Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
stabel— stade 527
vises endnu til sanskr. slhavira, gammel
;
ordet synes al måtte være af fremmed rod,
tilmed har det tonen på anden stavelse;
se stafare, stamunkel ; mulig kunde endnu
til sammenligning anføres: at have et
lojerligt „stavoB’r" på hovedet (Københ.),
0: hovedbedækning; se stavor, stawedder,
Schiitze IV. 180; slrabojser, stondrek,
stonnis.
stabel, no. stabel el. stapal h best. -t lo stavsl
fit. -dr (Vens.); stabil æn -dr (Agger);
stavdl een (veslj.); stav9l æn -»r (D.);
stafal æn (Sundev.). — 1) hvad der er
opstablet ; æn stavdl tre, feJ9l, tår9 (Sø-
vind s.); æn stav9l temdr (vestj. ; Vens.,
Sundev.) ; æn stabil tdr9 (Agger) ; dæ
falc h stabel tors (Vens.), o : der kom
et toidenskrald. — 2) stab9l æn (Thy);
stap9l æn (Søvind s.); stab9l é (Vens.),
teri å b9^øn mæ (Lild s.); hqj ær i
stab9lijr9 mqi (Vens.).
stable, uo.
stav9l stavh stavht (Søvind, Elsted)
;
stab9l stabhr stabdit (Vens.);
stabil -9r -t -t (Agger);
sætte i stak, stable op; spøgende om
noget vanskeligt siges: de ær eki så gåt
får æn jænh kål å go ep o ldwt9d å
qt9r i mørki (Randers), o: stable
ærter op i en spids top; stav9l tår9,
brænsal (Søvind s.); wi ska stabilt wå
tdr9 (Agger); do ma ene stab9l så niåm
kåp9r umi åpå hwara’J9r, di faU jo nir
(Vens.).
stad, no. sta æn best. stq9n flt. ste9r
(Vens.); staj æn (D., Sønderj.); staj æn
stæ9r (Bradr.) ; sta æn, sig el. ste (Fjolde)
;
købstad ; de ær æn låij vaj te stajs (Valsb.)
;
el uformigt stykke jærn, der er banket 20 i^asmws va te stajs (Ang.), ligeså Sunde-
ved; te stås (Fjolde); de æ nåk snar ve
æ tij æ bymr skal å æ staj (D.), o:
skal iseng; ordet synes kun at bruges
om købstaden i Sønderj. og den sydlige
del af N. Jylland , ellers bruges derom
:
by; se 2. by; det er kun i spøg, når der
sporges: hd do wat i sta9n? hons nyt
frå stg9n? (Vens.); i stedremser: „Skab-
lund er en fjette stad" (Hundsl. s. v.
ind i en dorkarm til at hage en krog
i, for derved at lukke doren; hqj slow
e stab9l i stålpi (Vens.). — 3) stabelen
på en hængelås er hojlen, der på mange
låse kan tages ud, jfr. Kr. III. 243. — 4)
krogen, hvorpå dorhængsler drejer sig
(D.); stabil æn -9r (Agger), krampe, om-
bojet som ; hå do såt æ hasp otp stabil ?
har du sal haspen på krogen?; læv å
æ stavhr (yaxåo), fig. : gå bag af dansen. 30 Horsens) ;
„Usirup er den hoje stad’
— 5) de fire stolper, som bærer en frit-
stående seng (D.); væverstolens fire bæ-
rende stolper (vestj.); jfr. isl. stopull hak.
tårn, mnt. stapel; se led-, port-, træ-, voks-.
stabelseng, no. stav9lsætf een (D.);
stafdlsætistæj et (Sundeved), fritstående
seng, forsk, fra alkoveseng, lukket senge-
sled ; den første del af smstn. (D.) synes
al have sikkert -I-, jfr. stabel 5.
stabertdråber, no. flt. lægemiddel, 40
(Uth s. V. Horsens); se Kr. Ordspr. 512.
513; tossen tror i ævent., at st- er en
person, Gr.GldM. II. 206 ; se Reg. 1 07, ingen
II. 27.21 a; jlr. Aasen stad hak., isl. sta(>r
hak., sted, hvor noget står; mnt. stat;
se sted; Glyk-, herre-, hoved-.
staddag, no. stajs dato æn (Sundev.),
en dag, man kører el. rejser til staden.
stadde, to. se stædig.
staddreng, no. stajs’dræy æn (D.,
udleveres balsam copaivæ (Peters.).
stabholt, no. stabhålt (Tovstr.), ud-
kløvet, alenlangt pindebrænde til at fyre
under potterne med, når de skal brændes
;
jfr. mnt. stafholt, Sch. Lubb. IV. 369. 25,
træ, som bødkere bruger til staver.
stabil, to. stabijl (Agger), som kan
stå fast, er stærk; de æ noj stabi’jl
wærk, holdbare sager; æn stabi’jl man,
en velhavende
som kan stå.
stabileret, to. stab9li9r9d (Lild s.,
Agger, Sall.), velstående; de æ møj sta-
b9li9r9d fdlk no, mæn di had da eri9n
Agersk.), dreng fra byen til forskel fra
bondedreng.
stade, no. stad el. stå æn stad9r
(Agger); std é best. -9 flt. -9r (Vens.);
stå et -9r (Sløvr. h.); stdq 9t (Søvind s.).
— 1) hestebås i stalden (Vens.. Sløvr. h.);
„éq9 stow gåt nåk i std9 å o", Grb.
225. 36, øget stod godt nok i båsen og
åd; a tor ene go åp i sto9 te hésti
mand; jfr. lal. stabilis, so (Vens.) ; se stald-; om msker: haå hp9
et stdq ve kak9ldwn9n (Søvind), o: han
hænger altid over den ;
jfr. b>g\.\ 68. IV ;
se bistage, bås, stage. — 2) stå et (Hjarnø,
S. Hald); ståq æn staq9r (Åle s.); ståq et -9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
