- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 3. Bind. R - Å /
507

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sprude—sprække 507
I
born er samlede i stue: ,vi er et lille
sprud" (sis).
sprude, uo.
sprud -9r -9t (Malt) ; ft. tf. -dd (Agger)
;
sprui spruj9 -i spruit (Søvind s.);
= rgsni. ;
„se dog den pog, som han
kan sprude!", „jeg skal holde dig, selv
om du spruder" (Årh.), spruder af vrede;
H ilspruj9nd9s hjerd (Søvind s.); æ hrå
2. spryde, no. spryr ei (Agerskov,
Bradr,), spjarrer (s. d.) på leen; jtV.
1. buk 3, finger 3, krog, sprøde.
sprydse, uo. se sprydo.
sprylle, no. spryl æn -9r (Agersk.,
Sundev.); sprol æn (Thy); skud, kvist
på træ (Agersk.); kløftet gien, blårbrik
(s. d.) (Sundev. , Thy) ; spryl (Lysg. h.),
gaffelen på håndkværnen , som drejer
ska spruwd9s (Agger) , lokkemaden skal »o overstenen ; se tve-
sprudes, o: når rammen (s. d.) til at
fange måger er opstillet, skal lokkemaden,
en lille fisk, helst en sild, blankes med
munden, sandet „sprudes" af den; spruw-
din (Agger), spruden ; se sprojte ;
jfr. Aasen^
SV. spruta, sprudle, vælde frem.
sprui, uo. se sprude.
sprukken, to. språk9n (Agger, D.);
= rgsm.; æn språk9n tolæ’rkin (Agger);
911 sprok9n påt (Vens.); se 2. sprække; fra-. 20
spryller, to. se sprøller.
sprylre, uo. spryhr -9r -9t (Ager-
skov); spryl (Ang.); æ træ spryl9r9r ur,
når der fremkommer skud på stammen;
jfr. spryde.
spryng, no. se spring.
spræg, to. spræq (Lild s.), hovmodig,
pralende; deraf no. spræqhjéd; jfr. Aasen,
spræk, fyrig, rask; isl. sprækr.
sprægen, no. s/jre^a«, Sgr.V. 70.51 fi,
-sprungen, tf. se springe ; af-.
-sprut, no. se sprutte; kokke-, tyrke-.
sprutbakkelse, no. sprutbaMs æn
-sr (Lem), æn spruthak9ls (Søvind), =
2. sprutte, en slags kage; også skæo.
:
din spr- ! så9n 9n spr- som dæj!
sprutbøsse, no. sprutbøs æn-9r{hbxa),
sprojten, gennem hvilken spruttens dejg
udpresses.
1. sprutte, uo.
sprut -9r sprut sprut (Vens,);
sprut -9, -9t el. sprut, -9t el. sprut (Sø-
vind s.);
sprut -9 -9t -9t (Elsted);
sprut -9r -9t (vestj.);
sprut -9r sjjrut sprut (D.);
= rgsm.; „skjælmi wa så fårhblc me å
lij, de hqj wa fær9 å sprut", Grb. 43. 18,
skjælmen var så betagen af at le, at han
var nærved at sprutte; hlo9t sprut9 ow*^
ham (Søvind), blodet sprojter af ham;
æ kat sprut9r, så gal ær 9n! (Agger).
2. sprutte, no. sprut æn -9r (D.),
en slags kager, hvortil dejgen sprojtes
ud af et blikrør; jfr. blæk-.
spruttegal, to. sprutgal (veslslesv.),
så vred, at man sprutter.
-spryd, no. se sprøde; blår-, *bug-.
1. spryde, uo.
spry spryr9r sprø språt (Ang.);
sprys •9r -9 -9 (Valsb.); ft. tf. -9t (Bradr.);
spire, om korn; Lyngbo Uo. 85 jævn-
fører gullandsk sprauta, mnt. spreten,
spruten, htsk spriessen ; se sprydse.
bregner, filices; spræjn (Malt), ørnebregne,
sts 74.573 et træ, vrietorn; sprqgn (Ager-
skov); [spræk9nj (Angel), rhamnus fran-
gula, se J. T. 198.333.
1. spræggel, to. [spræk9lj (Mellem-
slesvig), som sprutter, om lys; fig.
:
opfarende, hidsig (Sønderjylland), efter
Outz.
2. spræggel, no. spræq9l æn (vestj.),
30 =^ spræq9lbiJ9n, tyndbenet person,
sprægle, uo.
spræq9l -qhr -qd (Agerskov);
spræ1c9l -khr -k9lt (Bradr.);
sprutte, om lyset.
spræjne, no. se sprægen.
-spræk, no. se himmel-,
sprækelere, uo. se spekulere.
1. sprække, uo.
spræk -9 -9t (Søvind s.) ; ft. tf. spræk9
(Vens.);
spræk -9r -9d (Agger);
nu og da kan høres: han spræk9t mæ
a’n (Plougstr., D. , Lindk.), tiltalte mig;
jfr. Kr. IX, 96,21, se Sachser; „men å
skid, a ska spræk få* dæ". And, Bars.;
måske også i snævrere betydn. : tale tysk
(Søvind s.); tale, især med en udlænding,
dængåri te æ stuw9 damp9 wa strånt, o
æ sofålk lo te wås, da ku æ swæ
spræk mæ d9m; de æ swær, som han
ka spræk åp! (Agger); hqj æ swh
te å spræk mæ bon (Vens.); jfr. mnt.
spreken, Sch. Liibb., htsk sprechen, tale;
se sprokke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:36:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/3/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free