Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 stangøkse—star
han træffer ålen ;
jfr. plumpstang, J. Saml.
I. 397 (Salling); cm sæt st- består af
„nedervol", „mellemvol" el. „skarv" og
„overvol" ; på nedervolen er fæstet „stang-
jærnet", der består af to flener: æ jar,
midt imellem dem æ tå’^ (Sall).
stangøkse, no. økse til at hugge
indfrusne torsk (s. d.) ud af isen med
(V. Himmerl.); se Politiken 1885 nr. 31.
stank , no. stårik i best. -i (Vens. ; lo
Lild s., D.); stjåtik æn (Gram, Agersk.,
Ang., Bradr.) ; statik æn (Søvind s., Ag-
ger), = rgsm. ; „fansn løb ruJ9nom i
stow9n å trep9 å fes, så dh hléw i stårik
i stdw9n så de hérmt", Grb. 182.25, så
der blev en stank i stuen, så det stank
slemt; det er alm. forestilling, at hvor
den Onde forlader et sted, efterlader han
en styg stank, se Kr. III. 288. 387, VIII.
312. 315, Ævent. s. 272, Sagn IV. 341.70; 20
jfr. Muller Saxo 432.4, 433.23, stanken hos
Udgårdsloke, Vedels Saxo s. 187. 190;
da den til live vakte Helene forsvinder,
Arnås. I. 539 ; st- i hojen hos genfærdet,
Old. S. IV. 26, Olaf Heil. S. kap. 16; fra
djævelen eller hans svende, se Svensén
Emå s. 20, Strackerj. I. 255 b. 275 h.,
Mhoff 148, Wolf N. S. 555. 59. 65, Z. f. M.
IV. 143, Urquell V. 206, Gaidoz la Rage
62 ; se stinke ; mnt. stank, Sch. Liibb. ; so
hørme.
stanke, uo. se stinke.
stannie, no. stani æn -9r (Agger),
søstjærne, se stugge.
stannik, no. stamk el. stomk am
(Andst), gammel mand, som går dårlig;
måske også en stor, dum karl; „husstan-
niker «, Kr. Alm.^- VI. 325 (Torning v. Kjelle-
rup), små husmænd ; se stonnis, stjannike.
stannike, uo. stamk el. stonak -9r -9t *o
(Malt, Andst), gå usikkert, rave; stonsk
omkre’vi, gå stift og dårligt, som gamle;
go o stonøk a’d (Malt) ; han stan9k9t åp
te æ kror (Lindk.), stavrede op til kroen.
stannis, uo. se stonnis.
stante, no. langt, stort brød (Ribe),
Mb. eft. Terpager.
stante pede, bio. snart, pludselig;
9n hår jo si fåstån ino’, m9n dæn ka jo
go stant9 pe, imn 9n tærik9r o 9t (vestj.) ; 60
lat., O: på stående fod.
stanterere, uo. han ku il sta^9re’r
(vestslesv.), stå sig, holde stillingen som
gårdejer f. eks. ; se manterere.
stant-Henrik, no. se stolt Henrik.
stantning, no. staMn9ii el. stantUri
(D., vestj.), halvvoksen om msker og dyr;
de ær æn lih staMløris homd, knæjt;
stantnari (Lindk.), 8 — 10 ugers gris; jfr.J]
storrelse. \
stanto, no. — 1) en leg, alm. for
30—40 år siden i Ribe; den som var
det, A. , skulde træffe en af de andre
med bold; slog han fejl, fo’r alle de
medlegende efter bolden og sparkede til
den, indtil det lykkedes A. at gribe den;
såsnart han fik den, havde han ret til
at råbe: stanto! og så skulde enhver
ojeblikkelig blive stående, som han var;
den, som blev truffet, fortsatte legen;
jfr. Kr. Borner. 258 „baldstå", 571. 577
„abelkås"; Urquell VI. 186, Handelm.
88.119, Pitré Arch. 1. 247 „pietruzzu";
ordet er utvivlsomt imperativ stanto af
lat. uo. stare. — 2) no æ dær stantdw
el. no ær vi st- (vestj.), udtryk fra kort-
spil: nu har begge parter lige mange
points el. stik; ka do hdl stantdtc?{Wens.),
o : stå dig, klare dig. — 3) hos Kr. IV
194, forekommer en slags besværgelse
„stantdw, gamal sdw, do æ b9sat!" hvor
ordets mening ikke er tydelig.
stantre, uo. nf. nt. ft. tf. stånc9r el.
stdnc9r (Vens.), stavre afsted, gå dårlig;
a we ene, hons hon wel stånc9r te Jæsh
(Jerslev) æt9 såt9daws, jeg véd ikke, hvor-
for hun vil stavre afsted tilJ- så tid dags;
å hon te stånc9r9n ! og hun afsted ; se
stunte, stampe.
stap, uo. se stoppe ; stapfuld, to.
se stopfuld.
1. stappe, no. stap æn -9r (Varde);
stap æn -»r (Agersk.); sta9p æn stap9r
(Bradr.), en strippe; lille spand med én
forlænget stave til håndgreb, hvoraf man
alm. giver kalve drikke; så båj hon åm
æn stab tar9mjøl (boghvedemel) te grø9
te æ falk te narø (nadver), J. M. 65 ; rene
stapper giver sunde kalve. Kok ordspr.
111. 1255 ; se stippe ;
jfr. mnt. slappe,
Sch. Liibb., det samme; eng. step.
2. stappe, uo.
sta9p stap9r stap9t (Bradr.);
stap -9r stap9 stap9n (Hjoldelund)
;
springe med samlede fødder; jfr. mnt.
stappen, Sch. Liibb., træde, gå; isl. stappa,
trampe; se stoppe.
star, no. se stær; to. se stdrre.
1
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
