Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 stenbrolægger—stene
have karl, som kun har én si-, Kr, Alm.*-
VI. 54; se rædde-. — 5) kærne i sten-
frugt, almindelig, se blomme-, kirsebær-,
sveske-. — 6) sygdom i blæren, lithiasis
(alm.); den som lader sit vand på em-
mer eller gløder får den sygdora, som
kaldes sten , J. K. 355. 1054 ; ligeså når
man koger æg i anden mad el. drikker
vand, hvori æg er kogt, se Kr. VI. 280.266,
jfr.V^igstr. II. 161, FS. 382.73; rad mod
stensmærter (s. d.) er varmt kattemog
Kr. IX. 383.12; jfr. Aasen stein, isl. steinn
se hulboret, jordfast, kakelovn II. 75. 19 a
kilde II. 119.8 a, kirke II. 125.5 b, kjæm
pe, kjæmpeknap, krokone, marmorko
skib, smorlykke, sol, storm, tordne, væt
telys; hjærtestensolie, kappelstensmarked
se ager-, arne-, banke-, binde-, bleg-
*blod-, blå-, brand-, bred-, bro-, brumme-
brun-, brygge-, bæssing-, dole-, dæk-
flinte-, fyr-, glase-, gnide-, grav-, grund-
grå-, hjorne-, hverve-, hvirvel-; hvæd-
hvælv-, hånd-, hår-, kakelovns-, kalk-
kampe-, karls-, katte-, kattebyld-, kilde-
kjæbe-, kjærne-, klokke-, klæbbre-, klæg-
knude-, knæp-, kodde-, krebse-, kværn-
leder-, ler-, lig-, lim-, male-, mel-, mile-
mølle-, neder-, olie-, over-, pikke-, pille-
phnp-, poge-, raller-, regne-, rende-, ride-
rogn-, ruller-, rune-, Rød-, salt-, sanke-
skjel-, skjøde-, skor-, skrabe-, skubbe-
slette-, slibe-, slynge-, små-, spådeje-
stav-, stenpik-, stolpe-, svale-, syld-, sy-
sæbe-, sæs-, sæssing-, tag-, tallie-, tappe-
tegl-, tillie-, tilllng-, ting-, torden-, trappe-
trine-, trip-, træ-, tudse-, tån-, vildbane-
vorte-, vætte-, ædel-, oje-.
stenbrolægger, no. stjænbroleqar æn
-9r (D.), brolægger.
stenbrækkerthe , no. lægemiddel,
udleveres herba veronicæ (Peters.).
stenbrækrod, no. lægemiddel, der
udleveres radix altheæ (Peters.).
stenbær, no. stjcenbær æn = flt.
(Mors), et træ, honsebær kornel, cornus
suecica, ligeså Mols, J. T. 294 ; en rubus-
art, r. saxatilis L. (Randers—Århus, Rkb.,
N. Slesv.), J. T. 208. 335.
stenbalk, no. et sted, hvor en sten
ligger i ageren, og hvor ploven derfor
må løftes ud af furen (Sams), se Mb.
under balk.
stenbider, no. sfjænhid9r æn -sr
(Fanø) ; stjénbiør i best. -i flt. -ar (Vens.),
en fisk, cyclopterus lumpus; hvorfor den
er skævmundet, P. Volksk. VIII. 43 øv.
stenboghvede, no. J. T. 327, en
plante, snerle skedeknæ, polygonum con-^
volvulus L. ;
„stenbåget" (Hammelev)j
[stenhowi] (Skanderb.), Sgr. V. 72.537.
stenbro, no. stjenhrow æn best. -9n
flt.-6roM» (Vens. ; Agger); stjænbrdw{kndisi)^
stenbro (Sundev.), = rgsm. ; a ska héls efic
iotre huJ9n å djh stjenhrow (Vens.), o
komme for tit i deres hus; gåde: hvilken
bro er den længste? — stenbroen, Sgr;
VI. 51.471, IX. 95.322.
stenbåre, no. bør til at bære sten
på (Angel).
stendige, no. stjændiq æn -diq9T*\
(Andst, D., Agger, Støvr.); stjændiqi (Mors
;
Søvind s.) ; stjhndej k best. -deJ9 flt. -deJ9r
(Vens.), = rgsm.
stendynge, no. stjéndøti æn best. -9n
flt. -9r (Vens.; D. , Støvr. h.); stjændjoti
æn (Agger); stjændøip æn -r9 (Andst); J,
stjéndétii æn -9 (Søvind s., Elsted); =
rgsm.; st- samlet på et sted, hvor en™
udåd er sket, idet hver forbigående har ,
kastet sin sten til dyngen, Kr. VI. 107. 154
;
se sten 553.3, offre II. 734.40 b.
stendysse, no. stjéndejs i (Vens.);
= rgsm. ; „ Wél leq9 h9graw9 i i låif
so stjændejs" , Grb. 135.9, jfr. 182.2.
stendæmning , no. stjændæmn9ri i
best. -i flt. -9r (Vens.), = rgsm.
stendød, to. stjændø (D., vestj.. Ag
ger. Søvind s.) ; stjéndøj (Vens.), = rgsm.
;
„let H9r drat hwot ni te dk jén sij, å
no war hqj stjændøj tesyn" , Grb. 149.44,
hdt efter faldt hovedet ned til den ene
side og nu var han st- tilsyneladende.
1. stene, uo.
40 stjæn -9r -96 (Mors); ft. tf. stjæntr
(Vejr.);
stij9n el. stjæn -9r -9d el. ft. tf. stij»nt
(Thy, Agger);
stin, stin9r el. stjhi9r, ft. tf. stint (Vens.)
;
stipn -9 stjæh stjæn (Elsted); —
1) å stij9n jæn (S. Hald h.), slå sten efter
en, ligeså Agger; dødsstraf, Muller Saxo
217.4, Peters. Isl. F. II. 135. 137, Storaker
Hest 25, jfr. Nichols. Yorksh. 57. — 2)
60 slibe på slibesten; øws9n å hjøliøti ska
8tiJ9n9s, mæn halhi’rknyw9n ska sliv9s
(Heil. h.); stjæn dj (od) æpo’ æn knyu)
(Mors), slibe od på en kniv; ligeså Thy,
Agger, Vens.; khUn stjémr djér hyli9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
