpn (Agerskov);
spreri -9 språri spro’^9n (Åbenrå);
spriri -9r sjyrari spruri9n (Angel);
spriti -9r sprori sproridn (Bradr.);
spreri -dr spruri sprori9n (Valsb.);
spriti -9r sprarik sprori9n (Fjolde);
og bojes i
50 nt. æ do han spririør ft. æ sprarik
I vi irn di spriri do sprarikst
I
han sprarik
!
vi im di sprarik
usikkert om selvlyden er e el. i i nf. el. nt.
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
