Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 stakåndet— stalde
stakåndet, to. stakån9 (Agger);
stakanånc (Vens.); stakånit (Støvr. h.),
kortåndet.
stal, no. i udtr. : æ hæst æ kor omr
stål (D.), o: der er kørt således med
den, at den ikke kan lade vandet; det
alm. brugte råd er at føre den ind i en
fåresti ;
jfr. mnt. stal, Sch. Liibb. , hvor
samme råd nævnes; eng. stale, urin;
se stalle; lutter-.
stalbroder, no. stalhror i best. -i
{\i.-hrør»r (Vens.); = rgsm. ; kom do no
hær, mej wén å stalhror! ironisk; jfr.
Aasen, staalbroder hak., , kammerat, vel
egentlig våbenbroder "; mnt. stalbroder,
Sch. Liibb.; htsk stallbruder.
stald, no. stål æn stål (D. , vestj.,
Grindsted, Andst, Lyne, Sall., Søvind s.,
Sem. vestslesv., Emmerlev); stol æn stol
(Husby, Bur, Davbj.) : støl æn støl (Mors,
Thy, Lild s.) ; stol æn stol (Agger) ; stal
æn stal (Vens. ; Elbo h.) ; stål i best. -i
stål (Sams) ; stål æn best. -9n flt. stål
(S. Hald); stol æn stol (Agerskov); stål
een stål (Sundeved, Fjolde). — 1) byg-
ningen, hvori heste, kør og får har deres
plads, (alm.); fu9r te ståls (Ry), give
sidste gift, Kr. Almuel. V. 12.30; rejsestald
ved en kro (Fjolde) ;
jfr. fåresti, kjørres,
nøs, øddel; i ævent. skal en stald renses,
hvor der har stået 20 øksne i 400 år,
Sgr. VL 116, Xn. 213, Kr. Æv. s. 300;
en fåresti, Gr. Æv. 11. 84 ;
jfr. moge, Asbj.
L 64, Janss. Ev. 22. 69, Gurtin Myth. s. 40,
Folkl. Journ. VI. 176, Folkl. I. 293, V. 156,
dette træk forekommer efter R. Kohler
kun i skandinaviske og keltiske ævent.,
se Benfey Or. Oc. II. 111, Kohler Kl. S.
I. 170; sign Herkules, der rensede Augias’
stald; i lognehistorien, se II. 513.28a
fortælles om en stald så stor, at koen
havde fået kalv og kalven var bleven
stor og skulde selv kælve inden den
nåede sin bås, Kr. Æv. 255, Sgr. VII. 201,
J. K. 10, se 7. lade, jfr. Miiller-Fraureuth,
die deutsch. Liigend. (1881); et ofte fore-
kommende træk er, at kreaturer dør for
bonden i en bestemt bås, dette voldes
af underjordibke til hævn for at stalden
er over deres bord eller seng, Thiele II.
241-42, Gr.Gl.d.M. H. 262, Kr. 111.47.63,
Sgr. I. 51.209, Kr. Anholt 70. 152, Sagn I.
72. 125.478. 128.488. 147.547-48. 190.696.
325 nr. 62. 332.1^2. 346.27.35.40.41.43.
II. 30. 113. 14. 101 øv. 147 ned.; jfr. Stor-
aker 20.15.110.158, Søgaard, Fjældbygd
s. 1 1 1, Vang, Reglo s. 76, Sande I. 22. 69,
U. 135. 323, Nicolais, Nordl. IV. 19, Asbj.
111.99, Hauken. III. 206, Nielsen-Vang 31,,
Skar, Sætersd. 81, Runa IV. 36.49. 40.70,!
V. 99.17, Hofberg s. 69, Wigstr. II. 262,
FS. 39, Nordl. Sagor 61, Myt. S. 19, Få-j
bodvas. 30, Lidmål 67.70, JFærø 194,]
10 jfr. 233,Wh.Vlk. X. 229.4, Mhoff 575.590,
Strackerj. I. 406 n, Kuhn N. S. 293. 329.
313.363, W. S. I. 279.319. 285.330, Temmej
Pm. S. 260.220, Z. f. M. II. 432, Magyar T
s. 404 anm. (Engl.), Denh. Tr. II. 61 ned.,]
sign Kuhn N. S. s. 323: lus drysser ned;]
Lyncker s. 87.139: sand fra ploven; jfr. Pet.
Isl. F. II. 245 ;
— Vorherre fødtes i stald,!
derfor skal til juleaften stalden fejes ogi
rengores, se Kr. Almuel. IV. 105 313. 15,j
20 Sagn IL 254.17; fejes Stefansd., FbJ. L
210 (Sverige); brudefolk skal efter vielsen]
gå i stalden, Rååf I. 112; den som kom-
mer og går i stald, hilser den, Meyerj
Vlk. 211 ; mod smitte i st-, se gjedebuk,!
rævebælg, skovskade; en del af et krat]
kaldes „æ Stald", minde fra Svenske-
krigen, se Krist. Sagn IV. 102. 10. — 2)1
hestestalden i staldhuset (Søv., Elst., Elbo h..
Lyne, Lild s., Vens., Agerskov); „lidel
30 Kirsten hun ganger ad stolde, hun skued
de foler så bolde", Kr. L 1.6. — 3) den
enkelte bås i stalden, hvor to køer står
(Agersk. , Sem) ; hvor en hest står (N.
Farup) ; bås : han æ komøn fæjl o æ
stål (D,), O: ikke på sin rette plads; jfr.
Aasen stall, isl. stallr hak., htsk stall;
se brumme-, fæ-, gjæste-, heste-, kalve-,
kamper-, kjøre-, ko-, kræ-, rejse-, rymp-
lings-, stamp-i-, øg-.
stalddreng, no. i visen : Hr. Peders
st-: „behøver I ingen stolddreng her?"
Sgr. I. 121.3, se Gr. DgF. nr. 267.
stalddbr, no. ståldor æn (Andst);
ståldar (D.); ståldad (Søvind s.); stoldar
æn -dar (Agger). — 1) — rgsm.; hvor
st- slæbes hen af hest, kirke bygges, Kr.
Sagn III. 152.84. — 2) bukseklap, spøgende.
stalde, uo.
stål -9r -9t -9t (D., vestj.);
stol -9r -9t (Agersk., Bradr.);
give slaldrum, sætte på stald; vi kaå
stol mojr kre (Agerskov); vi kan stol
fertik (40) støk9r kre (Bradr.), give stald-
rum til; stål i’å (D.), om efteråret sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
